Annonce
Erhverv

Ekspert: Banker vil tjene færre penge

Indtægterne falder, og overskuddet i Danske Bank holdes kun oppe af ekstraordinære indtægter. Derfor varslede banken også et noget lavere overskud i 2020. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Danske Banks hvidvasksag, der handler om manglende kontrol med milliarder af kroner, der er strømmet igennem bankens filial i Estland, er alvorlig og stjæler fortsat opmærksomheden, selvom der snart er gået tre år siden de første afsløringer i Berlingske.

Men selvom sagen allerede har kostet dyrt og med stor sandsynlighed vil føre til bøder i milliardklassen, er der endnu større bekymringer i horisonten.

Banker kan generelt ikke forvente at tjene penge på samme niveau, som de har gjort igennem mange år. De lave renter har smadret den forretningsmodel, som har hevet svimlende milliardbeløb hjem i overskud til bankerne igennem det seneste århundrede.

Det oplevede man også onsdag, da Danske Bank præsenterede sit regnskab for 2019. Indtægterne falder, og overskuddet holdes kun oppe af ekstraordinære indtægter. Derfor varslede banken også et noget lavere overskud i 2020.

- Bankaktionærer skal vænne sig til, at man selvfølgelig ikke kan blive ved med at forvente det samme afkast, som man kunne engang. Bankerne er blevet mere kedelige forstået på den måde, at de er så gennemreguleret, så de vil levere færre overraskelser i fremtiden, siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet.

Annonce
- Bankaktionærer skal vænne sig til, at man selvfølgelig ikke kan blive ved med at forvente det samme afkast, som man kunne engang, siger seniorrådgiver Lars Krull, Aalborg Universitet. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Vigtige IT-systemer

Han lægger dog vægt på, at Danske Bank - hvis man prøver at se bort fra de dårlige sager - står stærkt i konkurrencen herhjemme. For nylig viste en måling blandt de helt tunge erhvervskunder, at Danske Bank har en klar førsteplads i denne gruppe, der er vigtig for både indtjeningen og omdømmet.

Erhvervskunderne bedømmer blandt andet Danske Bank ud fra de IT-løsninger, banken opererer med, og som binder kunderne tæt sammen med deres bankforbindelse.

I 2019 fortalte Danske Banks dengang nytiltrådte topchef Chris Vogelzang, at banken havde underinvesteret i IT. Det giver Lars Krull ham kun delvist ret i.

- Jeg tror, at han har ret i, at Danske Bank har underinvesteret i forhold til det omkostningsniveau, som han gerne vil være på. Men han står meget bedre end dem, han konkurrerer med, siger Lars Krull.

Han sammenligner med rivalen Nordea, der siden 2015 har puklet med en kompliceret udskiftning af de centrale IT-systemer. Det nye system, der ventes i drift i løbet af i år, skal erstatte de gamle programmer, der stammer fra før 1999, hvor fire nordiske banker fusionerede og skabte Nordea.

- Den slags har Danske Bank haft på plads siden før finanskrisen, så Vogelzang er kommet til en virksomhed, hvor han ikke skal kæmpe med den slags problemer, siger Lars Krull.

Velfungerende IT-systemer er blandt andet en genvej til at tjene flere penge, men i 2019 gik det den forkerte vej. Danske Bank øgede sine driftsomkostninger med 10 procent på et enkelt år - til 28 milliarder kroner - hvilket langt hen ad vejen skyldes bekæmpelse af hvidvask og omkostninger til hvidvasksagen i Estland.

I fremtiden skal IT dog automatisere mange af de opgaver, som medarbejderne tager sig af i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce