Annonce
Danmark

Ekspert anbefaler forbud mod brændeovne: De dræber hundredevis af danskere og koster samfundet milliarder

Hvis regeringen får vedtaget sit forslag, vil boligkøbere fra næste år blive tvunget til at udskifte ældre brændeovne. Foto: Andreas Hagemann Bro/Ritzau Scanpix
Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for grøn omstilling og ekstern underviser i luftforurening på Danmarks Tekniske Universitet, giver overblikket over de fire vigtigste årsager til, at brændeovne ifølge ham bør forbydes.

.

Annonce

1. Danske brændeovne er skyld i hundredevis af dødsfald hvert år

- I Danmark dør cirka 550 personer hvert år på grund af forurening fra brændeovne. Brændeovne er den mest sundhedsskadelige luftforureningskilde herhjemme ifølge sundhedsmyndighederne. Veje og landbrug fylder ikke meget til sammenligning. Hver gang 100 danskere dør, er der statistisk set en af dem, hvor dødsfaldet kan tilskrives brændefyring.

2. Brændeovne koster det danske samfund milliarder

- Danske brændeovne koster vores samfund 5-10 milliarder kroner årligt i sundhedsskader. Det skyldes, at brændeovne er skyld i 65-70 procent af den samlede danske partikeludledning. Til sammenligning står vejtrafikken for 10 procent. På trods af den store mængde trafik i Københavns Kommune udleder brændeovnene i kommunen mange flere partikler i løbet af en enkelt fyringssæson, end vejtrafikken i kommunen gør over et helt år.

3. Selv nye brændeovne forurener langt mere end gamle lastbiler

- De nye brændeovne, der opfylder de strammeste miljøkrav, forurener stadig 10-20 gange så meget som de gamle lastbiler, der er blevet forbudt i de store byer. Der er krav om, at biler skal have partikelfiltre, men der findes ikke brændeovne med røggasrensning på markedet.

4. Det er nemt at gøre noget ved

- Vi kunne forbyde alle biler, men så ville hele samfundet gå i stå. Når vi langer ud efter brændeovne er det fordi, det er den mest sundhedsskadelige kilde til forurening. Det er den dyreste, men det er også en kilde, det er let at gøre noget ved. Hvis vi fjerner alle brændeovne, er der ikke så mange, der vil mærke det. Langt de fleste har andre muligheder som fjernvarme og gas. Det er en lavthængende frugt, og man kunne starte med at forbyde brændeovne uden røggasrensning i miljøzonerne i de større byer. Eller give kommunerne lov til at forbyde brændeovne i områder, hvor der er kollektive opvarmningskilder, som der er i stort set hele landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce