Annonce
Indland

Ekspert: Alkoholråd virker ikke

Sundhedsstyrelsens nye genstandsgrænser vil ikke få nogen effekt. Det eneste, der kan reducere danskernes alkoholforbrug, er højere priser, mener læge og misbrugsekspert Henrik Rindom.

Sundhedsstyrelsens nye genstandsgrænser er et desperat forsøg på at ændre folks alkoholvaner. Det eneste, der virker, er at hæve alkoholpriserne, mener ekspert.

Sundhedsstyrelsens halvering af den officielle genstandsgrænse for kvinder og syv færre genstande til mænd vil få en begrænset effekt.

Det vurderer læge og misbrugsekspert fra Hvidovre Hospital, Henrik Rindom. Priserne skal op, før det batter noget, mener han.

- Vi drikker for meget, så det er da et fornuftigt signal at sende. Men den nye grænse kommer ikke til at flytte noget som helst, advarer Henrik Rindom.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fremover, at kvinder højst drikker syv genstande og mænd højst 14 genstande.

De gamle grænser på 14 og 21 genstande er maksimumgrænser og vil fortsat eksistere, mens den nye er en såkaldt lavrisikogrænse, man skal holde sig under, hvis man vil minimere risikoen for alkoholskader.

Men vejen frem mod lavere alkoholforbrug går gennem højere priser på alkohol i hele Europa, lyder det.

- Der en kæmpe kløft mellem, hvad der bør gøres, og hvad der rent faktisk kan lade sig gøre. Alkohollobbyen i Europa er simpelthen for stærk, og rigtig mange menneskers levebrød afhænger af alkohol, siger han.

Som eksempel nævner han, at det modsat tobaksreklamerne endnu ikke er lykkedes at forbyde alkoholreklamer ved sportsarrangementer. Årsagen er ifølge Rindom, at Europa ikke producerer tobak.

- De politikere der har ansvaret for økonomien har stærkere kort end dem, der har ansvaret for sundheden, siger Henrik Rindom.

Og der er grund til at trykke på alarmknappen. 140.000 danskere er alkoholafhængige, hvilket svarer til hver 36. dansker.

- Disse mennesker ofrer job, familie, helbred. Alt på det alter. Det er en kæmpe omkostning for Danmark, siger Rindom.

I gennemsnit går der i hver skoleklasse et barn, der har forældre med alkoholproblemer, og det danske sundhedssystem bruger 400 millioner kroner hvert år på behandling, oplyser Henrik Rindom.

Annonce

140.000 danskere er alkoholafhængige, hvilket svarer til hver 36. dansker.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce