Annonce
forside

Ejer af Ribers grund: Nej tak til offentlig adgang

I et brev til kommunaldirektøren i Svendborg Kommune kritiserer direktør i ES Ejendomme, Sten Klarskov, principperne for den kommende lokalplan for selskabets grund i Kullinggade. Foto: Katrine Becher Damkjær.

På seneste byrådsmøde vedtog et flertal otte principper for byggeri på Baagøe og Ribers grund i Kullinggade. Til stor fortrydelse for investor, fremgår det af en e-mail, som direktøren i erhvervsmanden Erik Skjærbæks selskab, ES Ejendomme, har skrevet til kommunaldirektøren.

Svendborg: Direktør i ES Ejendomme, Sten Klarskov, er langt fra tilfreds med de otte principper, som et flertal i byrådet har besluttet for det videre arbejde med et forslag til lokalplan for Baagøe og Ribers grund i Kullinggade.

Det fremgår af en e-mail fra direktøren i erhvervsmanden Erik Skjærbæks selskab ES Ejendomme til kommunaldirektøren i Svendborg Kommune.

"Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, at ovenstående er vedtaget uden forudgående drøftelse med os eller vores rådgiver," skriver Sten Klarskov med henvisning til de otte principper, som politikerne har besluttet.

"Vi kan derfor på ingen måde garantere, at vi ønsker at arbejde videre med projektet, før vi kender de endelige præmisser i lokalplanen," står der i e-mailen, der er dateret til den 21. marts og altså henviser til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets behandling af de otte principper den 9. marts.

Her vedtog udvalget de otte principper, men efter Enhedslisten benyttede sig af standsningsretten, blev sagen sendt i byrådet, hvor et flertal nikkede ja til udvalgets beslutning.

Annonce

Krav til kommunen

Sten Klarskov formulerer i sin e-mail en række krav i tillæg til de otte principper for Baagøe- og Riber-grunden, hvoraf det fremgår, at særligt kravet om offentlig adgang i dag- og aftentimerne i tidsrummet 6-23 kolliderer med selskabets byggeplaner.

"Tidsrummet skal kunne tilpasses de erhvervsdrivende, som måtte leje sig ind", skriver Sten Klarskov samtidig med, at han formulerer et krav om, at Det Blå Bånd, der skal sikre passage langs med vandet fra øst til vest ikke føres ind på Baagøe og Riber-grunden, men i stedet udenom.

Et forslag, som allerede har været i spil, er eksempelvis, at forlænge Træskibsbroen med en vippebro eller drejebro, og ad den vej føre Det Blå Bånd videre til Forskerparken.

Villaen består

Hidtil har Sten Klarskov ikke offentligt villet forholde sig til politikernes beslutning om principper for grunden. Fyns Amts Avis kan bringe investors holdning til de otte principper på baggrund af en aktindsigt, mens Sten Klarskov fortsat afviser at stille op til interview.

Klarskov skriver i en e-mail til redaktionen, at han fortsat afventer Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om, hvorvidt hele eller dele af grunden skal fredes. En afgørelse, der ifølge Slots- og Kulturstyrelsen "kommer snart."

Mens Klarskov kritiserer politikernes krav om offentlig adgang, accepterer man, at byggeriet skal være med saddeltag, "hvis der i byggeriet kan skabes den nødvendige kvalitet i funktion, udtryk og æstetik".

Ligeledes accepterer Klarskov, at Den Italienske Villa bevares, såfremt en række betingelser bliver mødt: "Villaen bevares under forudsætning af, at lokalplanen tillader, at man kan bygge til skel i begge ender, og at der etableres vejadgang mellem villaen og nybyggeriet. Der etableres herudover ikke port, huller eller lignende, der begrænser byggeretter mod Kullinggade," står der i e-mailen til kommunen.

Få overblikket over de otte vedtagne principper og ES Ejendommes ønsker for området.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce