Annonce
Indland

Ejendomsselskab har haft 176 sager i huslejenævnet på to år

Ti procent af de sager, som LLO kører i huslejenævnene, handler om ejendomsselskabet 360 North.

Ejendomsselskabet 360 North, der er ejet af den amerikanske kapitalfond Blackstone, har haft 176 sager i huslejenævnene i København og på Frederiksberg de seneste to år.

Sagerne er fordelt på 70 matrikler, hvor 360 North administrerer lejemål, viser aktindsigter fra København og Frederiksberg kommuner.

Det skriver A4 Nu.

Det er et stort tal, set i forhold til at ejendomsselskabet ejer bygninger i København på kun 176 matrikler, mener formanden for Lejernes Landsorganisation Hovedstaden (LLO), Claus Højte.

- For et år siden havde vi næsten ikke hørt om 360 North, og i dag er omkring ti procent af sagerne, vi kører i huslejenævnet, om dem. Udlejere, der har mange flere boliger, er ikke nær så ofte i huslejenævnet. Derfor ser vi 360 North som nogle af de værste udlejere i dag, siger Claus Højte.

Claus Højte mistænker 360 North for at gøre brug af en kendt strategi blandt udlejere, der hedder "shake the building". Strategien går ud på, at udlejer chikanerer lejere til at flytte, så man kan renovere lejlighederne og leje dem ud til højere huslejer.

Hos 360 North afviser man anklagerne og mener, at tallene er misvisende. I en mail til A4 Nu forklarer selskabet, at man ikke ser et generelt problem i forhold til lejerne. En sag betyder ikke kun uenighed, mener selskabet.

- En sag kan spænde lige fra en klage over varmeregnskabet til lejens størrelse osv. Det kan også være klager over vedligeholdelsesmangler, hvor vi er enige med lejeren i, at forholdene skal udbedres, skriver 360 North i en mail til A4 Nu.

Selskabet opfordrer lejerne til at henvende sig for at få løst problemet, inden sagen bliver sendt til huslejenævnet.

Ifølge opgørelsen får 360 North kun sjældent medhold i huslejenævnet. I blot ni ud af de indbragte 176 sager har selskabet hidtil fået medhold.

I 42 sager har lejerne fået medhold, og 44 sager er blevet henlagt, hvilket ifølge Københavns Kommune typisk betyder, at der enten er indgået forlig, at lejerne ikke har betalt gebyr for sagens behandling, eller at sagen er tilbagekaldt. Tre sager er afvist af huslejenævnet. De resterende 78 sager er stadig åbne.

360 North anerkender, at selskabet taber langt de fleste sager, men mener, at det i virkeligheden handler om bygningerne, de har overtaget.

- Fordelingen kan blandt andet være udtryk for, at vi har overtaget en lang række slidte ejendomme, hvor der venter os et stort stykke arbejde, før vi får vendt skuden, skriver 360 North.

Lejernes Landsorganisation mener, at staten bør godkende selskaber, før de må leje boliger ud.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce