Annonce
Faaborg-Midtfyn

Ejendomsmægler slår alarm: Vi har for få boliger til salg

Der er godt gang i ejendomsmarkedet i øjeblikket, så Martin Madsen, Nybolig,efterlyser boliger til salg. Foto: Bent Warncke

Siden 2014 er antallet af boliger til salg i Faaborg-Midtfyn Kommune faldet markant. Mæglerne forventer, at det snart vil kunne ses på priserne.

Faaborg-Midtfyn: Det er blevet nemmere at sælge sit hus i Faaborg-Midtfyn Kommune i de senere år. Siden 2014 er udbuddet af boliger til salg faldet med næsten 40 procent - fra cirka 1200 boliger til salg i starten af 2014 til i dag 732. I øjeblikket bliver der solgt flere boliger, end der kommer nye ind.

Fra at have en pukkel af ejendomme, der ikke rigtig skete noget med, oplever en ejendomsmægler som Martin Madsen i Nybolig i Faaborg, at der faktisk begynder at tynde ud på hylderne.

- 2017 var det bedste år siden finanskrisen, så jo - det går rigtig godt. Men det har så også resulteret i, at vi mangler ejendomme til salg. Så hvis folk går og putter med nogle ejendomme, så skal de altså komme med dem. Salget går strygende, lyder det fra Martin Madsen.

Faldet i udbud kunne forklares med, at usolgte ejendomme er blevet taget af markedet, men det er ifølge Søren Andersen fra EDC Faaborg ikke tilfældet. Faldet skyldes, at der i de seneste to-tre år er blevet handlet rigtig mange ejendomme.

- Og en af årsagerne er, at der er begyndt at komme mange nye tilflyttere hertil igen - børnefamilier især fra hovedstadsområdet og fra Odense, siger han.

Annonce

En af årsagerne er, at der er begyndt at komme mange nye tilflyttere hertil igen - børnefamilier især fra hovedstadsområdet og fra Odense.

Ejendomsmægler Søren Andersen, EDC, Faaborg.

Hussalget

I 2017 solgte EDC i Faaborg 104 ejendomme - EDC har afsluttet 10 handler i januar 2018.

Nybolig i Faaborg solgte sidste år 82 ejendomme - i januar 2018 har Nybolig afsluttet 12 handler.

Der er godt gang i ejendomsmarkedet i øjeblikket, så Martin Madsen, Nybolig,efterlyser boliger til salg. Foto: Bent Warncke

Handler mellem lokale

Den trafik var der også i årene op til finanskrisens start i 2008, hvor boligmarkedet boomede i det meste af Danmark, og priserne steg voldsomt. Men krisen og bankernes efterfølgende ulyst til låne penge ud lagde en voldsom dæmper på boligmarkedet. Fra 2009 til 2013 gik ejendomshandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune faktisk temmelig trægt.

- I en lang periode havde vi næsten udelukkende handler, der foregik imellem lokale, og folk handlede mere af nød end af lyst. Men nu oplever vi, at folk atter efterspørger nye spændende ejendomme. Vi begynder også at se folk, der flytter hertil fra storbyerne, fordi de vil nyde deres otium i de smukke omgivelser. Sådan noget som strandvillaerne er der virkelig kommet god efterspørgsel på igen, siger Søren Andersen.

Begge Faaborgmæglere oplever, at der er en stor efterspørgsel på andelsboliger - eller retræteboliger, som de kalder dem.

- Folk vil gerne have en nem og centralt beliggende bolig, og andelsboliger går som varmt brød i øjeblikket - vi har dem typisk til salg i 29-30 dage, fortæller Martin Madsen.

- Der er mange af de ældre her i byen, der gerne vil have sådan en, når de får solgt deres bolig. De vil have noget, der ligger i stueplan, er nemt at holde og gerne inden for gå-afstand til indkøb, siger Søren Andersen.

2017 var det bedste år siden finanskrisen, så jo - det går rigtig godt. Men det har så også resulteret i, at vi mangler ejendomme til salg. Så hvis folk går og putter med nogle ejendomme, så skal de altså komme med dem. Salget går strygende

Martin Madsen, ejendomsmægler, Nybolig i Faaborg

Håndværkertilbud

Også EDC-mægler Channe Broholm i Ringe er begyndt at sukke efter at få nye emner på hylderne.

- Markedet har fundet et mere naturligt leje, hvor mængden af ejendomme til salg bedre matcher antallet af købere. Vi har haft flere ejendomme hen over vinteren, som der var flere købere til, og nu står vi faktisk og mangler ejendomme til salg i nogle områder. For eksempel har vi rigtig god søgning på traditionelle, pæne og velholdte parcelhuse i Ringe, Årslev og Nr. Lyndelse, fortæller hun.

At der er godt gang i butikken illustreres også af, at Channe Broholm har solgt nogle mindre attraktive ejendomme relativt hurtigt.

- Vi har haft held til at få solgt nogle virkeligt dårlige ejendomme - altså sådan nogle gode gammeldags håndværkertilbud, fortæller hun.

I det hele taget oplever hun en stigende efterspørgsel også på nogle af de lidt mere specielle typer ejendomme.

- Her i november og december har vi solgt nogle relativt dyre ejendomme i Gislev og Ferritslev. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi skulle sælge dem på nogle og fyrre dage, siger hun.

Priserne status quo

Med det faldende udbud af boliger til salg skulle man forvente, at priserne ville stige. Men det er ikke rigtig sket endnu. Gennemsnitsprisen for en kvadratmeter bolig i Faaborg-Midtfyn har i siden 2014 ligget omkring de 7500 kroner - dog med store individuelle forskelle mellem land og by. Men priserne er på vej op, vurderer Martin Madsen.

- Vi kommer til at se stigende priser, men det har ikke for alvor slået igennem endnu. Jeg tror ikke, vi kommer tilbage på prisniveauet, som det var lige før finanskrisen, men en stigning på 10 procent er realistisk. Priserne er i bedring, og salget og omsætteligheden går bedre, siger han.

Søren Andersen vurderer også, at efterspørgslen er så stor, at der snart begynder at ske noget med priserne.

- Grunden til, at vi ikke har set de store prisstigninger endnu, tror jeg er, at udbuddet har været så stort - der har været så meget at vælge imellem, at det har holdt niveauet nede. Men jeg tror, vi har nået et punkt, hvor der begynder at ske lidt med priserne. Efterspørgslen er der, og vi er begyndt at sælge flere ejendomme, inden de når at blive annonceret på nettet, simpelthen fordi vi har købere til dem i kartoteket. Det er noget tid siden, at det har været sådan, siger Søren Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce