Annonce
Fyn

Ejendomsekspert håber på flot byggeri

Frederik Barfoed, der som direktør i Barfoed Group er en væsentlig aktør på ejendomsmarkedet i Odense, håber, at statens nybyggeri bliver et arkitektonisk fyrtårn. I så fald kan det være med til at løfte hele havneområdet.

Odense: En af Odenses markante aktører på ejendomsmarkedet, direktør Frederik Barfoed, Barfoed Group P/S, hilser det planlagte statslige byggeri til 800 millioner kroner velkomment.

- Jeg vil håbe, der bliver tale om et arkitektonisk fyrtårn. Når staten skal bygge, kan jeg som udgangspunkt blive en smule skeptisk, men lad os nu se, jeg vil i hvert fald gerne opfordre til, at der bliver bygget noget flot og spændende med høj arkitektonisk værdi, lyder hans umiddelbare kommentar.

Frederik Barfoed vurderer, at byggeriet kan give havnen et tiltrængt løft, hvis det ellers får den kvalitet, han håber på.

- Ikke alt, der er bygget på havnen, er lige kønt, og nu forsvinder der tilmed en hel del arbejdspladser, når domicilbygningen får mange ledige kvadratmeter. Netop den bygning, som jeg i øvrigt synes er noget af det flotteste på havnen, kan blive svær at genudleje, derfor vil det være passende, at det nye byggeri bliver en slags fyrtårn for hele området.

- Men det bliver vel et problem for nogle af udlejerne, at lejerne flytter til noget helt nyt?

- Det er klart, at der vil være noget tomgang i begyndelsen, sådan må det være. Men uden at jeg kender alle adresserne, som fraflyttes, må det være muligt at ombygge en del til andre formål. Domicilbygningen derimod bliver svær, og det bliver ikke Barfoed Group, der køber den.

Domicilbygningen huser i dag blandt andre Focus Advokater, Ernst & Young, en del af Miljøstyrelsen og Spillemyndigheden. Alle flytter ud i løbet af de næste år, Spillemyndigheden og Miljøstyrelsen til det nye byggeri, de to andre i nyt fælles byggeri i Cortex Park til knap 400 millioner kroner. Bag det står PFA, som også ejer domicilbygningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce