Annonce
Nyborg

Eigil og de frivillige graver på Torvet

Eigil Nikolajsen er formand for HARJA, som er en frivillig forening af amatørarkæologer. Da museet bad om hjælp til udgravningen af Torvet i Nyborg stod de straks klar med arbejdshandsker og graveskeer.

Nyborg: - Én er lystfisker, én spiller kort, én drikker øl. Og vi ligger og graver ud.

Sådan siger Eigil Nikolajsen, der er formand i foreningen HARJA med sloganet: Arkæologi af hjertets lyst.

Han og en gruppe frivillige har været begravet i den mørke jord på Torvet i Nyborg.

Der skal gennemføres arkæologiske udgravninge, inden der kommer ny belægning på. Og Østfyns Museer har selv haft folk nok til at lave en grundig undersøgelse af jorden.

Derfor blev Eigil og hans folk af nysgerrige amatørarkæologer med en passion for arkæologi tilkaldt.

- Det er et hårdt liv at være frivillig arkæolog. Staten vil jo helst have deres egne folk på sagen, så de fleste render jo bare rundt med metaldetektorer. Det sker sjældent, at vi får lov til at komme med til udgravninger, så vi er selvfølgelig glade for, at vi har fået muligheden her, siger den muntre arkæolog.

Annonce
De frivillige arbejder hårdt for at grave den gamle vej fri af jord. Foto: Janus Fabricius Nielsen.

En gammel stenbelagt vej

Ned med skeen, op i spanden, hen i solden og om igen.

Cirka sådan er arbejdsgangen for amatørarkæologerne. Målet er langsomt at få gravet en gammel stenbelagt vej frem, så man kan finde ud af, hvornår den er anlagt.

- Den er ældre end 1300-tallet og måske den ældste, vi har her i Nyborg. Det, vi håber at finde, er det afgørende fund. Altså, at vi gør nogle fund i stenbelægningen, der fortæller os noget om, hvornår kørebanen er etableret, siger han.

Eigil Nikolajsen og hans hold af fem-seks frivillige havde fået lov til at grave til og med søndag.

- Vi har været her hver dag, og folk har været så hjerteligt velkomne til at kigge indenfor og se, hvad vi finder. Og når en børnefamilie kommer, så går der to minutter, så er børnene i fuld gang med at undersøge, hvad der ligger i soldet.

Ikke rigtig amatør

Selvom Eigil Nikolajsen nu er pensioneret og med i den frivilligforeningen HARJA, er han ikke en ueffen herre, når det kommer til arkæologiske udgravninger.

Han er tidligere museumsassistent ved Vikingemuseet Ladby, har været ved med ved flere udgravninger og skrevet utallige bøger om arkæologi.

I forbindelse med sit arbejde har han formidlet arkæologien til interesserede.

Og gør det altså stadig som formand for HARJA, efter at pensionsalderen er nået.

Eigil Nikolajsen og museumsinspektør Mette Ladegaard Thøgersen besigtiger dagens fund. Foto: Janus Fabricius Nielsen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce