Annonce
Faaborg-Midtfyn

Egeskov Marked: Markedsforening har svært ved at tjene store penge

Omkring 600 frivillige er i sving i forbindelse med Egeskov Marked. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Det første år som weekendmarked gav underskud, mens anden udgave gav et overskud på +250.000. Der er dog fortsat langt op til de kronede dage.

Egeskov Marked: Egeskov Marked har eksisteret i mange hundrede år. Hvor mange, det kan ikke siges med sikkerhed, men i starten af 1900-tallet overtog Egeskov Gods og en teltholderforening, bestående af tivoli og teltholdere, driften af markedet.

Siden 1984 har det dog været de frivillige i Egeskov Markedsforening, som har stået bag det populære marked. Sidste år landende markedet et overskud på godt 250.000 kroner, mens den første udgave af tre dages-markedet faktisk gav underskud.

- 250.000 kroner er udmærket, men vi har været rigtig dygtige før i tiden, hvor vi har scoret op mod 800.000 kroner på en enkelt dag. Men samfundet har ændret sig, og der er marked og fest i hver eneste lille by, så der er ufattelig hård konkurrence, forklarer Tommy Christensen.

Overskuddet deles ud til lokale foreninger og institutioner, og det er også flere hundrede frivillige, som er med til at få afviklet markedet.

- Vi har godt styr på dem, og der er fin opbakning og sammenhold om det her projekt. Det er ikke udelukkende økonomi, men også samhørighed, som det giver i sådan en lille flække som Kværndrup. Så vi er begunstiget af, at byen er utrolig velvillig, når vi spørger om hjælp, siger formanden for Egeskov Markedsforening, Tommy Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce