x
Annonce
Assens

Efterskoler betaler kostpenge retur i corona-krise: - Vi er afhængige af, at forældrene bakker op

Efterskolerne i Assens Kommune forsøger på bedst mulig måde at fjernundervise eleverne. Det er sværere at erstatte det sociale liv, når eleverne er sendt hjem som følge af den igangværende sundhedskrise.

Tommerup/Haarby/Glamsbjerg: Efterskolerne i Assens Kommune har i disse uger travlt med at holde eleverne beskæftiget hjemme bag skærmene i disse uger.

Eksempelvis Tommerup Efterskole, der hver anden morgen via Facebook transmitterer morgensang, som onsdag havde op mod 500 seere, mens der blot går 107 elever på skolen.

- Der er nok også en del tidligere elever, forældre og folk fra lokalområdet, der følger med, lyder det fra forstander Peter Munk Povlsen, der selv er gået på skærmen.

Han oplever, at både personalet og eleverne forsøger at få det bedst mulige ud af situationen, nu hvor eleverne i halvanden uge har været sendt hjem som følge af corona-sundhedskrisen.

- Omstændighederne taget i betragtning er der et godt engagement og en god energi, forklarer forstanderen.

Han er frustreret over, at man ikke kan være sammen med eleverne, men man forsøger at opretholde følelsen af fællesskab via platforme på internettet.

Annonce
Så er der virtuel morgensang i en corona-tid, og forstander Peter Munk Povlsen synger for. Flere efterskoler tænker kreativt for at bevare relationen til eleverne. Skærmfoto fra Facebook.

Efterskolelivet mangler

Fyens Stiftstidende har talt med tre efterskoleforstandere fra kommunen, som alle melder om, at det går relativt okay med at opretholde undervisningen via computeren, hvor man på rekordtid har taget de nye undervisningsmetoder i brug.

Forstanderne er fortrøstningsfulde i forhold til det faglige niveau, når eleverne til sommer skal op til afgangsprøverne.

Det er mere det sociale efterskoleliv, der er en mangelvare i disse uger, hvor eleverne sidder hjemme hos familierne bag hver sin skærm.

- Vi har meget idræt på skemaet, og vores unge kan godt lide konkurrencer, så vores lærere er gået forrest med styrkeprogrammer og vejrmøller, og vi kigger på, hvordan vi holder fast i de unge. Relationen er helt vildt vigtig, så vi ikke mister dem helt, selv om de er på afstand, siger forstander Steen Bjerring Fuglsang fra Haarby Efterskole.

- Vi har mødepligt foran skærmen, og det hjælper også forældrene med at holde struktur på hverdagen, uddyber forstanderen, der på de 119 elevers og personalets vegne er godt træt af situationen, da man i disse uger skulle have været på studietur til Berlin, London og Tjekkiet.

50 kostpenge pr. dag

Glamsbjerg Fri- og Efterskole er ifølge forstander Henrik Gräs et mindre sted med 80 elever, som netop har valgt efterskolen på grund af fællesskabet, der kan være svært at opretholde i disse tider.

- Det har fjernundervisning slet ikke mulighed for at løfte på samme måde, konstaterer forstanderen, der onsdag meldte ud til forældrene, at efterskolen betaler kostpengene på 50 kroner pr. elev pr. dag tilbage i den periode, som hjemsendelsen af eleverne varer.

- Vi har meldt ud, at vi på Efterskoleforeningens anbefaling reducerer betalingen, som svarer til kostpengene fra 16. marts, og indtil eleverne kommer tilbage, siger Henrik Gräs.

- Vi er en virksomhed med mange millioner i omsætning, men en difference på 10.000-20.000 kroner vælter os ikke, lyder det fra forstanderen.

De tre efterskoler, avisen har talt med, betaler alle kostpengene retur.

Efterskolerne melder generelt om god opbakning fra forældrene i denne usædvanlige situation, hvor ingen endnu har spurgt, om de kan få dele af egenbetalingen retur.

Steen Bjerring Fuglsang fra Haarby Efterskole er spændt på, om der bliver forhandlet kompensation til forældrene i forhold til undervisning og efterskoleliv, som eleverne i disse uger ikke får. Arkivfoto: Kim Rune

Forhandlinger i gang

Forstanderne afventer dog alligevel forhandlinger på Christiansborg, der handler om mulighed for kompensation til forældre, da eleverne jo i øjeblikket ikke får den fulde oplevelse, mens efterskolerne fortsat har udgifter til lønninger og bygninger.

- Forældrene betaler en ugepris, og det uvisse for os er, hvis forældrene skal have kompensation for al den undervisning og efterskoleliv, eleverne ikke får. Vi er spændte på, hvad organisationerne finder ud af, siger Steen Bjerring Fuglsang fra Haarby Efterskole.

- Hvis vi skal betale det fulde beløb tilbage, uden vi får kompensation, så kommer det til at betyde noget for os. Vi er ikke en velhavende efterskole, tilføjer han.

Peter Munk Povlsen fra Tommerup Efterskole med 107 elever lægger sig i samme spor.

- Det er dyrt at have et barn på efterskole. Vi har meldt ud, at hvis nogen lige har mistet deres job, så skal vi nok hjælpe med at finde en løsning på tingene, konstaterer Peter Munk Povlsen.

- Vi er afhængige af, at forældrene bakker op. Hvis alle forældre melder deres børn ud nu, så mister vi fem millioner kroner inden sommerferien, skitserer han.

Forstander Peter Munk Povlsen fra Tommerup Efterskole melder om god opbakning fra forældrene i denne usædvanlige corona-tid, hvor eleverne er sendt hjem, men fortsat modtager undervisning bag skærmen. Det er det sociale efterskoleliv, der er en mangelvare. Arkivfoto: Kim Rune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce