Annonce
Indland

Efterladt

Anette Jahn: - Man bliver aldrig færdig med sådan en tragedie. Men selv om sorgen altid vil være der, er det muligt at komme videre.

For seks år siden begik Anette Jahns bror selvmord. Det udgiver hun nu en højst usædvanlig cd om, for nu skal der gøres op med det, der har været tabu, og samtidig vil hun gerne hjælpe andre i samme situation

Dagen var mandag den 9. september 2002. Det var en strålende solskinsdag. Varm var den også. Anette Wilhjelm Jahn husker den, som var det i går.

Den dag døde hendes to år ældre storebror for egen hånd. Han skød sig selv på den mark ved Åsum, hvor hans far havde sin jagt. Han var gift og far til tre børn.

Det udgiver den 43-årige antropolog og historiefortæller nu en cd om.

Annonce

Slået ud

Det er en usædvanlig cd med tekster og musik om, hvordan hun som efterladt har oplevet tiden efter sin brors selvmord den dag for nu seks år siden.

Til december følger en bogudgivelse om samme emne. Der er tale om en dagbog, Anette Jahn førte det første år efter tragedien.

- Nu skal der nemlig gøres op med det, der er tabu. Nu skal der gøres rent bord

Lige nu sidder hun i sit arbejdsværelse på den velbeliggende landejendom i Måle på Hindsholm og skal fortælle om hændelsen, der ikke vil forlade hende. Hun har klædt sig helt i hvidt for ikke at skabe en stemning af bedemand. Men emnet er følsomt, og Anette Jahn er ikke fri for at se beklemt ud.

- Vil du fortælle, hvad der skete?

- Af dem, der tager deres eget liv i Danmark, er der en stor gruppe, som har været misbrugere. En anden gruppe er erklæret uhelbredeligt fysisk- eller psykisk syge. Min bror tilhørte den gruppe, der består af almindelige, velfungerende mennesker. Måske var det det, der i den grad slog mig ud. Min bror var 39 år og skød sig selv. Jeg selv var 37.

Sorgen i bidder

Anette Jahn ser op, som var der mere, hun ville sige. Det er der ikke.

- Stod du din bror nær?

- Ja, jeg stod min bror meget nær. I familien var der kun os to søskende.

- Hvordan er du kommet på den tanke nu at udgive en cd?

- Jeg skulle igennem en sorgproces. Da det skete, var jeg gravid. Jeg var halvvejs inde i graviditeten med mit tredje barn. Derfor havde jeg ikke den mulighed, at jeg kunne tage min sorg i bidder. Hormonalt var jeg nemlig et ganske andet sted. Så stod jeg hos slagteren, stod jeg også og græd.

- Mine forældre, derimod, kunne godt gå til slagteren uden at græde. Men jeg kunne ikke undertrykke sorgen. Den kom voldsomt og på én gang.

- Derfor satte jeg mig ned og skrev en dagbog. De tekster, der er på min cd, er hentet ud af den dagbog.

Faldt fra hinanden

- Så spørger du, hvorfor jeg nu udgiver en cd? Svaret er, at det er en måde at omforme min smerte på. Og så håber jeg naturligvis, at cd'en kan være til gavn for andre. Jeg håber, at den vil vække genklang hos andre efterladte eller mennesker, som befinder sig i en sorgproces. Jeg håber, at jeg har fået sat ord på noget, andre måske ikke har fået sat ord på. Jeg forsøger med andre ord at vise en vej, nemlig den vej, jeg er gået.

- Og vejen er?

- At tør man gå helt ned. Tør man gå helt ind i sorgen, så er der håb forude. For helt inde i sorgen, allerinderst inde, der finder man også kærligheden. Det er den, der kan bære én igennem sorg og alt, hvad der er svært i tilværelsen.

- Gik du hele vejen?

- Ja, det mener jeg. Jeg havde ikke andre muligheder, måske fordi jeg er den, jeg er.

- Hvordan oplevede du det, der skete?

- Jeg faldt helt fra hinanden. Det var jo tale om min storebror, og som barn har jeg set op til ham. På ski er jeg løbet i hans spor, og da jeg var lille, kunne han nogle ting, som jeg gerne ville kunne. Så jeg har altid identificeret mig med ham, og når han havde det svært som voksen, følte jeg også et ansvar. Derfor har vi altid været tæt knyttet til hinanden. Jeg gik i stykker på, at han virkelig kunne finde på at efterlade sig tre børn. Det kunne jeg ikke bære. Jeg sad selv og ventede mit tredje barn.

Vred

- Blev du vred på ham?

- Jeg blev hamrende vred. Jeg var igennem hele følelsesregistret. Men den følelse, der var stærkest i mig, var en opgivende, dybfølt smerte.

- Forstår du ham på nogen mulig måde?

- Det, jeg gjorde med min dagbog, var et forsøg på at forstå ham. I dag tror jeg, at jeg forstår en masse ting, men jeg kan ikke sige, at jeg synes, hans beslutning var rigtig. Jeg synes, at den var meget forkert.

- Følte du dig svigtet?

- Jeg følte mig bestemt svigtet. Jeg følte først og fremmest, at han svigtede sine børn. Jeg ville også have hjulpet, hvis jeg havde haft mulighed for det. Men som hans søster var jeg jo ikke den, der stod nærmest.

- Hvad var det første, du følte, da det var sket?

En skygge i slægten

- Min første følelse var lettelse. Så har du i hvert fald ikke det at være bange for, tænkte jeg, da mine forældre kom og gav mig beskeden. Der lå jo hele tiden en angst for, at det kunne ske. Min bror havde tidligere været på vej til at tage sit eget liv. Vi har oplevet det tidligere i min slægt. Der ligger ligesom sådan en skygge i slægten - ja, der er en frygt.

- Men den følelse blev hurtigt afløst af stærkere og alvorligere følelser. Konsekvenserne var jo enorme.

- Og det er måske min personlige grund til, at jeg nu kommer med min cd. Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe andre. Men jeg vil også gerne, at min familie fortæller livet på en ny måde. Det skal der nogle gange noget kraftfuldt til.

- Nu er der så gået seks år. Bliver man nogen sinde færdig med sådan en tragedie?

Selvforståelsen

- Aldrig. Man kommer aldrig ud af sorgen. Men jeg føler, at jeg i dag er et andet sted. Og jeg føler, at jeg har omformet min smerte. Før det her skete, følte jeg, at jeg var et positivt menneske, som solen altid skinnede på, og som altid flød oven på. Det var min selvforståelse. Så skete det her, og jeg røg helt fra hinanden.

- Min mand troede, at nu havde han mistet sin kone, den der glade sjæl, der altid var det store træ i skoven, og som stod for liv og glade dage. Jeg troede det også selv. Jeg troede, at jeg aldrig ville komme til at smile og grine igen.

- Hvordan kom du så videre?

- Ved at se trolden i øjnene og give den navn. Så var den ikke så farlig.

Anette Jahn smiler sit smil fra før det øjeblik, hendes bror satte fingeren på aftrækkeren på marken derude i Åsum. Det er et smukt sted, og hun kommer her ofte, oftere end på kirkegården.

Som den øvrige del af sin familie blev hun efterladt. Men hun er kommet ud på den anden side.

Trods alt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce