Annonce
Indland

Efterforskningsleder om motorvejsdrab: - Det kan ikke være teenagere med en dum idé

Michael Lichtenstein, efterforskningsleder ved Fyns Politi, fortæller her om, hvordan han og de øvrige politifolk arbejder med at opklare drabssagen på motorvejen ved Vissenbjerg, hvor en person natten til søndag omkom efter en eller flere personer kastede store fliser og brosten ned på kørebanen.

Kan du fortælle mere om den forulykkede familie?

- Nej, ikke mere end det, der allerede er kommet ud. De kommer fra udlandet, og derfor skal de involveredes pårørende underrettes via det internationale politisamarbejde. Og det er ikke sket endnu. Derfor kan vi ikke sige mere på nuværende tidspunkt.

Hvornår er det realistisk at tro, at de pårørende bliver underrettet?

- Det tør jeg ikke spå om. For havde du spurgt mig i morges, så ville jeg have troet, at det allerede var sket på nuværende tidspunkt. Jeg ved, at vores samarbejdspartnere arbejder på højtryk.

Hvordan efterforsker I sagen nu?

- I nat havde vi hundepatruljer, kriminalteknikere og vores bilinspektør ude på området, hvor vi gennemførte en sporsikring, som vi gør det ved normale drabssager. Derudover har vi kørt rundt i området og talt med folk og undersøgt, hvor der kunne være videoovervågning, som vi kan bruge i den videre efterforskning. Men det er ikke det mest videodækkede område, sådan en mørk motorvejsbro i Vissenbjerg. Teknikerne har selvfølgelig sikret de sten, som er blevet kastet. De vil blive undersøgt nærmere for eventuelle spor, som kan føre os til gerningsmanden.

Hvor mange sten er der blevet kastet ud fra broen?

- I alt fire sten. Hvoraf den ene er fundet inde i bilen. De tre resterende, hvoraf den ene er magen til den, der er har ramt bilen, er landet på kørebanen. De to andre er store brosten.

Ved I noget om, hvordan den forulykkede bil er blevet ramt? Rammer stenen de personer, som sidder foran i bilen?

- Umiddelbart er min vurdering, at de bliver ramt af selve stenen, og at det er det, som har været fatalt. Det er i hvert fald ikke sådan, at bilen efterfølgende torpederer et eller andet.

Hvad sker der med bilen efter stenen rammer?

- Den fortsætter et stykke hen ad motorvejen, inden den snurrer rundt og holder stille med front i modsat køreretning.

Er andre bilister blevet ramt?

- Nej, ikke oppefra. Men andre bilister har påkørt de tre øvrige sten og har fået skader på deres biler. Jeg kan ikke sige hvor mange køretøjer, der er involveret.

Hvorfor betragter I episoden som en drabssag?

- Det er ud fra betragtningen om, at hvis du tager fire store, tunge sten og kaster dem ud over en motorvejsbro, så kan det ikke være 10-14 årige drenge, som tilfældigvis kommer cyklende og får en dum idé. Stenene er blevet fragtet til broen på en eller anden måde, og man har gjort sig umage med at kaste stenene ned på kørebanen. Og man må simpelthen vide, at hvis man kaster en så stor ned på en bil i motorvejshastighed, så er der en overhængende risiko for, at nogen dør.

Har I bud på, hvordan stenene er blevet fragtet hen til motorvejsbroen?

- Godt spørgsmål. Det kunne meget vel være sket i en bil. For de er så tunge, at du skal have et eller andet at køre dem i. Du kan ikke bare gå med dem under armen.

Det indikerer vel også, at der ikke er tale om drengestreger?

- Ja, og vi har endnu ikke kunnet konstatere, at stenene mangler et sted i nærområdet. Så det fortæller mig også, at det her har krævet en eller anden form for forberedelse.

Er der andet, som indikerer, at det her ikke kan være drengestreger?

- Nej, vi har ikke ret meget at gå efter på nuværende tidspunkt. Så vi kan ikke sige noget lige nu om, hvorvidt det er en syg mand eller en syg kvinde, der står bag. Vi kan heller ikke sige, om der har været en eller flere om det.

Så ingen mistænkte?

Nej. Så vi vil meget gerne høre fra folk, som har set eller hørt noget.

I har ikke hørt fra virksomheder eller entreprenører, som kunne have sten af den type liggende, og som nu mangler nogle?

- Nej. Vi mangler stadig at høre fra nogen, som kunne have de her sten i underskud.

Der var en lignende episode i slutningen af januar, hvor der også blev kastet store fliser ud fra den samme motorvejsbro. Arbejder I med en teori om en eventuel sammenhæng?

- Det er klart, at den sag springer i øjnene. Og derfor var det også den første sag, som vi fandt frem i morges. Der en række iøjnefaldende sammenfald. Den samme bro og fliser, der kastes ned. Det var dog ikke de samme slags fliser som ved den aktuelle episode. Og det skete heller ikke på samme tidspunkt af døgnet.

Men sagen fra januar er stadig uopklaret?

- Ja, præcis. Ingen mistænkte eller sigtede fra dengang. Så derfor giver sagen os ikke en række navne, som vi kunne køre ud og tage en snak med.

Hvordan arbejder I videre med sagen fra nu af?

- Vi undersøger stenene nærmere. Og så foregår der noget på sygehuset i forhold til den afdøde og den tilskadekomne. Der skal formentlig være en obduktion og et ligsyn i morgen. Og ellers gennemgår vi alle de henvendelser, vi får fra offentligheden. Det hjælper i sådan en sag at tale med jer journalister, for det pumper nogle oplysninger tilbage i vores system.

Har I fået nogle interessante henvendelser?

Ja. Nogle er mere interessante end andre. Men vi har endnu ikke fået helt konkrete oplysninger, som gør, at vi kan sadle op og køre ud og anholde en eller flere personer.

Annonce

Her kan du se en video fra broen, hvor stenene blev kastet ud:

Video: Kim Rune.
Annonce
Forsiden netop nu
Assens

Tyverier fra to varebiler

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce