Annonce
Middelfart

Efter tre røverier på tre år: Landsbybrugs øger sikkerheden med usynligt dna-spray

Sådan kan et anlæg til dna-spay se ud. Billedet er fra en anden dagligvareforretning. Arkivfoto: Morten Pape.
Brugserne i Brenderup og Båring forsøger at komme sig oven på røverier i februar med dialogmøde og usynligt dna-spray.

Brenderup/Båring: Onsdag faldt der dom i sagen mod de tre unge knivrøvere, der slog til mod brugserne i Båring og Brenderup i slutningen af februar.

Det var det tredje røveri mod Daglig'brugsen i Båring på tre år. Den seneste episode har fået folkene bag til at skrue op for sikkerheden.

- Sikkerheden er blevet bedre for de medarbejdere, der går her, og vi har fået dna-spray, så vi føler os mere sikre, fortæller brugsuddeler Lone Haugsted, der af sikkerhedsmæssige årsager ikke ønsker at gå i detaljer.

Dna-spray er en usynlig væske, som kan blive sprøjtet ud over en eller flere gerningsmænd og på genstande som pengesedler. Væsken kan efter flere uger eller måneder identificere en eventuel røver.

Det er en præventiv foranstaltning, flere andre butikker har forsøgt sig med for at dæmme op for røverier.

Lone Haugsted tilføjer, at medarbejderne er ovenpå igen efter den seneste episode, hvor Coop stillede med et kriseberedskab.

- Vi har fået det bearbejdet, og alle dem, det er gået ud over, er fit for fight igen, understreger hun.

Annonce

Dialogmøde i arresten

Uddeler Claus Mollerup fra Daglig'brugsen i Brenderup fortæller, at oplevelsen fortsat sidder i kroppen på et par af de ansatte.

- De har fået psykologhjælp, men de er stadig påvirkede, og det bliver de nok ved at være længe, siger han.

Uddeleren glæder sig over, at der med onsdagens dom er sat et punktum i sagen.

For nogle uger siden sad Claus Mollerup og en af de butiksansatte ansigt til ansigt med en af de nu dømte røvere i arresten i Kolding, hvor forløbet blev talt igennem - til gavn for begge parter, ifølge brugsuddeleren.

- Det var et fint møde, hvor det kom noget bag på ham (den dømte, red), at det har påvirket 28 personer i brugsen - og ikke kun de to, der var på arbejde, fortæller Claus Mollerup, der håber, at den unge mand kommer ud af sin kriminelle løbebane.

Brugsen i Brenderup har ikke før været udsat for røveri, og der er ikke taget initiativ til særlige foranstaltninger på baggrund af røveriet.

- Vi forsøger at få det til at være, som det altid har været. Vi har aldrig før haft et røveri, og man kan aldrig gardere sig 100 procent, understreger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce