Annonce
Erhverv

Efter tre år på kontanthjælp: Kenneth skifter branche og får job

Kenneth Holm Bendixen fik en fastansættelse efter et brancheskiftskursus, en virksomhedspraktik og en løntilskudsstilling. Foto: Sugi Thiru

På tre måneder gik Kenneth Holm Bendixen fra at være kontanthjælpsmodtager til at stå med en fastansættelse hos et entreprenørfirma. Blandt andet takket være en virksomhedspraktik.

Kenneth Holm Bendixen på 42 år er egentlig uddannet grafisk trykker. Ikke fordi han som sådan interesserede sig voldsomt for det, men fordi han i sin tid blev tilbudt en lærlingeplads inden for det felt. Efter at have arbejdet som trykker i ni år, blev rugbrødsarbejdet for ensformigt for ham, og han opsagde sin stilling.

Efter et halvt års ledighed, begyndte rastløsheden at overmande ham. Han prøvede derfor at finde tilbage til sit gamle erhverv, men uden held.

- Der var løbet faktisk kørt, rent teknologisk. Det var et område, hvor man kunne spare tre fjerdedele af arbejdskraften på grund af robotteknologi, forklarer Kenneth Holm Bendixen.

Annonce
Kenneth Holm Bendixen fik en fastansættelse efter et brancheskiftskursus, en virksomhedspraktik og en løntilskudsstilling. Foto: Sugi Thiru.

Tre års kontanthjælp

Kenneth Holm Bendixen havde tidligere i sit liv snuset til bygge- og anlægsbranchen, og søgte jobs inden for området, men uden den store succes. Selv mener han, at en del af årsagen lå i, at han ikke havde noget kørekort.

- Det var frustrerende, for der var sådan set masser af job. Men 95 procent af de job, der er inden for bygge og anlæg, kræver et kørekort. Så jeg kunne jo godt søge de stillinger, men jeg vidste godt, at sandsynligheden for, at jeg fik dem, var lig nul, siger Kenneth Holm Bendixen.

Efter tre års tilværelse som kontanthjælpsmodtager meddelte jobcentret ham, at han nu skulle i en form for aktivering. Hans sagsbehandler i Odense Kommune spurgte, om han var interesseret i at tale med en virksomhedskonsulent. Det takkede han ja til, og sammen skulle de spore sig ind på, hvad fremtiden indeholdt for Kenneth Holm Bendixen.

Kenneth Holm Bendixen fik en fastansættelse efter et brancheskiftskursus, en virksomhedspraktik og en løntilskudsstilling. Foto: Sugi Thiru.

Lærer af sidemanden

Aftalen blev, at Kenneth Holm Bendixen skulle på et såkaldt brancheskiftskursus inden for bygge- og anlægsbranchen. Det startede han på i slutningen af oktober 2017. Og så gik det ellers stærkt. 1. november startede han i en fire uger lang virksomhedspraktik hos entreprenørfirmaet Jens Karstensen

- Til en start røg jeg i praktik hos Jens Karstensen. Både for at se, om det var noget for mig, men også for at se, om de kunne bruge mig til noget, siger Kenneth Holm Bendixen.

Hos Jens Karstensen fik han virke som håndmand. Det indebærer, at han for det meste kører rundt i Syddanmark sammen med en gravfører. En typisk arbejdsopgave kan være at indlægge fibernet, hvor han og en makker klargør rørene til, at en tekniker kommer og indlægger selve fiberen.

- Det er klart, at der er nogle ting, du ikke må, fordi du ikke har den nødvendige viden til det. Men så bliver du sat sammen med en, der er erfaren, og det lærer du rigtig meget af. Og det gør jeg stadigvæk, der er masser at blive klogere på, fortæller Kenneth Holm Bendixen.

Kenneth Holm Bendixen syntes, at det var spændende at prøve kræfter med en anden branche. Især var han begejstret for at være ude i det fri, og som en rigtig håndværker understreger han, at der ikke findes dårligt vejr, men kun dårlig påklædning.

En kæmpe lettelse

Alle parter var tilfredse med ordningen, og virksomhedspraktikken blev afløst af en stilling med løntilskud. Den kan løbe op til seks måneder, og det var da også den aftale, Kenneth Holm Bendixen havde med Jens Karstensen. Men efter kun to måneder i løntilskud, blev Kenneth Holm Bendixen tilbudt en fastansættelse pr. 1. januar.

Fastansættelsen er Kenneth Holm Bendixen meget glad for, men mest af alt er han lettet over at slippe ud af systemet.

- Jeg klarer mig selv, og jeg har ikke hængende over hovedet, at der måske kommer en mødeindkaldelse. Jeg ved, at jeg skal møde om morgenen, udføre mit arbejde, og så er den sådan set ikke længere, siger Kenneth Holm Bendixen.

Og løftet om en fastansættelse havde den frynsegode, at Odense Kommune bevilligede et kørekort til Kenneth Holm Bendixen. Han fik kørekortet i slutningen af august.

- De manglede folk. Odense er jo et byggehelvede, så håndmænd og gravførere er i høj kurs. Det var jo så til mit held, siger Kenneth Holm Bendixen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce