Annonce
Kerteminde

Advokat: De dømte i brutal voldssag kan være ramt af fejl i politiets teledata

Avisen har tidligere skrevet navne og brugt en usløret tegning. Det sker, når der falder domme på over et års ubetinget fængsel. Da sagen nu er anket, er mændene tiltalt på ny. Derfor skriver vi ikke navn, og vi slører ansigter. Illustration: Julie Gry Sviestrup
Teleoplysningerne var en central del i retssag om brutalt overfald i landsbyen Kølstrup, som 12 mænd i marts blev dømt for. Mette Grith Stage er forsvarsadvokat i sagen og vil have Statsadvokaten til at undersøge, om fejlen hos politiet har betydet manglende teledata.

Politiets teledata-fejl får nu også betydning for voldssagen fra landsbyen Kølstrup, hvor 12 mænd i marts blev dømt for et brutalt overfald.

Teleoplysningerne har haft en stor betydning i retssagen, hvor en ekspert nøje gennemgik oplysningerne for hver af de tiltalte. For størstedelen af dem viste der sig at være et hul uden mobilaktivitet i tiden under, omkring og efter overfaldet.

Og da dommen i marts faldt over de 12 mænd, blev der lagt vægt på, at intet talte imod, at de den 1. oktober 2017 kunne have været på gerningsstedet. Det gør sig også gældende for advokat Mette Grith Stages klient. Hun er først blevet advokat på sagen efter, at den er blevet anket og skal for Østre Landsret på et endnu ikke planlagt tidspunkt. Hun har derfor kun en udskrift af dommen.

Alene på baggrund af den er konstateringen dog, at teleoplysningerne har været med til at fastslå hendes klients skyld, og derfor vil hun have sagen undersøgt.

- Netop i en sag af denne karakter, hvor teleoplysninger - eller nærmere manglende teleoplysninger i form af ingen aktivitet på telefonen - er det helt oplagt, at politiets it-fejl kan have haft en afgørende betydning. Derfor vil jeg selvfølgelig anmode Statsadvokaten om, at dette undersøges nærmere, inden ankesagen starter op, skriver forsvarsadvokaten i en mail.

Annonce

Teleoplysninger og it-fejl

Teleoplysninger bliver brugt i stor grad af politiet under efterforskning. Også i retssager som bevis.

Politiet indhenter oplysninger fra den mistænktes teleselskab for at se, hvem vedkommende har ringet og skrevet med, og hvilken mobilmast telefonen har været på.

Mobiltelefoner hopper typisk på den nærmeste mast og bruges derfor til at fastslå mistænktes færden.

I slutningen af juni kom det frem, at der siden 2012 har været en fejl i politiets it-systemer. Fejlen gør, at der i et ukendt antal sager har været teleoplysninger, der er gået tabt. Oplysninger, der kan have været afgørende for skyld eller uskyld.

Fra skyldig til uskyldig

Mette Grith Stages klient har fået to år og seks måneders fængsel. Han nægter at have været med til overfaldet. Hans forklaring lyder, at han blev tilbage i en lejlighed, hvor de dømte var samlet inden overfaldet, da de andre tog af sted.

I dommen bliver der dog lagt vægt på, at han klokken 20.31 modtog en besked, hvor hans mobiltelefon gik på en telemast i Kerteminde. En besked, der først blev besvaret klokken 22.35, selvom han angiveligt var alene og bare skulle have tiden til at gå, da han modtog den.

Politiets it-fejl betyder, at der i et ukendt antal efterforskninger og retssager siden 2012 mangler teleoplysninger. Fejlen kan derfor have betydning i en grad, der kan medføre frifindelse for Mette Grith Stages klient ifølge advokaten.

- Det er klart, at hvis det viser sig, at der rent faktisk har været aktivitet på min klients telefon mellem 20.31 og 22.35, men at disse oplysninger er udeladt grundet it-fejlen, så er det helt åbenbart noget, der kan ændre bevisbedømmelsen radikalt. Det kan således være forskellen på domfældelse og frifindelse, skriver hun.

Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere på enkeltsager. Men fra politiet har det tidligere lydt, at det forventes, at der er fejl i hver 10. af de omkring 10.000 sager, der skal gennemgås. Mette Grith Stage erkender da også, at det ikke er sikkert, der er fejl i Kølstrup-retssagen.

- Spørgsmålet er så, om vi kan regne med, at den oplysning er korrekt. Man er jo ikke helt tryg længere efter denne skandale, skriver forsvarsadvokaten.

Mand blev banket og skudt

Sagen handler om et overfald, hvor en på daværende tidspunkt 25-årig mand blev banket med golfkøller, bat og skudt med formentlig et gasvåben, der aldrig blev fundet. Det skete på Kertinge Bygade ved Kølstrup den 1. oktober 2017 omkring klokken 21.35.

Oprindeligt var 15 mænd tiltalt i sagen, der kørte som nævningesag. Det største antal i Odense Byrets historie. 14 af dem stod tiltalt for grov vold og brug af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

En af dem var offeret for overfaldet. Han stod blandt andet tiltalt for trusler og blev dømt for det. En anden blev udskilt til en sag for sig, fordi han aldrig mødte op i retten. En blev fundet uskyldig.

12 blev dømt. To af dem erkendte sig delvist skyldige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Annonce