Annonce
Kerteminde

Advokat: De dømte i brutal voldssag kan være ramt af fejl i politiets teledata

Avisen har tidligere skrevet navne og brugt en usløret tegning. Det sker, når der falder domme på over et års ubetinget fængsel. Da sagen nu er anket, er mændene tiltalt på ny. Derfor skriver vi ikke navn, og vi slører ansigter. Illustration: Julie Gry Sviestrup
Teleoplysningerne var en central del i retssag om brutalt overfald i landsbyen Kølstrup, som 12 mænd i marts blev dømt for. Mette Grith Stage er forsvarsadvokat i sagen og vil have Statsadvokaten til at undersøge, om fejlen hos politiet har betydet manglende teledata.

Politiets teledata-fejl får nu også betydning for voldssagen fra landsbyen Kølstrup, hvor 12 mænd i marts blev dømt for et brutalt overfald.

Teleoplysningerne har haft en stor betydning i retssagen, hvor en ekspert nøje gennemgik oplysningerne for hver af de tiltalte. For størstedelen af dem viste der sig at være et hul uden mobilaktivitet i tiden under, omkring og efter overfaldet.

Og da dommen i marts faldt over de 12 mænd, blev der lagt vægt på, at intet talte imod, at de den 1. oktober 2017 kunne have været på gerningsstedet. Det gør sig også gældende for advokat Mette Grith Stages klient. Hun er først blevet advokat på sagen efter, at den er blevet anket og skal for Østre Landsret på et endnu ikke planlagt tidspunkt. Hun har derfor kun en udskrift af dommen.

Alene på baggrund af den er konstateringen dog, at teleoplysningerne har været med til at fastslå hendes klients skyld, og derfor vil hun have sagen undersøgt.

- Netop i en sag af denne karakter, hvor teleoplysninger - eller nærmere manglende teleoplysninger i form af ingen aktivitet på telefonen - er det helt oplagt, at politiets it-fejl kan have haft en afgørende betydning. Derfor vil jeg selvfølgelig anmode Statsadvokaten om, at dette undersøges nærmere, inden ankesagen starter op, skriver forsvarsadvokaten i en mail.

Annonce

Teleoplysninger og it-fejl

Teleoplysninger bliver brugt i stor grad af politiet under efterforskning. Også i retssager som bevis.

Politiet indhenter oplysninger fra den mistænktes teleselskab for at se, hvem vedkommende har ringet og skrevet med, og hvilken mobilmast telefonen har været på.

Mobiltelefoner hopper typisk på den nærmeste mast og bruges derfor til at fastslå mistænktes færden.

I slutningen af juni kom det frem, at der siden 2012 har været en fejl i politiets it-systemer. Fejlen gør, at der i et ukendt antal sager har været teleoplysninger, der er gået tabt. Oplysninger, der kan have været afgørende for skyld eller uskyld.

Fra skyldig til uskyldig

Mette Grith Stages klient har fået to år og seks måneders fængsel. Han nægter at have været med til overfaldet. Hans forklaring lyder, at han blev tilbage i en lejlighed, hvor de dømte var samlet inden overfaldet, da de andre tog af sted.

I dommen bliver der dog lagt vægt på, at han klokken 20.31 modtog en besked, hvor hans mobiltelefon gik på en telemast i Kerteminde. En besked, der først blev besvaret klokken 22.35, selvom han angiveligt var alene og bare skulle have tiden til at gå, da han modtog den.

Politiets it-fejl betyder, at der i et ukendt antal efterforskninger og retssager siden 2012 mangler teleoplysninger. Fejlen kan derfor have betydning i en grad, der kan medføre frifindelse for Mette Grith Stages klient ifølge advokaten.

- Det er klart, at hvis det viser sig, at der rent faktisk har været aktivitet på min klients telefon mellem 20.31 og 22.35, men at disse oplysninger er udeladt grundet it-fejlen, så er det helt åbenbart noget, der kan ændre bevisbedømmelsen radikalt. Det kan således være forskellen på domfældelse og frifindelse, skriver hun.

Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere på enkeltsager. Men fra politiet har det tidligere lydt, at det forventes, at der er fejl i hver 10. af de omkring 10.000 sager, der skal gennemgås. Mette Grith Stage erkender da også, at det ikke er sikkert, der er fejl i Kølstrup-retssagen.

- Spørgsmålet er så, om vi kan regne med, at den oplysning er korrekt. Man er jo ikke helt tryg længere efter denne skandale, skriver forsvarsadvokaten.

Mand blev banket og skudt

Sagen handler om et overfald, hvor en på daværende tidspunkt 25-årig mand blev banket med golfkøller, bat og skudt med formentlig et gasvåben, der aldrig blev fundet. Det skete på Kertinge Bygade ved Kølstrup den 1. oktober 2017 omkring klokken 21.35.

Oprindeligt var 15 mænd tiltalt i sagen, der kørte som nævningesag. Det største antal i Odense Byrets historie. 14 af dem stod tiltalt for grov vold og brug af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

En af dem var offeret for overfaldet. Han stod blandt andet tiltalt for trusler og blev dømt for det. En anden blev udskilt til en sag for sig, fordi han aldrig mødte op i retten. En blev fundet uskyldig.

12 blev dømt. To af dem erkendte sig delvist skyldige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Annonce