Annonce
Odense

Efter taskforcens anbefalinger: Rahbæk Juel vil parkere kæpheste og lave 10-årig velfærdsplan

- Vi skal prøve at parkere kæphestene, så vi kan åbne for, at vi kan diskutere det her med hinanden. Det bliver en øvelse både for partierne og for byens borgere, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S) om det videre arbejde med velfærds-taskforcens otte anbefalinger. Foto: Sugi Thiru
Taskforcens anbefalinger presser borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ud på kanten politisk, erkender han selv, men nu vil han lade anbefalingerne indgå i forhandlingerne om en 2030-plan for velfærden - helst uden kæpheste.

Taskforcens nu otte fremlagte velfærds-anbefalinger, det nye borgerråds idéer, input fra kommende borgermøder og også høringssvar fra råd, fagforeninger og medarbejderorganisationer.

Alt sammen vil borgmester Peter Rahbæk Juel (S) samle i en bunke på det politiske forhandlingsbord med en ambition om at lave en velfærdens 2030-plan.

- Jeg vil have mest ro i maven, hvis vi det næste års tid kan få lagt en plan, så vi ved, hvad vi år for år gør for at sikre, at vi kommer igennem det her årti med stigningen i antallet af børn og ældre, forklarer han.

- Vi skal sikre, vi tager udfordringerne i den rigtige rækkefølge, og panikken ikke stritter i alle retninger. Vi vil have fat i rattet på udviklingen, for smuldrer velfærdskontrakten, tror jeg ikke, vi kan bygge den op igen.

Rahbæk Juel kalder taskforcens otte anbefalinger for "meget kvalificerede" og "fra nogle af de kyndigste mænd og kvinder i kongeriget på det her felt". Og han tror på, de er et godt grundlag for også at træffe nogle af de upopulære beslutninger.

Annonce

Taskforcens medlemmer

Formandskabet:

Nina Groes, direktør i Divérs og tidligere direktør for Kvinfo

Jørgen Søndergaard, senior research fellow emeritus ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og mangeårig direktør for Socialforskningsinstituttet

Menige medlemmer:

Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri og tidligere direktør for Socialstyrelsen

Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mickael Bech, professor i sundhedsledelse ved Aarhus Universitet

Pia Gjellerup, leder af Center for Offentlig Innovation og tidligere socialdemokratisk finansminister.

Ud på kanten

For sådan nogle kommer der flere af, og borgmesteren kan også - uden at ville pege konkrete fingre - se tidsler i anbefalingerne, siger han.

- Jeg vil lade være med at sætte kæpheste ind i diskussionen. For jeg kan godt være lidt bekymret for, at hvis vi politisk siger nej for hurtigt, så kommer vi til at forurene den debat, der er vigtig at få i for eksempel skolebestyrelser, forældreråd, pårørenderåd og blandt medarbejdere.

- Men der er ingen tvivl om, at der er områder, der vil kræve nogle ret gode diskussioner i byen - skal vi for eksempel, som taskforcen opfordrer os til, kigge på strukturen på skoler og dagtilbudsområdet, spørger Peter Rahbæk Juel. Uden altså endnu selv at ville give et svar.

- Da vi nedsatte velfærds-taskforcen, var mit personlige håb blandt andet, at de ville presse os og mig lidt ud på kanten af den politiske komfortzone. Og det kan jeg sige, at det er jeg blevet.

Find solidariteten

Det er ikke kun borgmesteren, der med anbefalingerne i hænderne opfordrer såvel politikere, som borgere og fagforbund til at trække egne kæpheste væk. Det samme gør Jørgen Søndergaard, der er den ene halvdel af velfærds-taskforcens formandskab.

- Man bliver nødt til også at kigge ind ad de andres vinduer. Ellers er det svært at have en konstruktiv dialog om, hvad der er mest fornuftigt for byen som helhed, siger han blandt andet med tanke på den af taskforcens anbefalinger, der handler om at se på skoledistrikter og skolelukninger der, hvor der er få elever.

- Det er vigtigt at få skabt en generel forståelse for, at politikerne bliver nødt til at lave ubehagelige beslutninger. Det er ikke bare en fiks idé, de har fået. Der er som regel ballade i at ændre på skolestrukturen, men vi anbefaler det alligevel, konstaterer han. Og formandskabets anden halvdel, Nina Groes, supplerer:

- Hvis der er skoler med meget få elever og samtidig store behov i daginstitutionerne, kan der godt blive brug for at rykke noget rundt. Og den diskussion skal tages i respekt og solidaritet med hinanden, opfordrer hun.

Ikke alt på en gang

Nina Groes håber, at politikerne nu går fra ord til handling.

- Nu har vi i taskforcen skabt et vidensfundament, men det er den nemme del, og i næste skridt vil en 2030-plan være en rigtig god idé, vurderer hun

- Det berører mig, hvor stor den demografiske udfordring er. Vi har hørt det længe - ulven kommer, ulven kommer - og måske er vi blevet lidt tonedøve. Men det er nu, der skal handles, hvis vi ikke skal stå med et helt andet samfund, fremhæver Nina Groes og roser Odense for at tage fat om problemet. Måske endda til inspiration for andre kommuner.

- Så rigtig god arbejdslyst til politikerne, lyder taskforcens overdragelsesord:

- Det, vi har været 12 uger om at nå frem til, skal I nu bruge de næste 12 måneder - og de næste 12 år - på at realisere i et tæt samarbejde med borgerne. Men lad nu være med at kaste alle anbefalingerne ind på banen på én gang.

To gange tidligere har Odenses byråd bedt en taskforce om hjælp. Først omkring vækstinitiativer, siden omkring beskæftigelse. Og i begge tilfælde har byrådet fulgt deres anbefalinger.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce