Annonce
Indland

Efter syv år med tvivlsom hundelov: DNA-test endelig på vej

Amstaff er en af de hunderacer, som står på hundelovens forbudsliste. Hidtil har det ikke været muligt at fastslå med sikkerhed, om en hund indeholder spor af Amstaff eller ej. Arkivfoto

DNA-test har været på tale lige siden hundeloven blev vedtaget i 2010. Men det er først i år, at Fødevarestyrelsen har igangsat udviklingen af en sådan test. Forskeren bag projektet kan ikke se nogen grund til, at der skulle gå syv år med tvivlsomme domsafsigelser, før man påbegyndte projektet.

Hundene Frigg og Marley blev tirsdag aflivet, fordi Højesteret ikke fandt, at hundeejerne ikke kunne bevise, at der ikke var tale om ulovlige krydsninger af hunderacen Amstaff. I den forbindelse har flere eksperter udtalt, at det er decideret umuligt at bevise dette, med mindre man har racehund med stamtavle, eller at man laver en DNA-test. Udviklingen af en sådan DNA-test er dog først blevet bevilget af Fødevarestyrelsen i 2017 - syv år efter forbudslisten over ulovlige hunderacer blev vedtaget.

Hvorfor der skulle gå så længe, kan Fødevarestyrelsen ikke give et klart svar på, men det fremhæves, at der er usikkerheder forbundet med at udvikle en test som denne.

- Det er min opfattelse, at man har haft mulighed for at udvikle en DNA-test allerede i 2010, da man vedtog loven. Spørgsmålet er, hvor høj grad af sikkerhed man kan få i kortlægningen af de ulovlige hunderacers DNA. Her er det vores oplevelse, at redskaberne til kortlægning bliver forbedret hen ad vejen, siger dyrlæge og chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, Else Enemark.

Ifølge forskeren der er ved at udvikle DNA-testen på vegne af Fødevarestyrelsen, Merete Fredholm, er der dog ikke nogen god grund til, at man har ventet så længe med at påbegynde projektet.

- Min udmelding har hele tiden været, at sager i relation til ulovlige hunderacer kun kan løses ved hjælp af DNA-undersøgelser. Muligheden for at udvikle en metode var til stede, da loven blev indført. Der er selvfølgelig sket fremskridt i den mellemliggende periode, men forudsætningerne for at etablere en DNA-test er ikke i det væsentlige anderledes nu i forhold til tidligere, siger Merete Fredholm, der er professor i husdyrgenetik ved Københavns Universitet.

Annonce

Det manglende DNA-register

Foråret 2010: Under de politiske forhandlinger om raceforbuddet udtaler en række eksperter, at den eneste måde, at bevisbyrden kan løftes i sager om hunde uden stamtavle, er ved hjælp af DNA-test. Merete Fredholm, der er professor i husdyrgenetik på Københavns Universitet, fastslår, at man kan udvikle et DNA-register over ulovlige hunde. Prisen anslås til at være 500.000 kroner.1. juni 2010: I de endelige betænkninger fra Folketingets Retsudvalg pointeres det, at raceforbuddet vil pålægge ejere af blandingshunde en "urimelig bevisbyrde." Daværende justitsminister, Lars Barfoed (K), svarer Retsudvalget, at hundeejere kan løfte bevisbyrden ved at fremlægge en DNA-attest.

4. juni 2010: Et politisk flertal bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti vedtager raceforbuddet. Enhedslisten og Liberal Alliance stemmer imod. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre stemmer hverken for eller imod.

28. oktober 2013: Fødevarestyrelsen skriver i et internt notat: "Det er muligt at udvikle en DNA-analyse, der kan identificere de 13 forbudte racer (...) En valid DNA-analyse vil styrke retssikkerheden i forbindelse med afgørelse af sager med aflivning af hunde, hvor det overvejes, om de eventuelt tilhører en af de 13 forbudte racer."

27. januar 2014: Daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) bliver i Folketingssalen spurgt, om der kan indføres et DNA-register. Ministeren svarer, at det teoretisk set er muligt, men at der er mange udfordringer, der gør, at "et DNA-register ikke findes at kunne give den retssikkerhedsmæssige tryghed, der bør være formålet med et sådant register." Ministeren afviser at iværksætte etableringen af et DNA-register.

Januar 2017: Fødevarestyrelsen giver Merete Fredholm og Københavns Universitet en bevilling til at udvikle DNA-registeret. Merete Fredholm fastslår, at forudsætningerne for at udvikle registret ikke er anderledes i 2017 sammenlignet med 2010.

Politisk vægelsind

Spørgsmålet om DNA-tests i sager om ulovlige hunderacer har været på den politiske dagsorden siden 2010. Og spørger man Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Karina Due, så er den eneste grund til, at bevillingen ikke er kommet tidligere, at den politiske vilje ikke har været til stede.

- Vi har været fortaler for en DNA-test fra starten, for det er ikke rimeligt, at man pålægger hundeejere at bevise, at deres hund er lovlig, når det ikke er muligt. Men det er først i år, vi har fået den fornødne opbakning i Folketinget, siger Karina Due og tilføjer, at sagen om Frigg og Marley har gjort stort indtryk.

Fra Venstre lyder dog anderledes røster. Således siger partiets fynske dyrevelfærdsordfører, Erling Bonnesen, at man fuldt ud står på mål for lovgivningen, og at man har et bredt politisk flertal bag sig.

- Hvorfor DNA-projektet først er blevet sat i gang nu, det kan jeg ikke svare på. Det er et ministerielt spørgsmål. Men jeg kan sige helt klart: Hundeloven virker, og vi vil ikke tilbage til tiden før, loven blev indført, siger Erling Bonnesen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce