Annonce
Debat

Efter Svendborg-læges dom: Frygt for at fejle

En ung læge fra Svendborg er blevet dømt som enkeltperson i en sag, der endte tragisk - ikke på grund af hende, men på grund af et belastet og travlt sundhedsvæsen.

Læger landet over viser lige nu deres protest mod et alt for presset sundhedsvæsen ved offentligt at vise deres støtte til lægen og erklære #detkuhaværetmig. Og det kunne også have været mig. Og dig. Ja alle, der arbejder i sundhedsvæsenet.

Sagen puster til den frygt, som alle sundhedsprofessionelle lever med. Frygten for at begå fejl. Vi ved godt, at det drejer sig om liv og død, når vi går på arbejde, og at en fejl ikke betyder, at kunden eksempelvis kommer til at betale for meget for bananerne, men derimod kan have fatale konsekvenser.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg, når jeg har fået fri, har gennemspillet en vagt i mit hoved for at afdække, om jeg nu også huskede at signere for medicinen, om jeg nu også huskede at sætte labels på blodprøverne, om jeg nu også huske at give medicinen, om jeg indstillede maskinen korrekt, om jeg fik videregivet en besked, om jeg fik informeret patienten eller den pårørende korrekt. Og jeg er ikke den eneste.

Halvdelen af alle sygeplejersker er bange for at begå fejl, og bekymringen skyldes først og fremmest forstyrrelser og travlhed. Det viser en måling foretaget tilbage i 2010 af Megafon for Dansk Sygeplejeråd blandt 1870 sygeplejersker, der primært er beskæftiget i kommuner og regioner. To ud af tre sygeplejerskerne fremfører, at de er bekymrede for at begå fejl, fordi de bliver forstyrret eller har for mange arbejdsopgaver.

Med sager som denne bliver frygten ikke mindre, og det kan meget vel få den konsekvens, at man af frygt for at fejle skal bruge mere tid på at kontrollere sig selv og hinanden. Og mindre tid på det, som vi frygter ikke at gøre godt nok, nemlig at give patienterne den bedst mulige behandling.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce