Annonce
Indland

Efter Svendborg-dom: Ung læge stævner ud på oprørt hav

Kristina Gosvig aflagde i går sit lægeløfte, og får her overrakt beviset for endt uddannelse af dekan Ole Skøtt. Den nyuddannede læge håber, at kravene til lægernes skriftlige dokumentation bliver mindre. Ellers kan det blive svært at blive en god læge, mener hun. Foto: Vibeke Volder

Dommen over en ung Svendborg-læge og skrappe dokumentationskrav kan føre til handlingslammelse og paniktilstand blandt yngre læger. Det mener 25-årige Kristina Gosvig, der fredag aflagde sit lægeløfte i Odense.

25-årige Kristina Gosvig var en af de 155 nyuddannede læger fra Syddansk Universitet, som fredag eftermiddag aflagde lægeløfte ved en ceremoni i Odense Koncerthus.

Hun og den øvrige besætning af unge læger træder nu ind i et sundhedsvæsen, hvor bølgerne går historisk højt for øjeblikket. Dommen over en ung læge i forvagt på Svendborg Sygehus, og en åben strid mellem lægerne og Styrelsen for Patientsikkerhed sætter sine tydelige spor. Også hos Kristina Gosvig, der skal til at begynde sit arbejdsliv på organkirurgisk afdeling på sygehuset i Kolding.

Hovedårsagen til den aktuelle strid er først og fremmest spørgsmålet om, hvor meget skriftlig dokumentation lægen skal udføre i forbindelse med sit arbejde. En tvivl, som kan få alvorlige konsekvenser for en nyuddannet læge, mener Kristina Gosvig.

- Efter Svendborgsagen og de efterfølgende diskussioner i medierne hænger frygten for fejl og retsforfølgelse over hovedet på en, når man står som ung læge uden fodfæste. For hvornår skal man hen og skrive ned på computeren og hvornår skal man prioritere at være hos patienterne? Man risikerer at ende i paniktilstand og deraf følgende handlingslammelse, siger Kristina Gosvig.

Kristina Gosvig mener også, at de omfattende krav om skriftlig dokumentation lægger kimen til et dårligt og anstrengt arbejdsmiljø mellem eksempelvis læger og sygeplejersker.

- Når du hele tiden skal følge op på dine egne ordinationer, kan det jo tolkes som mistillid til de andre faggrupper.

Annonce

Sådan er Svendborgsagen forløbet

1. I august 2013 kommer en midaldrende mandlig patient til Svendborg Sygehus med mavesmerter. En 40-årig læge i forvagt indlægger ham. Via patientjournalen konstaterer forvagten, at manden har sukkersyge og beder en sygeplejerske om at måle blodsukker. Det sker ikke. I de efterfølgende timer opdager sygeplejerskerne ikke, at patienten lider af sukkersyge, fordi ingen læser patientjournalen. Heller ikke en mere erfaren læge i bagvagt opdager, at manden har sukkersyge. Patienten dør senere.2. Både forvagten og bagvagten tiltales for overtrædelse af autorisationslovens paragraf 75, som bruges, når sundhedspersoner vurderes at have udvist forsømmelse og skødesløshed. Begge læger frifundes ved Byretten i Svendborg i april 2017. Anklagemyndigheden anker sagen til landsretten.

3. Landsretten stadfæster i august 2017 byrettens frifindelse af den erfarne læge i bagvagt, men den omstøder frifindelsen af den 40-årige forvagt. Hun bliver dømt skyldig og idømmes bødestraf på 5000 kroner. Landsretten understreger, at lægen er skyldig i blandt ikke at have sikret sig, at den mundtlige besked til sygeplejersken om måling af blodsukker blev udført. Landsretsdommen har fået tusindvis af læger i hele landet til at udtrykke deres bekymring over sagens udfald under hashtag #DetKuHaveVæretMig.

4. Procesbevillingsnævnet har bestemt, at sagen mod den yngre læge er så principiel, at den kan komme for Højesteret.

De faglige forudsætninger er helt på plads, når Kristina Gosvig skal i gang som læge. Hun fik årgangens højeste snit på 10,9. Foto: Vibeke Volder

Ændringer er nødvendige

Kristina Gosvig håber, at den aktuelle debat vil føre til, at kravet om dokumentation bliver opdateret, så hun i sin fremtidige lægegerning kan komme til at bruge sit fokus og sin energi på at hjælpe patienter i stedet for at have fokus på at dokumentere ting i en uendelighed.

- Der skal simpelthen styr på lovgivningen og reglerne, så de passer til virkeligheden.

Desuden håber hun på, at de erfarne læger i en travl hverdag på sygehusene finder tid og overskud til at støtte og vejlede hende og de andre unge læger.

- Vi har brug for supervision. Vi lærer meget mere, når vi har en ældre kollega i baghånden til at støtte og hjælpe os med de svære beslutninger, vi nogle gange står overfor.

Bekymringen over de aktuelle problemstillinger i sundhedsvæsenet fratager dog på ingen måde Kristina Gosvig for lysten til at komme i gang med sin lægegerning. Og hun har i den grad de faglige forudsætninger til at komme godt i gang. Således fik hun et eksamensgennemsnit på 10,9. Det højeste på hele årgangen.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Odense

Uhyggen breder sig søndag

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce