Annonce
Odense

Efter stor spareplan: Slut med centralbibliotek i Odense?

Borgmester Peter Rahbæk Juel holdt talen, da Borgernes Hus med blandt andet centralbiblioteket åbnede i 2017. Nu kan bibliotektes status som et af seks centralbiblioteker i Danmark være i fare på grund af de besparelser, som borgmesterens parti, Socialdemokraterne, ønsker at gennemføre sammen med Konserative. Arkivfoto: Vibeke Volder
Ifølge en vurdering fra embedsfolk i By- og Kulturforvaltningen risikerer Odense at miste status som en by med eget centralbibliotek, hvis spareforslag fra S og K gennemføres som skitseret. Sker det, bortfalder årligt statstilskud i millionklassen.

Biblioteksvæsnet i Odense står til at blive en af de helt store tabere i det spareforslag, som et flertal bestående af Socialdemokraterne og Konservative er blevet enige om for imødekomme et samlet sparekrav på by- og kulturområdet på 79 millioner kroner.

Ifølge en konsekvensvurdering foretaget af embedsfolk i By- og Kulturforvaltningen, der offentliggøres senere i dag, som Fyens Stiftstidende er kommet i besiddelse af, kan besparelserne koste Odense sit centralbibliotek.

"Med en gennemførelse af en besparelse på den kommunale ramme på tre mio. kr., er det vurderingen, at Odenses status som centralbibliotek kan komme i fare", fremgår det.

Annonce

Sådan vil besparelsen ramme bibliotekerne

Spares der som foreslået af S og K tre millioner kroner årligt på bibliotekerne i Odense, vil det ifølge By- og Kulturforvaltningen få disse konsekvenser:

- Reduktion af åbningstider i form af lukkedage og kortere åbningstid i Hovedbiblioteket/Borgernes Hus.

- Reduktion i søndagsåben i Hovedbiblioteket/Borgernes Hus.

- Størstedelen af aftenaktiviteter indstilles.

- Lokaleudlejning, studiefaciliteter til studerende lukkes. Hovedparten af aftenarrangementer indstilles.

- Diverse udadrettede aktiviteter stoppes Lokalbibliotekerne lukker i juli måned/skolernes sommerferie.

- Kun Hovedbiblioteket holdes åbent i sommerperioden.

- Søndagslukning i lokalbibliotekerne.

- ”Gule timer” nedlægges i den selvbetjente åbningstid.

- ”Biblioteker Kommer” service til de hjemmeboende ældre ophører.

- Betjening af plejecentre indstilles.

- Udadgående betjening til daginstitutioner og dagplejere indstilles.

- Planlagte og igangsatte samarbejde med skolerne omkring fælles læseindsats ”læselyst” med skolerne/Børn- og Ungeforvaltningen indstilles.

- Betjening af udsatte målgrupper (”ghettoindsater” i Vollsmose) indstilles.

- Fremover kontantløs betaling i Borgerservice og Bibliotek.

Millioner fra staten i fare

Seks kommuner i landet er i dag udpeget af Kulturministeriet til at varetage opgaven med at drive centralbibliotek, og Odense er den ene. Med titlen som centralbibliotek følger også et årligt milliontilskud fra staten, som også kan være i fare, hvis besparelserne gennemføres.

"Det årlige centralbibliotekstilskud udgør mellem seks og syv millioner kr. afhængigt af OBB (bibliotekets, red,) udlånsaktiviteter til resten af Fyn og det øvrige Danmark," fremgår det.

Men ikke nok med det. Odenses storbyambitioner risikerer også at lide et knæk, hvis man ser det på den måde, at et centralbibliotek hører sig til i en rigtig storby. For i Syddanmark er der i dag to byer med centralbibiotekssstatus - ud over Odense er det Vejle. Og da Odense tidligere har fået en anmærkning for at have et grundtilskud på et for lavt niveau, kan det hele meget vel ende med, at Vejle løber alene med titlen som centralbiblioteksby, hvis Odense gennemfører de besparelser, S og K ønsker.

"Denne status (centralbiblioteksby, red.) risikerer at falde væk og alene tilfalde Vejle, hvis Odense ikke lever op til en ”minimumsstandard” i den kommunale finansiering, vurderer embedsbedsfolkene.

Longerede ned på listen

I dag er Odense på 79.-pladsen ud af landets 98 kommuner, hvad angår udgifter til at drive bibliotek per indbygger.

Gennemføres besparelsen på tre millioner kroner årligt, falder Odense ned på 83.-pladsen. I kroner og ører betyder besparelsen, at hvor der i dag årligt betales 370 kroner per indbygger til bibliotekerne, så falder beløbet til 355 kroner årligt.

Det hører med til det samlede billede, at andre storbyer som København og Aarhus også ligger langt ned på listen. Aarhus er i dag på 81.-pladsen, men vil overhale Odense, hvis K og S' besparelser vedtages. København ligger på 85.-pladsen og vil fortsat bruge mindre per indbygger end Odense, også efter K og S' forslåede besparelser indregnes.

Aalborg bruger markant flere penge på biblioteksområdet end de øvrige storbyer og ligger i dag på 60.-pladsen ud af samtlige 98 kommuner.

S og K: Ingen trussel

Fra Socialdemokratiet og Konservative har redaktionen modtaget en udtalelse omkring besparelser på byens biblioteker. Her står: "Bibliotekerne, borgerservice og Borgernes Hus har et samlet budget på 82 mio. kr. Af disse skal forvaltningen nu spare 3 mio. kr.. Når man ser på andre byer, der har mistet centralbibliotekstatus - såsom København og Aarhus - er det tydeligt, at der både er saglige og usaglige grunde bag beslutningerne. Odense skal selvfølgelig ikke ligefrem invitere til et ophør af centralbibliotekstatus. Vi vil bede forvaltningen finde de 3 mio. kr. på en måde, så de ikke truer denne status. S og K har sagt, at besparelserne ikke må findes ved at lukke filialer ude i lokalsamfundene", står der.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce