Annonce
Kerteminde

Efter sparerunde i park og vej: Nu vokser ukrudtet vildt

Kun to gange om året bliver der fremover bekæmpet ukrudt i Kerteminde Kommune, og det kan nu tydeligt ses i Renæssancehavnen. Foto: Helle Kryger
Der er ingen sommerblomster i Kerteminde i år. Til gengæld er der højt græs i vejkanterne og mælkebøtter i Renæssancehavnen. Jeg vil hellere spare på plæneklipperen end plejehjemmene, lyder det fra formanden for miljø- og teknikudvalget

Kerteminde: Normalt er det grønthøster-metoden, der bliver brugt, når politikerne sparer på udgifterne i det kommunale husholdningsbudget. Men da miljø- og teknikudvalget sidste efterår besluttede at spare cirka tre millioner kroner i 2019, bad de tværtimod grønthøsteren om at blive holdende i garagen.

Det betyder her kort før sankthans, at ukrudtet vokser vildt på gader og i stræder, og at græsset står knæhøjt i parker og langs kommunens indfaldsveje.

Jesper Hempler (SF), der er formand for miljø- og teknikudvalget følger nøje konsekvensen af besparelsen:

- Jeg ved godt, at det falder nogen for brystet, og jeg synes heller ikke, det ser lige godt ud alle steder. Men jeg er ikke overrasket. Vi har jo reduceret serviceniveauet, siger han.

- Det kan være svært at se de helt eksakte konsekvenser, når man tager beslutningen, og det kan da godt være, at man efter sådan en sæson her, skal se på, hvor det simpelthen næsten ikke er til at leve med, og vi er nødt til at gøre et eller andet. Det vil jeg ikke udelukke.

Annonce

Her er der sparet på den grønne service

I forbindelse med budget 2019-2022 blev det vedtaget, at der skulle findes besparelser for tre milioner kroner i 2019 hos Park, Vej og Havne. Her en række eksempler på hvor politikerne har sparet:

  • Ingen blå flag på strande og havne
  • Ingen blomsterkummer og -bede i Munkebo, Kerteminde og Langeskov
  • Græsklipning er reduceret fra et interval på 10-30 dage til mellem en gang om måneden til 1-2 gange om året
  • Weekendrengøring i Kerteminde bymidte og området ved renæssancehavn fra maj til august er skåret væk
  • Ukrudtsbekæmpelse er reduceret fra fire gange om året til to gange om året

Insekter og fugle er glade

Flere kritiske borgere har udtalt sig på Facebook og lagt billeder ud af "Fyns grønneste kommune:"

"Det er sørgeligt at køre ind til Kerteminde ...ved roklubben...ved havnen...osv. Kerteminde var så smuk sidste år rigtig velholdt af dygtige park og vej arbejdere.... trist at turistbyen er så farveløs og kedelig at køre igennem," skriver Susanne Holm Knudsen.

Andre glæder sig over det høje græs, de blomstrende tidsler og røde valmuer overalt:

"Sjovt jeg blev så ked af, at de nu har slået området. Jeg syntes, at det var så flot med de hvide sejl der rejste sig over et bølgende grønt hav. Alt afhænger af øjet der ser, og skulle dyrene og planterne bestemme (bierne bl.a.) så havde vi flere vilde områder, skriver Alex Haurand.

- Det skal nok gå

Vil man undgå at blive skuffet over serviceniveauet i 2019 bør man næsten unde sig selv et kig på sparekataloget fra efteråret 2018. Her står det sort på hvidt:

Hvor der tidligere blev udført ukrudtsbekæmpelse fire gange om året, ligger standarden nu på to gange om året. Rabatterne blev tidligere klippet en gang om foråret og to gange om efteråret. Det sker nu kun én gang om året. I løbet af foråret. Gadefejning sker nu kun to gange om året, mod tidligere fire gange om året. Der er ikke længere weekendrengøring i Kertemindes bymidte i turistsæsonen, og ingen blomsterkummer eller -bede i Munkebo, Kerteminde og Langeskov.

Men hellere spare på plæneklipperen end plejehjemmene, lyder det kontant fra Jesper Hempler:

- Jeg vil ikke spare én krone mere på børn og ældre. Så vil jeg hellere se på noget grønt græs, som er lidt for langt. Der er ingen tvivl om, at nogen vil komme til at bemærke det her, men jeg vil alligevel tillade mig at afvente og høre, hvad det er for nogen kommentarer, vi får.

- Nogen mener ligefrem, at vi jager turisterne ud af byen. Så galt mener jeg nu ikke, det er. Jeg mener, vi har så mange herlighedsværdier, at det nok skal gå.

Langs Nordstranden står valmuerne smukt i grøftekanten, men på trapperne truer tidslerne de sandalklædte. Foto: Helle Kryger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce