Annonce
Kerteminde

Efter sparerunde i park og vej: Nu vokser ukrudtet vildt

Kun to gange om året bliver der fremover bekæmpet ukrudt i Kerteminde Kommune, og det kan nu tydeligt ses i Renæssancehavnen. Foto: Helle Kryger
Der er ingen sommerblomster i Kerteminde i år. Til gengæld er der højt græs i vejkanterne og mælkebøtter i Renæssancehavnen. Jeg vil hellere spare på plæneklipperen end plejehjemmene, lyder det fra formanden for miljø- og teknikudvalget

Kerteminde: Normalt er det grønthøster-metoden, der bliver brugt, når politikerne sparer på udgifterne i det kommunale husholdningsbudget. Men da miljø- og teknikudvalget sidste efterår besluttede at spare cirka tre millioner kroner i 2019, bad de tværtimod grønthøsteren om at blive holdende i garagen.

Det betyder her kort før sankthans, at ukrudtet vokser vildt på gader og i stræder, og at græsset står knæhøjt i parker og langs kommunens indfaldsveje.

Jesper Hempler (SF), der er formand for miljø- og teknikudvalget følger nøje konsekvensen af besparelsen:

- Jeg ved godt, at det falder nogen for brystet, og jeg synes heller ikke, det ser lige godt ud alle steder. Men jeg er ikke overrasket. Vi har jo reduceret serviceniveauet, siger han.

- Det kan være svært at se de helt eksakte konsekvenser, når man tager beslutningen, og det kan da godt være, at man efter sådan en sæson her, skal se på, hvor det simpelthen næsten ikke er til at leve med, og vi er nødt til at gøre et eller andet. Det vil jeg ikke udelukke.

Annonce

Her er der sparet på den grønne service

I forbindelse med budget 2019-2022 blev det vedtaget, at der skulle findes besparelser for tre milioner kroner i 2019 hos Park, Vej og Havne. Her en række eksempler på hvor politikerne har sparet:

  • Ingen blå flag på strande og havne
  • Ingen blomsterkummer og -bede i Munkebo, Kerteminde og Langeskov
  • Græsklipning er reduceret fra et interval på 10-30 dage til mellem en gang om måneden til 1-2 gange om året
  • Weekendrengøring i Kerteminde bymidte og området ved renæssancehavn fra maj til august er skåret væk
  • Ukrudtsbekæmpelse er reduceret fra fire gange om året til to gange om året

Insekter og fugle er glade

Flere kritiske borgere har udtalt sig på Facebook og lagt billeder ud af "Fyns grønneste kommune:"

"Det er sørgeligt at køre ind til Kerteminde ...ved roklubben...ved havnen...osv. Kerteminde var så smuk sidste år rigtig velholdt af dygtige park og vej arbejdere.... trist at turistbyen er så farveløs og kedelig at køre igennem," skriver Susanne Holm Knudsen.

Andre glæder sig over det høje græs, de blomstrende tidsler og røde valmuer overalt:

"Sjovt jeg blev så ked af, at de nu har slået området. Jeg syntes, at det var så flot med de hvide sejl der rejste sig over et bølgende grønt hav. Alt afhænger af øjet der ser, og skulle dyrene og planterne bestemme (bierne bl.a.) så havde vi flere vilde områder, skriver Alex Haurand.

- Det skal nok gå

Vil man undgå at blive skuffet over serviceniveauet i 2019 bør man næsten unde sig selv et kig på sparekataloget fra efteråret 2018. Her står det sort på hvidt:

Hvor der tidligere blev udført ukrudtsbekæmpelse fire gange om året, ligger standarden nu på to gange om året. Rabatterne blev tidligere klippet en gang om foråret og to gange om efteråret. Det sker nu kun én gang om året. I løbet af foråret. Gadefejning sker nu kun to gange om året, mod tidligere fire gange om året. Der er ikke længere weekendrengøring i Kertemindes bymidte i turistsæsonen, og ingen blomsterkummer eller -bede i Munkebo, Kerteminde og Langeskov.

Men hellere spare på plæneklipperen end plejehjemmene, lyder det kontant fra Jesper Hempler:

- Jeg vil ikke spare én krone mere på børn og ældre. Så vil jeg hellere se på noget grønt græs, som er lidt for langt. Der er ingen tvivl om, at nogen vil komme til at bemærke det her, men jeg vil alligevel tillade mig at afvente og høre, hvad det er for nogen kommentarer, vi får.

- Nogen mener ligefrem, at vi jager turisterne ud af byen. Så galt mener jeg nu ikke, det er. Jeg mener, vi har så mange herlighedsværdier, at det nok skal gå.

Langs Nordstranden står valmuerne smukt i grøftekanten, men på trapperne truer tidslerne de sandalklædte. Foto: Helle Kryger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce