Annonce
Middelfart

Efter skibslavs overtagelse: Mjølner har fået et gevaldigt løft

Mjølner af Rudkøbing meldes i fin stand efter, at den er overtaget af et skibslav. I øjeblikket ligger motorjagten på bedding her hos Lillebælt-Værftet i Middelfart. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Motorjagten fra Rudkøbing er gået på værft ved Lillebælt.

Middelfart/Rudkøbing: Motorjagten Mjølner af Rudkøbing har fået et gevaldigt løft efter, at et nydannet skibslav overtog den fra det kommunalt drevne Langelands Museum.

I foråret blev bunden gået efter på bedding i Bagenkop, og sommeren igennem har frivillige udført bl. a. lakarbejde. Desuden har HCC Bådeværft i Marstal renoveret ruf ved forreste nedgang, og nu får blandt andet maskin-ruffet agter en tre ugers omgang på Lillebælt-Værftet i Middelfart.

Renoveringen støttes af Skibsbevaringsfonden. Takket være private fonde har Skibslauget Mjølner skaffet nogle midler til vinterpresenning og stativ, der planlægges udført i henholdsvis Marstal og Ærøskøbing. Lavet håber stadig at kunne skaffe de sidste 20.000 kroner, så Mjølner kan få en passende vinterfrakke.

Mjølner har sommeren igennem sejlet ture med støtteforeningens medlemmer, deltaget i Fyn Rundt, TS-pinsetræf i Holbæk samt i det maritime folkemøde i Korsør.

Motorjagten ventes hjem til sin faste plads ved Rudkøbings havnepakhus i løbet af en uges tid.

Annonce
Morotjagten Mjølner af Rudkøbing er igang med et tre ugers bedding-ophold på Lillebælt-Værftet i Middelfart. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Mjølner af Rudkøbing ligger på bedding hos Lillebælt-Værftet i Middelfart. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce