Annonce
Odense

Efter skattestigningen: Skoler og børnehuse mister igen millioner og medarbejdere

Østre Børnehus er blandt dem, der med ekstra hænder til børnene kan mærke de seneste års skattestigninger. Om de nu mister de ekstra voksne igen, er der endnu ingen der ved, men Børn- og Ungeudvalget skal næste år finde besparelser og omprioriteringer for 43,6 millioner kroner. Foto: Nils Mogensen Svalebøg

Det bliver daginstitutionerne og skolerne, der skal bære en god bid af de 43,6 millioner, politikerne i Børn- og Ungeudvalget nu skal finde som besparelser og omprioriteringer. Det er pinligt, uholdbart og ødelæggende for den positive udvikling, skattestigningen har sat i gang, lyder kritikken.

De har både glædet sig og også være stolte - politikerne fra det røde byrådsflertal - over, at de seneste to års skattestigninger har sendt millioner af kroner ind i budgetterne og hundredvis af ansatte ud til børnene og de ældre.

Men nu er de selv samme politikere i gang med den modsatte øvelse: At skære i mængden af medarbejdere.

Alene i Børn- og Ungeforvaltningen skal politikerne finde 43,6 millioner kroner, og drøftelserne tager fart på tirsdag.

- Jeg ville være flov og pinlig, hvis jeg var byrådspolitiker, siger Rikke Hunsdahl, der er formand for pædagogerne i Bupl Fyn.

- Jeg er voldsomt indigneret på børnenes, pædagogernes og forældrenes vegne. Endelig var politikerne begyndt at snakke om kvalitet for de yngste, og et flertal var enige om at gøre noget ved det, der har været dårligt prioriteret.

- Med skattestigningen er der i allerhøjeste grad sket en forbedring i børnehusene, men nu tager politikerne så nogle af pengene igen, fordi de måske mener, der er noget at tage af. Men man kan ikke give med den ene hånd og tage med den anden. Hold nu nallerne væk, opfordrer Rikke Hunsdahl.

Annonce

Derfor skal der spares hos børnene

Politikerne i Børn- og Ungeudvalget skal finde i alt 43,6 millioner kroner i næste års budget. Det er dels penge, der skal spares og trækkes ud af budgettet, og dels penge, der skal omprioriteres og bruges andre steder i forvaltningen. Få overblikket her:Besparelser:

18 millioner kroner: Byrådets tidligere vedtagne besparelse kaldet sammenhængende borgerforløb, der skulle sikre en mere koordineret indsats for borgerne på tværs af forvaltninger, men som ikke har givet den forventede besparelse.

8,6 millioner kroner: Regeringens såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, der årligt pålægger kommunerne at spare samlet en milliard kroner ved for eksempel øget digitalisering og bedre indkøb.

Omprioriteringer:

10 millioner kroner: Efter massive besparelser på børnetandplejen har børnene fået flere huller i tænderne, og politikerne blev i foråret enige om igen at investere i tandplejen.

7 millioner kroner: Specialbørnehaven ved Enghaveskolen oplever markant større søgning af børn med blandt andet autisme og har brug for flere penge.

Lærere råber op

Også blandt lærerne er der oprør og kritiske stemmer. I et åbent brev til byrådet advarer den samlede flok af tillidsrepræsentanter for Odenses lærere mod, at besparelserne sender folkeskolens økonomi tilbage til tiden før skattestigningen - i rød blok også kaldet velfærdsprocenten.

- Besparelserne vil uundgåeligt få store konsekvenser for folkeskolens kvalitet i form af for eksempel stigende klassekvotienter, færre eller kortere lejrskoler og elever, der ikke får den støtte, de har brug for. Det vil derfor blive sværere at fastholde folkeskolen som forældrenes førstevalg og sværere at rekruttere lærere, skriver tillidsrepræsentanterne i brevet.

Også Odense Lærerforenings formand Anne-Mette Kæseler Jensen er bekymret.

- Besparelserne er uholdbare. Det er et tilbageslag og er ødelæggende for det, der med skattestigningen er sat i gang, og for den begyndende positive udvikling.

Hun forstår ikke, hvorfor politikerne ikke i forbindelse med budgetforhandlingerne i september fandt en løsning og en finansiering.

- De siger, det var et budget med råderum, og så må en stor kommune som Odense kunne finde pengene - de har også en ret stor opsparing i kassen. Der er mange muligheder for ikke at sende folkeskolen ud i det her virvar, mener hun.

Borgmesteren ærgrer sig

Det har ikke været muligt i et interview at få borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til at forholde sig til kritikken af, at dele af skattestigningsgevinsten nu bliver sparet væk både blandt børnene og de ældre. Men i en mail skriver han:- Der er ingen tvivl om, at vi skal passe rigtig godt på den positive udvikling, vi er inde i med velfærdsprocenten. Det er og bliver opgaven. De 180 millioner kroner, vi har tilført alene til børneområdet, gør allerede en forskel på byens børnehuse og skoler, hvor vi har fået flere voksne til vores børn.

- Men det er helt sikkert en ærgerlig øvelse, Børn- og Ungeudvalget nu er tvunget ud i på grund af nogle gamle besparelser. Jeg synes, udvalget nu skal have fred til deres forhandlinger. Det handler om, at vores børn kommer til at mærke besparelserne på 26,6 millioner kroner mindst muligt. En besparelse, der trods alt skal måles op mod, at der er tilført 180 millioner kroner årligt med velfærdsprocenten.

Ingen sjov opgave

Børn- og ungerådmand, Susanne Crawley Larsen (R), ønsker ikke at lade sig interviewe om sparerunden før udvalgsmødet tirsdag. I en mail skriver hun:

- Det er bestemt ikke en særlig sjov opgave, men det er en opgave, der er mulig at løse med et samlet budget på cirka tre milliarder kroner.

17 af de i alt 43,6 millioner, der skal findes, skal bruges andre steder i forvaltningen, mens de resterende 26,6 millioner kroner er deciderede besparelser og altså penge, der hives ud af budgettet.

Ifølge udvalgsdagsordenen skal det blandt andet ske ved såkaldt rammereduktion på dagtilbud og skoler. Det betyder, forklarer børn- og ungedirektør Poul Anthoniussen, at de enkelte børnehuse og skoler bliver pålagt en besparelse, der svarer til den procentdel, de udgør af det samlede budget. Og så bliver det op til dem selv at finde ud af, hvor der skal skæres.

En anden bid af besparelserne skal hentes ved hjælp af de konkrete forslag, Børn- og Ungeforvaltningen præsenterer i et sparekatalog. Det er imidlertid et katalog, som kun politikerne må se forud for udvalgsmødet.

Hvor mange fyringer, det resulterer i, har rådmanden ikke haft bud på.

- Men der forsvinder nogle medarbejdere, for det samlede budget bliver lidt mindre, og i Børn- og Ungeforvaltningen kan det næsten kun omsættes i voksne, har hun tidligere forklaret:

- Der er dog ikke nogen, der siger, det er de samme voksne, som er kommet til med skattestigningen.

En skattestigning, der de seneste to år har leveret 180 millioner kroner til Børn- og Ungeforvaltningen og ifølge forvaltningens regnestykker har resulteret i 350 ekstra fuldtidsstillinger i blandt andet børnehaver, skoler og dagpleje.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Annonce