Annonce
Assens

Efter fire måneder med FGU: Det siger eleverne

Freja Harriet Reinhart Schönwald, 18 år, Assens, "handel og kundeservice": - Det er rigtig hyggeligt at gå her, og man lærer meget. Jeg har fået meget ud af det, og har blandt andet lært at sy og stå bag kassen. Der er mange nye ting siden ændringen til FGU, og det er lidt sværere at følge med, men jeg er stadig glad for at gå her. Jeg drømmer om at komme ind på SOSU og blive pædagog. Foto: Christian Nordholt

Vissenbjerg: Efter sommerferien blev Fugleviglund Produktionsskole ændret til en FGU, og det har ændret ved undervisningen, der er blevet mere boglig og mere målrettet. Avisen har spurgt nogle af eleverne om, hvordan det er at gå på skolen, og hvad de drømmer om.

Annonce
Kasper Hartvig, 18 år, Aarup, "kommunikation og medier": - Jeg kan godt lide at gå her. Jeg har lært en masse om billedprogrammer som photoshop, og det havde jeg nok ikke lært, hvis jeg ikke gik her. Nu har jeg så fundet ud af, at jeg ikke vil være grafiker alligevel men lagerarbejder. Den største ændring er nok, at vi ikke får ligeså meget mad som før, og det er lidt irriterende, men så må vi jo have madpakke med. Foto: Christian Nordholt
Hjalte Armstrong, 18 år, Bred, "kommunikation og medier": - Det er dejligt at gå her. Man får en god løn, og det er tæt på, hvor jeg bor. Jeg har lært en masse om billedredigering og lavet kalendere og badges. Indtil videre har jeg ingen planer for fremtiden, men det håber jeg at finde ud af her. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce