Annonce
Indland

Efter rykker fra minister: 30 kameraer til at modvirke stenkast er nu i funktion

Det seneste tilfælde af kasteskyts mod trafikken fra en bro over Fynske Motorvej var ved Ravnebjerggyden. Foto: Michael Bager

Arbejdet med at sætte 30 kameraer op på broer i kampen mod stenkast mod biler er slut, siger politiet torsdag.

På 30 forskellige broer rundt om i Danmark er der blevet sat kameraer op, der skal modvirke stenkast mod biler, der kører på motorvejene.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Det er helt ubegribeligt farligt at kaste en sten eller andet mod biler, der kører i høj fart, påpeger politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiets nationale efterforskningscenter.

Annonce

- Det har vi desværre set tragiske eksempler på. Med kameraerne håber vi, at vi i endnu højere grad kan afholde folk fra at gøre noget så tankeløst.

- Skulle det alligevel ske, så har vi forhåbentligt bedre kort på hånden til at efterforske sagen og pågribe gerningsmændene, siger han i en pressemeddelelse.

Det er to år siden, at en tysk familie blev ramt af en stor betonflise på den fynske motorvej. Kvinden, der sad i bilen, døde på stedet, og manden blev invalid.

I et forsøg på at stoppe stenkasteriet fra motorvejsbroerne bebudede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i november 2017, at der skulle sættes 30 kameraer op på udvalgte steder.

Men i august reagerede ministeren på, at de lovede kameraer var lang tid undervejs. Han bad Rigspolitiet give en forklaring på, hvorfor der per 31. august kun var sat 3 ud af de 30 kameraer op.

På Fyn blev der i februar sat kamera og skiltning om overvågningen op på broen ved Langesøvej, hvor den tyske familie i august 2016 blev ramt fra oven på vej hjem fra en ferie i Sverige.

Sagen, som politiet kobler til adskillige andre stenkast fra motorvejsbroer, er stadig uopklaret.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce