Annonce
Middelfart

Efter rottefund i børnehus: - Det var heldigvis en enlig rotte, der var på spil

Efter rottefundet i Børnehuset Kompasset den 11. oktober har fagfolk finkæmmet børnehuset i jagten på flere rotter, dog uden held. Det var en enlig rotte, lyder konklusionen.Akrivfoto: Katrine Becher Damkjær

Torsdag den 11. oktober blev der fundet en rotte i Børnehuset Kompasset i Middelfart, siden har fagfolk gennemsøgt hele børnehusets område. Der var kun den ene rotte, lyder konklusionen mandag.

Middelfart: Det var heldigvis en enlig rotte, der var på spil i Børnehuset Kompasset. Sådan lyder konklusionen fra skole- og dagtilbudschef i Middelfart Kommune, Grete Berggren mandag formiddag.

Torsdag morgen den 11. oktober spottede en af de ansatte en rotte i børnehuset på Kløvervej, og derfor blev samtlige børn straks sendt en tur ud i efterårssolen på legepladsen, mens husets tekniske servicemedarbejder fik den fanget. Herefter blev børnenes forældre kontaktet, situationen forklaret og børnene hentet. Både torsdag og fredag blev der arrangeret pasningsmuligheder i andre af kommunens børnehaver.

Grete Berggren fortæller, at en rottebekæmper straks efter fundet blev tilkaldt, ligesom også rottehunde (hunde, som er trænet i at spore rotter og spor efter rotter, red.) undersøgte hele børnehusets område grundigt.

- Vi havde en VVS'er ude og tjekke vores rottespærrere i kloakker og rør med kameraer, og de var alle sammen intakte og var desuden blevet serviceret for nyligt.

Generelt har antallet af rotteanmeldelser i Middelfart Kommune været lavere i sommerperioden i år end sidste år, det viser en aktindsigt, som Fyens Stiftstidende har fået. Det er trods den tørre sommer, som ellers har resulteret i stigninger i antallet af anmeldelser i andre kommuner.

Annonce

Held i uheld

Både torsdag, fredag og i weekenden er børnehusets område blevet finkæmmet, og der er ikke blevet fundet flere rotter, fortæller Grete Berggren mandag formiddag. Det betyder dog ikke helt, at børnene vender tilbage til børnehuset endnu.

- Vi har sampasning i uge 42 i Middelfart Kommune, og det betyder, at børnehavebørnene fra Kompasset alligevel skulle være i Solsikken i den her uge. Så når nu det skulle være, var det held i uheld, at det skete lige inden uge 42. Så nu kan vi få gjort supergodt rent til de (børnene, red.) kommer tilbage på mandag, siger hun og tilføjer, at rottefundet samtidig gav anledning til en snak med børnene om, hvorfor man ikke må røre ved de pelsede gnavere.

Det var dog meningen, at Kompassets vuggestuebørn skulle have været i huset i uge 42, men de børn og pædagoger har i denne uge fået lov til at være i Nysgerrium på Behrendtsvej.

Resten af uge 42 går med at gøre Kompasset rent, og mandag morgen er der igen åbent i børnehuset på Kløvervej.

Hvordan rotten er kommet ind i børnehuset, vides endnu ikke.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce