Annonce
Erhverv

Efter prestigebyggeri: Robotopfindere vil revolutionere byggebranchen

Enhver kan købe robotterne lavet af ABB. Det er i den komplicerede software, de høje forventninger til Odico ligger. PR-foto: Odico
I årtier har betonbyggerier mest været kendt for firkantede klodser og rette linjer. Men sådan behøver det langt fra være i fremtiden. Med ny robotteknologi kan virksomheden Odico skære støbeforme i alle geometrier, og det kan starte en revolution i byggeriet.

- Det roder lidt mere end sædvanligt, undskylder Asbjørn Søndergaard, mens han går gennem døren til produktionsværkstedet.

Arkitekt Asbjørn Søndergaard er medstifter og teknisk direktør for teknologivirksomheden Odico, der laver automatiserede robotter, som blandt andet skal sælges til byggeindustrien. Virksomheden, der ligger i et industrikvarter i det sydøstlige Odense, blev omtalt og ombejlet, da den med stor succes gik på børsen sidste år, og kursen tog endnu et nøk op, da den solgte den første mobile robot, en såkaldt Factory on the Fly, før jul til en dansk kunde fra byggebranchen. Robotten kommer i en container, der kan placeres direkte på byggepladsen, og den betjenes med en Ipad, uden at kunden har behov for kendskab til programmering.

Værkstedets omkring 15 robotter står krumryggede og venter på nye opgaver. Modsat virksomhedens fem håndværkere, der fodrer robotterne med nye materialer, har robotterne ikke brug for hvile. De har forskellige funktioner, men de fleste handler om at skære, bore og fræse. På sin vis er Odicos værksted en blanding af en produktionshal til specialiserede opgaver og et eksperimentarium for robotudvikling. Mellem robotter og tårnhøje flamingoblokke står modeller i beton, flamingo, træ og gummi i alverdens former. Odicos robotter kan blandt andet skære flamingoforme, som kan bruges som støbeforme til beton, og processen med at omdanne en 3d-model til en skabelon, som virksomhedens robotter kan skære efter, er hurtig, og det tager robotten ganske få minutter at føre savklingen gennem den hvide flamingo.

Virksomhedens første succesrobot består af en arm, der deles i to med en savklinge imellem. Den kan save alle tænkelige forme, så længe der er en lige linje mellem klingens to yderpunkter. Dermed kan den lave bølgende og bukkede elementer samt rundinger, så længe formen er konveks. Denne robot har dog én svaghed, elementer med en konkav udhuling. Dette problem kunne klares med en robot, der fræser buer ind i materialet, men efter flere års udvikling kunne virksomheden præsentere en robot, der holder et varmt bøjleblad i metal, der skærer gennem flamingoen.

- Det giver en dobbeltkrum form, som du ikke kan få med en lige tråd. Dermed har du pludselig frihed til at nå alle typer geometrier i et byggeri, så du er helt uden for den begrænsning, som du har med den lige tråd, siger Asbjørn Søndergaard.

Annonce

Odico

Odico blev etableret i 2012 af direktør Anders Bundsgaard samt teknisk direktør og arkitekt Asbjørn Søndergaard.

Virksomheden producerer robotløsninger til blandt andet byggebranchen. Robotterne kan skære og fræse i forskellige materialer i tre dimensioner.

Gennem de sidste syv år har virksomheden haft omkring 250 opgaver for 100 kunder. Ledelsen ser dog ikke Odico som en produktionsvirksomhed, men som en teknologivirksomhed, der udvikler og sælger robotløsninger. Blandt andet Factory on the Fly, som er en mobil robotplatform, som kan stå på byggepladser.

I december offentliggjorde virksomheden, at den havde solgt den første Factory on the Fly. Robotten kommer i en 20-fods container.

I juli sidste år gik virksomheden på den danske børs Nasdaq First North.

Virksomheden, der ligger i Odense, har 25 ansatte.

Leverer til kunstproduktion

Teknologien skal sætte arkitekterne fri ved at gøre det billigere, hurtigere og lettere at lave komplicerede støbeforme. Dermed kan enhver væg, søjle eller trappe få et organisk liv og blive et interessant arkitektonisk objekt, der er mere end de firkantede kasser, mange forbinder med beton.

- Bygninger, der er bygget for 100 år siden, er langt mere interessante end det, der er blevet bygget i nyere tid. Byggerierne er blevet for Gellerup-agtige, hvor alt er ens, siger Anders Bundsgaard, medstifter og direktør i Odico.

Asbjørn Søndergaard sætter sig på knæ ved siden af en bænk af beton tegnet af det verdensberømte arkitekthus Zaha Hadid. Han puster træstøvet væk og lader sin hånd glide over den grå beton. Den er helt glat lige fra støbeformen.

- Vi producerede en bænk af den helt gode kvalitet af beton, som er så fin, at folk har lyst til at spise af den. Bænken har været voldsomt svær at lave, siger han.

Odico leverede 14 bænke til en udstilling på The Science Museum i London. De består af en 3 centimeter tyk betonskal med letvægtsskum i kernen. Asbjørn Søndergaard har siden holdt foredrag om blandt andet denne bænk, som er et bevis på den kvalitet, virksomheden kan levere. Bænken er blot et af mange eksempler på kunstprojekter, som virksomheden har været leverandør på.

Revolutionen lader vente på sig

I løbet af virksomhedens syv år er der sket meget på den tekniske front, men den helt store revolution er endnu udeblevet. Byggebranchen herhjemme er svær at få hul på.

- Det er lige ved at være en revolution, at vi er her endnu, spøger Anders Bundsgaard.

- Vi har en lang række services, som byggebranchen langsomt er begyndt at tage til sig. Men branchen lider også under at være mere konservativ end den danske folkekirke. "Så længe naboen ikke gør noget, behøver jeg ikke gøre noget" er den udbredte opfattelse. Det fortæller alt om, hvad det er for et marked, vi prøver at komme ind på, men der er begyndt at ske noget, og vi er begyndt at få forespørgsler. Vi vejrer absolut morgenluft på alle parametre, fortsætter Anders Bundsgaard.

I dag fordeler virksomhedens omsætning mellem 40 procent i byggebranchen, 20 procent bestillings- og konsulentarbejde samt 40 procent i vindmølleindustrien, som Odico sælger forme og modeller til prototyper til. I vindmølleindustrien oplever Anders Bundsgaard, at tilgangen er omvendt af byggebranchens. Hvis konkurrenterne ikke har afprøvet teknologien, er det en potentiel konkurrencefordel.

- Vi har løsninger, der kan tilfredsstille arkitekters vilde drømme, men når arkitekterne sælger deres projekt til en bygherre, er omkostninger en designparameter. Når bygherren går til entreprenøren, får de at vide, at hvis en væg ikke er krum men lige, kan de bygge inden for budgettet. Så bliver væggen ikke krum. I det spil er det svært at komme ind med ny teknologi, hvis entreprenøren ikke vil bruge det, siger Anders Bundsgaard.

Virksomhedens svendestykke var Fjordenhus, Kirk Kapitals nye domicil i Vejle. Odico skabte støbeformene, der gjorde det muligt at skabe et stort byggeri fri for rette linjer. Det opsigtsvækkende byggeri er ifølge Asbjørn Søndergaard et af de bedste eksempler på en tendens mod større formmæssig kreativitet i dansk byggeri.

- Der findes et konservativt segment blandt arkitekter, som elsker kasserne, men der er rigtig mange, som har lyst til at bryde med firkanterne. Hvis du ser på de seneste 10 prestigiøse byggerier i København, er det typisk med en form for krumhed eller skævhed lagt ind, siger Asbjørn Søndergaard.

- Det helt afgørende spørgsmål er simpelthen prisen på grisen. Rigtig mange bygherrer ville realisere visionerne, hvis de bare kunne honorere den økonomi, der skal til. Skæringspunktet opstår i det øjeblik, hvor prisen bliver bragt ned, så den ligger få procent over, hvad det ellers ville koste. I det øjeblik kan der ske en grundlæggende transformation, hvor det er alle bygninger, som ser voldsomt anderledes ud. Der er et kæmpe potentiale for at gentænke og nytænke, hvordan man designer bygninger. Eksempelvis kan man bruge mindre beton, og der kan komme noget meget ekspressivt ud af at sætte konstruktionerne på slankekur. Der kan komme nogle kræfter frem, som bliver synlige for øjet, siger Asbjørn Søndergaard.

Direktør Anders Bundsgaard var med til at grundlægge Odico i 2012. Arkivfoto: Lasse Hansen

Mindre beton gavner miljøet

Basalt set vil de gøre kedeligt byggeri interessant. Det kunne være en gangtunnel med organisk bølgende betonvægge. Eller en parkeringskælder, hvor virksomhedens algoritme tegner et mønster af hulrum i bunden af dækket, så konstruktionen bevarer sin styrke, mens der spares beton, og nye former opstår.

- Du får noget, der er kompatibelt med det, vi kender i dag, men det har nye forme, som kunne blive en seværdighed i turistguiderne. Og til omtrent samme pris som det ville koste at lave en almindelige parkeringskælder, siger Anders Bundsgaard.

At man reducerer betonmængden i byggeri er ikke kun en økonomisk gevinst, det gavner også miljøet. Det norske center for klimaforskning, CICERO, vurderer, at cementindustrien står for op mod otte procent af den globale co2-udledning.

- Optimeringsalgoritmerne kan spare rigtig meget beton. Du kan måske spare 50 procent beton i et dæk i en parkeringskælder, og det sænker co2-udledningen tilsvarende, siger Asbjørn Søndergaard.

For tiden arbejder udviklerne hos Odico også med træ. Det ses på værkstedet, hvor en robot laver formspændt træ i mange former. De små studier i robotternes muligheder ligner en legestue for nørder, men bag de kreative indfald ligger en ambition om at lirke nye markeder op.

- Der er en god strømning inden for bæredygtighed. Man vil gerne bruge træ i større konstruktioner. Et af de kommende, store områder, vi kommer til at kigge på, er tømrerindustrien. Hvordan vi kan tænke trækonstruktioner ind i byggeriet på andre måder. Nogle af verdens store udfordringer går på, hvordan vi skaffer boliger i slumkvarterer. Hvordan konverterer man 50.000 boliger fra slum til noget, folk gider bo i, på et halvt år? Selv hvis du havde uendeligt mange hænder, kunne du ikke nå det, medmindre du får hjælp fra teknologi, siger Anders Bundsgaard.

- Det er to forskellige logikker omkring bæredygtighed. Når det er træ, ligger bæredygtigheden i, at træ lagrer co2 som et kulstoflager. Man kan vilde ting i træ. Man kan lave skyskrabere i træ. Det er ved at blive skubbet frem i forreste række som et alternativ til beton. Vi kommer nok til at se en kraftig vækst på det område. Jeg ved ikke, hvor meget vi kommer til at se i Danmark, men ude i verden er de godt i gang, siger Asbjørn Søndergaard.

Fjordenhus er bygget af Jorton for Kirk Kapital. Arkivfoto: Mette Mørk

Skruer ned for kunsten

Helt bevidst har Odico skaleret ned for de fine fornemmelser og kunstneriske ambitioner. Prestigeprojekter er gode visitkort i arkitektbranchen, hvor kvalitet og idérigdom vægtes højt, men i byggebranchen er det pris og stabilitet, der er i højsædet. Derfor er en af virksomhedens robotter i disse dage i færd med at skære 100.000 mursten i mindre skiver til et byggeri.

- Vi kigger på at lave automationsløsninger for skæring og behandling af mursten, og så kom denne opgave dumpende fra en fyr, der egentlig ville have et teglværk til at gøre det, men vi kan gøre det billigere. Det kan virke fjollet at lave mursten og skære dem op bagefter, men det sker jævnligt i byggeriet i dag, siger Asbjørn Søndergaard.

For en virksomhed som Odico, der bevæger sig ind i uudforsket terræn, må man lægge fliserne, i takt med at man bevæger sig ned ad stien. Hvis de får det, som de i dag kalder en standardopgave, er det kun få år siden, de selv satte standarden. Og har de ikke løst en bestemt opgave før, viser det sig ofte, at de må opfinde en måde at gøre det på. Som eksempelvis at skære 100.000 mursten.

- Stenskæringen er et forstudium til automation, hvor man har en semiautomatisk løsning. Her ligger man stenene på en række, hvorefter robotten skærer dem. Næste skridt er, at robotten selv kan samle stenene op og lægge dem tilbage igen, siger Asbjørn Søndergaard.

Det hele ligger i robottens programmering og grænsefladen mellem menneske og robot. Robotterne er lavet af ABB og kan købes af enhver. Men med en tablet i hånden skal alle ude på byggepladsen kunne skabe et element i virksomhedens software og sende det direkte til printeren, uden at processen kræver kendskab til programmering eller modellering i tunge 3d-programmer.

- Jeg forventer, at vi vender byggeindustrien på hovedet. Det kommer til at tage nogle år, men vi er på vej i den rigtige retning. Det er derfor, jeg er gået ind i projektet. Efter halvandet år på tegnestue var jeg dødtræt af den måde, det kørte på. Jeg erkendte, at status quo ikke var godt nok. Der er en reel chance for, at vi får slået nogle huller med vores teknologi, og at bybilledet bliver forandret inden for 30 år, siger Asbjørn Søndergaard.

Med Odicos robotteknologi er der ingen begrænsninger i mulighederne for at forme beton. Arkivfoto: Lasse Hansen
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce