Annonce
Odense

Panda måtte skydes ned fra træ: Nu skal Odense Zoo flugtsikres

Odense Zoo har to røde pandaer, der er søstre. Deres anlæg ligger tæt på indgangen til Zoo, og de to bjørne er flere gange sluppet ud af indhegningen. De fleste gange har personalet fanget dem hurtigt igen. Arkivfoto:Yilmaz Polat
Den røde panda i Odense Zoo har det godt, efter sin springtur ud på Tietgens Allé onsdag aften. I dag gennemgås anlægget for nye flugtveje.

I dag beskærer havefolkene i Odense Zoo bambus. Ikke fordi det er den rigtige årstid til beskæring af havens buske, men fordi de tætte bambusbuske ved anlægget med røde pandaer har vist sig at være en flugtvej for den lille nysgerrige bjørn, der har endnu en gang har været på springtur.

Onsdag aften måtte Zoos dyrlæge ud og skyde den røde panda ned fra et træ på Tietgens Allé lige ved Odense Å, efter beboere havde opdaget dyret springe op i et træ. Her sad den stadig, da først politiet og siden dyrlægen kom til stedet, og ved hjælp af en bedøvelsespil fik den i nettet.

I dag opholder den røde panda sig indendøre, mens personalet beskærer bambus og endnu en gang gennemgår anlægget for flere mulige flugtveje.

For det er bestemt ikke første gang, at en af de røde pandaer slipper ud af sit anlæg. Det er sket så mange gange, at vicedirektør i Odense Zoo, Nina Collatz Christensen, ikke har tal på det længere.

- Vi har haft røde pandaer i over tyve år, tror jeg, og det er jo dyr, der er afsindigt gode til at klatre og er nysgerrige. I alle europæiske zoologiske haver har de ry for at være dygtige til at klatre og gode til at slippe ud af deres anlæg, fortæller hun.

Den røde panda, der slap ud onsdag aften, er formentlig kommet ud ved hjælp af bambusbuskene, der er blevet tynget ned af regnen og ind over den røde pandas indhegning, men i januar sidste år slap samme røde panda ud, fordi det blæste kraftigt. Teorien var her, at den var blæst ud eller måske faldet ned efter at have gået på hegnet.

Den gang blev den røde panda ramt af en bil på Sdr. Boulevard og måtte "lappes sammen," da den kom hjem til Zoo igen, fortæller Nina Collatz Christensen.

Annonce
Zoolog og vicedirektør i Odense Zoo, Nina Collatz Christensen, er ikke overrasket over at pandaen fandt en vej ud onsdag aften. For pandaerne er nysgerrige og afsindigt gode klatrere. I dag skæres en del bambus ned, som menes at være den flugtrute den ene panda brugte onsdag. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Anlægget i orden

At de røde pandaer er sluppet ud af deres anlæg efterhånden mange gange, får ikke Odense Zoo til at overveje, om de fortsat skal være i så åben en indhegning.

- Det er jo over et år siden, den slap ud sidst, så det vil vi nok ikke lave om. Nu har vi fundet årsagen og sidst satte vi strøm på, så vi forbedrer det lidt hver gang, siger Nina Collatz Christensen.

De borgere, der fandt den røde panda onsdag aften gjorde det rigtige i at ringe til politiet.

Selv om den røde panda set nuttet ud og ikke er så stor, så skal man ikke forsøge at fange den.

- Den er overhovedet ikke tam og formentlig temmelig stresset i situationen, så det kan ikke anbefales at komme til den. Det gør vi ikke en gang selv her i Zoo. Heller ikke med handsker, som de kan bide igennem, fortæller Nina Collatz Christensen.

Der er for tiden to røde hun-pandaer i Odense Zoo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce