Annonce
Nyborg

Efter overfald: Arbejdstilsyn kræver bedre sikkerhed på fængsel

Arbejdstilsynet har givet Nyborg Fængsel et strakspåbud om at stramme op på sikkerheden. Arkivfoto: John Fredy.

Arbejdstilsynet har givet Nyborg Fængsel strakspåbud om at skærpe sikkerheden for betjentene.

Nyborg: Der skal mere styr på sikkerheden, når fængselsbetjente skal flytte rundt med de indsatte i Nyborg Fængsel.

Det er essensen af et strakspåbud, som Arbejdstilsynet har givet til fængslet efter en indsat tidligere på måneden overfaldt en fængselsbetjent med slag og spark i fængslets gård.

Det skriver DR Fyn, der har søgt aktindsigt i afgørelsen fra Arbejdstilsynet.

"Virksomheden påbydes at sikre, at arbejdet med flytning af indsatte på fængslets område planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt," skriver Arbejdstilsynet ifølge den regionale radiokanal.

Da den indsatte skulle flyttes den 11. juli, var der stor travlhed blandt personalet, og derfor blev sikkerhedsproceduren ikke overholdt, fremgår det af fængslets oplysninger til Arbejdstilsynet.

Men Arbejdstilsynet udtaler, at opgaven med at flytte den indsatte ikke var en akut situation, og derfor skulle man have overholdt sikkerhedsreglerne.

Institutionsleder på Nyborg Fængsel, Henrik Marker, har ifølge DR Fyn svaret tilsynet, at sikkerhed altid har førsteprioritet:

- Som det første har vi indskærpet, at den skriftlige instruks altid skal følges. Samtidig har vi sagt, at det har højeste prioritet, at man har tilstrækkeligt mandskab, når man omgås de her indsatte. Og i tilfælde af at der er flere opgaver på en gang, skal man gå til sin leder og få vedkommende til at prioritere, hvad der er vigtigst.

Den indsatte var et medlem af banden Loyal To Familia. Han overfaldt den mandlige betjent med knytnæveslag i hovedet og flere spark - ifølge Dansk Fængselsforbund var overfaldet helt umotiveret:

Betjenten blev efterfølgende kørt på skadestuen, og Fængselsforbundets formand Kim Østerbye er rystet over endnu et banderelateret overfald.

- Guderne må vide, hvad de har gang i. Spørgsmålet er, om de ved det selv. De opnår dog intet ved det. Tværtimod. Det eneste svar som de får, er endnu flere opstramninger, endnu flere restriktioner og endnu flere visitationer, siger han til Fængselsforbundet.dk.

Overfaldet er den seneste i rækken af flere på personalet i Nyborg Fængsel.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];