Annonce
Danmark

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

I dag er Emma en glad baby, der spiser og tager på, som hun skal. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Lille Emma havde svært ved at blive ammet, og hun var ofte utrøstelig i sådan en grad, at skrigeriet først holdt inde, når udmattelsen vandt over hende. Da familien fra Vorbasse endelig fandt ud af årsagen til den lille piges smerter, blev de afvist at få hjælp i Danmark og måtte tage turen til Tyskland for at få foretaget det nødvendige indgreb.

Vorbasse: Maja Lauridsen Schmidt fra Vorbasse ved Billund gjorde ikke noget, der var ulovligt, men alligevel var det svært ikke at skubbe den ubehagelige følelse fra sig, da hun i februar 2021, mens Danmark var lukket ned, krydsede grænsen til Tyskland med sin 5,5 måneder gamle datter, Emma, og sin svigerfar som chauffør. Inden rejsen havde hun været i kontakt med den danske ambassade i Tyskland, der kunne fortælle, at så længe de ikke opholdt sig i landet længere end 24 timer, var det intet problem.

- Det føltes ulovligt at tage til udlandet for at lade fremmede gøre noget ved din baby, fortæller Maja Lauridsen Schmidt.

Emma er født med stramt tungebånd og efter måneder med gråd, problemer med amning, vægttab og forældre, der følte sig mere og mere magtesløse, gik turen til Hamborg. Emma skulle ned til en tysk tandlæge, familien havde fået anbefalet i Danmark, og få klippet i strengen under tungen.

Annonce

Hjemme i stuen i Vorbasse viser Maja nogle udprintede dokumenter med symptomer på for stramt tungebånd. Hver for sig kan de være et symptom på hvad som helst, men som hun efterhånden kunne strege flere og flere symptomer ud, var hun ikke i tvivl. 41 symptomer var beskrevet på papirerne, og Emma havde 23 af dem. I dag fem måneder efter indgrebet, kan hun strege fem ud.

Svært at forstå

Det havde været svært for omgivelserne at forstå, at der var noget usædvanligt ved Emma. Hun lignede alle andre små børn, og hvis der er noget, der er naturligt for babyer at gøre, så er det at græde.

- Men så plejer man at kunne trøste dem, slår moren fast.

- Emma stoppede med at græde, når hun faldt i søvn af bare udmattelse.

Maja Lauridsen Schmidt led af vedvarende brystbetændelse, for den lille pige havde svært ved at blive ammet, hvilket også betød, at hun tabte sig.

Hvad er et stramt tungebånd?

  • Stramt tungebånd kaldes også ankyloglossi.
  • Stramt tungebånd betyder, at båndet under tungen er kortere, hvilket gør tungen mindre fleksibel.
  • Stramt tungebånd hos spædbørn kan blandt andet medføre ammeproblemer.
  • Klip i tungebåndet kaldes også frenotomi.
  • Stramt tungebånd kan inddeles i fire typer, hvoraf 1 og 2 er særligt synlige, mens tungebåndet ved type 3 og 4 er hæfter midt under tungen eller ved tungeroden. Type 3 og 4 bliver oftere overset, og der er forskellige holdninger blandt sundhedsfaglige personer til, om der bør tilbydes klip ved ammeproblemer og type 3 og 4. Majas datter har type 3.
  • Stramt tungebånd ses mellem 2.400 og 6.600 spædbørn hver år.
  • Tallet er ukendt, men et stigende antal forældre tager til udlandet, typisk Holland, for at få foretaget et klip i deres barns tungebånd. Begrundelsen er typisk forvirringer og frustration over de forskellige holdninger til behandling af stramt tungebånd i Danmark.
  • I Danmark er det øre-næse-hals-læger, der diagnosticerer et stramt tungebånd. Det er også primært dem, der klipper, men nogle tandlæger foretager også behandlingen.
  • I Danmark klippes der primært med saks eller laser.

- Hun har jo været sulten og haft ondt hele tiden, siger hun.

Gæster var der heller ikke mange af i huset, for forældrene kunne aldrig forudsige, hvornår Emma ville ”få en tur” og være utrøstelig.

- Jeg endte med at optage det. Det er ikke noget, jeg normalt ville gøre, men ingen troede på os, når vi fortalte om det.


Mange af de forældre vi snakker med, føler sig ikke mødt og hørt af det danske sundhedssystem

Charlotte Johannsen, bestyrelsesmedlem i Foreningen for Mundmotoriske problemer


Maja isolerede sig mere og mere fra familie og venner og magtesløsheden voksede. Til sidst mente hendes læge, hun havde tegn på en mulig depression.

- Det var psykisk hårdt for mig, og man ikke føler sig tilstrækkelig, fordi man ikke ved, hvad man skal gøre for at hjælpe sit barn.

Annonce

Beslutningen blevet truffet

Alligevel føler Maja Lauridsen Schmidt sig heldig. Dels er Emma deres andet barn, og dels havde hendes nevø også stramt tungebånd og havde fået det klippet i udlandet, så hun kendte til symptomerne.

Maja Lauridsen Schmidt fortryder ikke, at de besluttede sig for at få klippet datterens tungebånd i Tyskland. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Men havde jeg været førstegangsmor, havde jeg troet, at det var helt normalt, siger hun.

I efteråret 2020 tog forældrene derfor deres datter til en kiropraktor i Esbjerg, der har erfaring med børn med stramt tungebånd. Hun hurtigt kunne bekræfte, at Emma netop havde et stramt tungebånd.

- Hun kunne med det samme se, at det kom fra mig, fortæller Maja, der selv lider af hovedpine og har en svag læspen, hvilket er symptomer på stramt tungebånd.

De røde overstregninger er inden indgrebet, mens de gule er efter. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Men familiens egen læge ville ikke gøre noget.

- Lægen mente ikke, det var nødvendigt med et klip. Det blev ikke sagt direkte, men det lå mellem linjerne, at det var et overgreb mod Emma, hvis vi tog til udlandet.

Efter undersøgelse af fordele og ulemper ved klip i udlandet samt erfaringsudveksling med sin svigerinde, blev beslutningen truffet.

En tandlæge henviste Maja og hendes mand til en tandlæge i Tyskland med speciale i stramt tungebånd, der kunne engelsk. Med opbakning og støtte fra sundhedsplejersken skrev Maja derfor til tandlægen op til juleferien, og hurtigt blev behandlingen arrangeret.

- Jeg var kommet så langt ud, og ingen kunne sige, om det ville virke, men det var værd at forsøge, siger Maja.

Annonce

En vigtig sejr

Ifølge Maja Lauridsen Schmidt var det et rent, pænt og professionelt sted, der mødte dem lidt uden for Hamborg, og altså ikke noget skummelt sted, der kunne lede tankerne hen på datidens illegale abortklinikker.

- Det var tydeligt en behandling, som tandlægen var vant til at gøre hele tiden, fortæller hun. De mødte endda flere danske par, der havde taget turen derned.

Maja understreger dog, at klipning af tungebånd ikke er en rosenrød oplevelse.

- Jeg sad i tandlægestolen og holdt Emma, mens der var tandlægen og to andre medhjælpere i rummet, fortæller hun.

Emma inden hun fik foretaget klippet i Hamborg. Privatfoto

Emma fik bedøvende gel under tungen, og tandlægen fandt et lille ske-formet værktøj frem til at holde tungen oppe. Herefter blev den såkaldte vandlaser frem, og de ”klippede” i strengen.

- Emma var så ked af det, og jeg var lige ved at græde, da de gjorde det. Jeg tror, det var overstået på et minut, men det føltes som et kvarter.

Emma efter indgrebet. Det gule er såret, og det er ifølge Maja normalt, at det er gult. Privatfoto

Efter behandlingen blev de vist ind i et tilstødende lokale, hvor de skulle vente i 20 minutter. Og så skete der noget, Maja Lauridsen Schmidt ikke havde oplevet før. Emma stoppede med at græde, men ikke af udmattelse. Nu kunne den lille pige ammes uden problemer.

- Der var ingen tvivl om, at behandlingen havde virket. Det var virkelig en sejr, siger Maja.

Annonce

Ikke uden konsekvenser

Derhjemme fulgte efterbehandlingen af såret, hvor forældrene blandt andet skulle massere området under tungen for at sikre, det ikke voksede sammen igen. Den lille pige reagerede på det. Hun blev ked af det, men der var en stor forskel fra tidligere – Emma blev hurtig glad igen.

Et klip i tungebåndet er dog ikke uden konsekvenser, og Emma har også været mærket af oplevelsen.

- Hun ville ikke have en ske i munden, og fra februar til juni ville hun kun være ved mig uden at skrige, hverken far eller andre kunne tage hende. Nu kan han dog godt, forklarer Maja Lauridsen Schmidt, der ikke fortryder, de rejste til Hamborg og spenderede 430 euro på behandlingen.

I flere måneder efter indgrebet var det kun mor, der duede. I dag går det heldigvis bedre, og far må nu også gerne holde hende. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Emma er blevet gladere, og det er hendes forældre også, men Maja understreger, at hun ikke vil opfordre alle forældre til børn med stramt tungebånd at få strengen klippet.

- Jeg tror, vores store pige har kort tungebånd, men hun har ingen symptomer, så hun skal ikke. Det er ikke, fordi alle børn med stramt tungebånd, skal have det klippet, jeg ville bare ønske, det var mere udbredt herhjemme, så det ikke var nødvendigt at tage til udlandet, siger hun.

Annonce

Forening: Majas historie er ikke unik

Charlotte Johannsen er bestyrelsesmedlem i Foreningen for Mundmotoriske problemer og indehaver af hjemmesiden stramttungebaand.dk. I fem år har hun og foreningen arbejdet for at gøre klipning af tungebånd mere anerkendt som behandlingsform i Danmark.

- Vi arbejder for oplysning, støtte, og at forældrene kan få hjælpen herhjemme. Når man står med et barn, der har det skidt, så har man meget lidt overskud til at sætte sig ind i de her komplicerede ting, og så er det utrygt at skulle tage til udlandet, for vi er vant til, at vi kan stole på vores sundhedssystem, siger Charlotte Johannsen. Ifølge hende er Majas historie langt fra enestående.

Hvert år rejser et stigende antal danskere med deres børn til typisk Holland eller Tyskland for at få foretaget indgrebet. De finder desuden sammen i fællesskaber som i facebookgruppen Dansk Støttegruppe for Stramt tungebånd, der lige nu tæller 5,5 tusind medlemmer.

- Mange af de forældre vi snakker med, føler sig ikke mødt og hørt af det danske sundhedssystem. De føler sig latterliggjort, får at vide, at det er at overgreb på deres barn, og at de ikke er velkommen tilbage på danske sygehuse, hvis noget går galt ved indgrebet i udlandet. Samtidig føler de, at det er utrygt at gå imod sundhedssystemet og på egen hånd søge oplysninger, siger Charlotte Johannsen.

Det er muligt at få klippet tungebåndet i Danmark, men resultaterne er ifølge bestyrelsesmedlemmet svingende, og der er i mange tilfælde bedre erfaring med at få det gjort i udlandet, fordi der ikke findes specialiserede læger på området i Danmark. Flere læger afviser desuden at klippe, medmindre tungebåndet er særligt synligt, og de bruger ofte saks i modsætning til laser, som Emma blev behandlet med.

Annonce

Lægerne: Der mangler studier

I Danmark er øre-næse-hals-lægerne, der diagnosticerer stramt tungebånd, og det er også dem, der primært klipper. Vi har på redaktionen taget kontakt til formanden for Danske øre-næse-hals-lægernes organisation, DØNHO, men blev henvist til rapporten National klinisk retningslinje for kort tungebånd, der er at finde hos Sundhedsstyrelsen. Her står der blandt andet, at trods gode resultater for klip i tungebåndet i forbindelse med ammeproblemer, er anbefalingen af behandlingen ”svag”, da der er få studier på området.

Derfor er lægerne tilbageholdende med at klippe

  • Selvom der er gode resultater ved klip i tungebånd hos børn med stramt tungebånd og ammeproblemer, så anbefales klip kun i svag grad, fordi der mangler flere studier på området.
  • Ifølge National klinisk retningslinje kan ammeproblemer ofte løses ved ammevejledning, og derfor bør familier modtage professionel ammevejledning før tilbud om klip.
  • Der er sket en stigning i børn spædbørn med stramt tungebånd og forældre, der efterspørger et klip, men da der ikke er nogen videnskabelig forklaring på stigningen, er der en bekymring over, om der er tale om overbehandling.

Netop de få studier skaber, ifølge Charlotte Johannsen, udfordringer og er med til at afspore debatten.

- Vi har de seneste fem år forsøgt at gøre opmærksom på, at der er kommet en masse ny forskning på området, men fordi det er svært at lave høj-evidensforskning på så små børn, så findes der ikke ret meget af det, og derfor er der mange holdninger i spil. Selvom der er kommet mere fokus på børn med stramt tungebånd, er det faktisk negativt. Vi oplever nemlig, at det i høj grad er en fagkamp mellem ØNH-lægerne og tandlægerne, der er i gang, så det handler mere om, hvem der skal klippe, og ikke hvordan og hvorfor. Og det er i sidste ende forældrene og børnene, der står tilbage som taberne i den konflikt.

Hun er positiv over, at der er kommet retningslinjer på området i Danmark, men så gerne, at de forskellige faggrupper, ville arbejde sammen på tværs.

- Klip af tungebånd er ikke en mirakelkur, men en del af en bredere behandlingsplan. Vi vil gerne have at alle arbejder sammen, børnelæger, tandlæger, øre-næse-hals-læger, talepædagoger, fysioterapeuter, altså et bredt spektrum, fordi det hele hænger sammen, både krop og nervesystem, men vi oplever, at lægerne ikke er interesseret i at indgå i den faglige snak, lyder det fra bestyrelsesmedlemmet.

Annonce

Mor skal klippes

Emma er i dag en glad baby, der tager på, som hun skal, og nu er det så mors tur til få klippet tungebåndet.

- Jeg er ligeglad med min læspen, men hvis jeg kan slippet for bøvlet med min hovedpine, vil det kunne give mig meget mere overskud.

Maja har stor tiltro til det danske sundhedsvæsen, og derfor var det heller ikke en nem beslutning at tage til en tysk tandlæge med sin lille datter. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Som voksen kan hun få foretaget behandlingen i Danmark, men hun skal dog forberede sig selv og ikke mindst sine ansigtsmuskler.

Derfor er hun nu begyndt i et træningsforløb, hvor hun skal forberede sig på at bruge sine muskler i ansigtet på en anden måde, end hun hidtil har været vant til, og også efter indgrebet skal hun i træning.

- Hvis Emma kan gå igennem det her, så kan jeg også, siger Maja Lauridsen Schmidt.

Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Dødsfald: Nu må Spacemakers og håndboldkvinderne klare sig uden Odense-advokaten Jørn Bonnesen

Fyn For abonnenter

Fynbus giver kontrollører bodycam: 'Fede luder - dine børn dør' - trusler er blevet en del af arbejdsdagen for Christina, der bare skal tjekke en busbillet

Assens

13-årig snittet i ryggen med foldekniv ved ungdomshus: - Vi skal have forebygget de her ting, så de ikke sker igen

Navne For abonnenter

Dødsfald: Nu kan Jørgen høre alle de vitser, Misse har samlet til ham - i Himlen

Faaborg-Midtfyn

Mangler 200 cykler: Nu må succesfuld cykelhandler skuffe sine kunder gang på gang

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Assens For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Assens

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Odense

Giftige svampe kostede Tikko livet: Nu melder dyrehospital om flere døde hundehvalpe

Fyn

Udbredelse af farlig bakterie kortlagt på kommuneniveau: Fyn er hårdt ramt

Erhverv For abonnenter

Efter næsten 300 millioner: Fynsk erhvervsmand stopper som formand for stor robotvirksomhed

Kerteminde For abonnenter

Påkørte person på invalidscooter og stak af: Det fortrød han få øjeblikke senere

Navne For abonnenter

Dødsfald: Børnebørnene kunne fjerne rygsmerterne - ellers var Jan til OB, heavy metal og Barcelona

Annonce