Annonce
Erhverv

Efter lang strid: DSB og lokoførere er et skridt nærmere aftale

Fire gange i november har lokomotiv- og togførerne hos DSB nedlagt arbejdet. (Arkivfoto)

DSB og lokomotivførere er enige om arbejdstid for S-tog. Dansk Jernbaneforbund mener, at der er langt igen.

DSB og Dansk Jernbaneforbund er nået et skridt videre i den strid, som gennem november har ført til fire arbejdsnedlæggelser og forstyrret togdrift.

Parterne er således enige om en aftale om arbejdstiden for lokomotivførerne på S-togsnettet. Det oplyser DSB i en pressemeddelelse.

Aftalen bliver dog først underskrevet, når en række øvrige lokalaftaler er forhandlet på plads mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund.

Dermed udestår der yderligere forhandlinger med lokomotiv- og togførerne på fjern- og regionaltogene.

- Forhandlingerne har været ført i en konstruktiv og god tone. Det et meget tilfredsstillende, at vi i fællesskab har fået arbejdstiden for lokomotivførerne i S-tog på plads, siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB, i en pressemeddelelse.

Hos Dansk Jernbaneforbund understreger formand Henrik Horup, at der ikke bliver underskrevet en aftale, før der er enighed over hele linjen.

- Vi har først en aftale, når der er en aftale for alle. Der venter fortsat mange forhandlinger, og der er mange knaster, der skal høvles af, før vi er i mål, siger han i en kommentar.

Dansk Jernbaneforbund oplyser, at lokomotivførerne på S-togene tæller omkring 500 medlemmer, og at der mangler aftaler for yderligere 2500 medlemmer.

Uenigheden mellem parterne hænger sammen med, at DSB tidligere i år meldte sig ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri.

Derfor skulle de ansatte ud af den statslige overenskomster og over på en privat overenskomst. I den forbindelse skal en række lokalaftaler forhandles på plads.

Det har ført til en strid, hvor lokomotiv- og togførerne nedlagde arbejdet fire gange i november.

Arbejdsretten har afgjort, at det har været i strid med deres overenskomst, og de ansatte har derfor fået bøder.

Det har generet tusindvis af togpassagerer i hele landet - herunder S-togene i hovedstadsområdet.

Utilfredsheden er især gået på, hvor stor indflydelse de ansatte skal have på planlægningen af arbejdstiden.

DSB har ønsket at have langt mere styring end tidligere. Det har Dansk Jernbaneforbund kæmpet imod.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce