Annonce
Fyn

Efter længe ventet undersøgelse: Fynsk professor anbefaler fortsat mundbind under coronaudbruddet

Det er fornuftigt, at myndighederne kræver, at du skal have mundbind på, når du eksempelvis skal i supermarkedet for at handle ind. Det fastslår den fynske professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos, efter at forskere fra Rigshospitalet og Herlev-Gentofte Hospitaler onsdag offentliggjorde et stort og længe ventet studie af effekten af mundbind. - Man kan på ingen måde slutte, at undersøgelsen dokumenterer, at mundbind ikke virker, siger Hans Jørn Kolmos.
Resultaterne i omdebatteret undersøgelse af mundbinds effekt underkender på ingen måde det fornuftige i, at danskerne skal bære dem under coronaudbruddet. Det mener Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
Annonce

Brillerne dugger på indkøbsturen og under avislæsningen i toget, og det kribler og klør omkring munden. Det er ikke altid rart at have mundbind på.

Og sundhedsmyndighedernes krav til danskerne om at bære mundbind i det offentlige rum har derfor mange modstandere. Både her på Fyn og i resten af landet. Ubehaget ved at bruge mundbindet og dets effekt som beskytter mod coronavirus er et hedt debatemne alle steder.

Derfor var interessen stor, da forskere fra Rigshospitalet og hospitalerne i Herlev og Gentofte onsdag eftermiddag efter et langt tilløb offentliggjorde konklusionerne af deres omfattende studie af effekten ved at bruge mundbind til beskyttelse mod coronavirus. Det sker, efter at studiet er blevet optaget i det videnskabelige tidsskrift "Annals of Internal Medicine".

Kort efter offentliggørelsen af undersøgelsens konklusioner stævnede artikler med overskrifter som "Dansk studie kan ikke bekræfte, at mundbind beskytter mod smitte" og "Usikkert om mundbind beskytter mod corona" ud i den danske nyhedsstrøm.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, advarer imod at drage konklusioner som dem, ovenstående overskrifter signalerer.

- For med undersøgelsens fund kan man på ingen måder slutte, at mundbind ikke virker som beskyttelse mod coronavirus. Og min konklusion er fortsat den, at der er faglig god grund til at gå med ansigtsmaske. Det kan være det, der i sidste ende er med til at sikre, at smitten ikke løber løbsk, fastslår Hans Jørn Kolmos.

Annonce

For lidt corona i omløb

Studier omfattede i alt 6000 personer. 3000 af deltagerne blev valgt til at bruge kirurgisk ansigtsmaske, når de var uden for hjemmet, og den anden halvdel af deltagerne skulle ikke gå med maske. Alle blev kraftigt opfordret til at følge alle myndighedernes øvrige anbefalinger omkring coronavirus.

Efter en måneds opfølgning havde 1,8 procent af deltagerne, der havde båret maske, og 2,1 procent af deltagerne i kontrolgruppen haft coronavirus.

Det har fået forskerne bag undersøgelsen til at fastslå, at studiet dermed ikke bekræfter den forventede halvering af risikoen for smitte af bæreren af mundbindet. Resultaterne kunne tyde på en mere moderat grad af beskyttelse på 15-20 procent.

Ifølge Hans Jørn Kolmos er der god grund til at antage, at mundbind kan give en beskyttelse mod corona, der ligger over de 15-20 procent, som undersøgelsen peger på.

- Da undersøgelsen blev lavet i det sene forår, var der ikke så meget coronavirus i omløb i det danske samfund. Så selv om 6000 personer lyder af meget, skulle antallet af testpersoner muligvis have været noget højere op for at få et retvisende billede, når smitten ikke var mere udbredt på det pågældende tidspunkt, forklarer Hans Jørn Kolmos.

Den fynske professor mener også, at der er en anden vigtigt ting, som er værd at fremhæve.

Det er, at undersøgelsen ikke har undersøgt, hvor effektive ansigtsmasker/mundbind er til at forhindre en coronasmittet i at give virussen til andre. Dette forhold gør forskerne fra hovedstaden dog også tydeligt opmærksom i deres præsentation af undersøgelsen.

Annonce

Rygter om censur

I tiden op til onsdagens offentliggørelse af undersøgelsen har der forskellige steder floreret historier om, at videnskabelige tidsskrifter afviste at publicere undersøgelsen, fordi dens konklusioner var kontroversielle.

Historien fik blandt andet næring af det faktum, at The Lancet, New England Journal of Medicin og Journal of the American Medical Association ikke ville optage undersøgelsen. Men der er intet som helst usædvanligt i en afvisning fra de tre videnskabelige tidskrifter.

- De tre tidsskrifter, der her er tale om, er absolut top-tidsskrifter, og de har en meget høj afvisningsprocent. 99 procent af de studier, der bliver sendt ind, bliver afvist, sagde Karsten Juhl Jørgensen, overlæge og direktør for Nordisk Cochrane Center ved Rigshospitalet, i sidste måned til Videnskab.dk.

Og det blev altså tidsskriftet Annals of Internal Medicine, der optog studiet. Tidsskriftet motiverer sit valg af at offentliggøre studiet med, at de betragter det som "et veldesignet studie, der er en vigtig brik i puslespillet om, hvordan man bekæmper Covid-19-pandemien".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fynsk professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Fyn For abonnenter

Mødre til kræftramte børn støtter hinanden og kæmper for behandling på OUH: Børnene får lov at have en barndom

Annonce