x
Annonce
Sydfyn

Efter kuldsejlet gymnasiefusion: Fynsk Venstre-politiker kræver ministeren i samråd

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skal svare på, hvordan hun vil hjælpe gældstyngede Svendborg Erhvervsskole og Gymasier, og derfor har det fynske folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) kaldt hende i samråd. Foto: Michael Bager
Det fynske folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) har kaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd for at få svar på, hvad hun vil gøre, efter at gymnasierne i Svendborg og Faaborg har fået nej til at fusionere på grund af Svendborg Erhvervsskole og Gymnasiers massive gæld.

Svendborg/Faaborg: Svendborg Erhvervsskoler og Gymnasier har et problem, som gør Faaborg Gymnasiums fremtid usikker, og det er ministeren nødt til at forholde sig til.

Det mener det fynske folketingsmedlem Erling Bonnesen (V), som derfor har kaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd.

Forhistorien er den, at Svendborg Erhvervsskoler og Gymnasier, Svendborg Gymnasium og Faaborg Gymnasium har fået nej til en fusion, fordi førstnævnte slæber på en massiv gæld som følge af nogle uheldige ejendomsinvesteringer tilbage i 2005 og 2007.

Og situationen er ikke holdbar, som den er nu, mener Erling Bonnesen.

- Vi er nødt til at have staten på banen og have en eller anden aftale, som hjælper erhvervsskolen i Svendborg ud af den klemme, den er i, og som sikrer, at der stadig er et gymnasium i Faaborg. For det er i alles interesse, siger folketingspolitikeren, der har bemærket, at Rosenkrantz-Theil har meddelt, at hun ikke er tilhænger af flere fusioner af uddannelsesinstitutioner.

- Men det behøver ikke være en fusion. Det kan være et samarbejde på en anden måde, for eksempel ved at have en fælles ledelse eller andet, siger Erling Bonnesen.

Annonce

Gælden

Fra 2005 til 2007 opkøber Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier flere ejendomme, og skolens gæld stiger fra godt 100 millioner til 222 millioner kroner.

Afdragene er ikke en del af driftsbudgettet, men skal betales ud af skolens likviditet. Hvis afdragene overstiger den likviditet, der årligt generes fra driften, så vil der være behov for penge andre steder fra for at dække afdragene. Det kan være i form af opsparing, trækningsretter eller lån.

Erhvervsskolen er samtidig udfordret med befolkningsdemografien og reformen af erhvervsuddannelserne fra 2015, der blandt andet betyder, at man mindst skal have karakteren 02 i dansk og matematik fra folkeskolen for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse. Fra 2007 er der en elevnedgang fra godt 2000 elever til 1320 elever i 2018.

Siden 2008 har Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier modtaget likviditetslån fra staten for at kunne afdrage gælden og er dermed under økonomisk tilsyn fra Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (STUK).

Afdragsbyrden er i 2019 på 11 millioner kroner pr. år.

I 2014 lykkedes det at sælge 5000 kvadratmeter til Sosu-skolen i Svendborg, og i 2017 solgte skolen IT-virksomheden Uddata. To bygninger og et grundstykke er endnu ikke solgt.

Skolen skylder i dag cirka 135 millioner kroner samt cirka 22 millioner kroner i renteswaps.

Kilder: Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier

Bygninger skal i spil

Det er bygningerne Ryttervej 59 og 63, der tynger Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier.

De bliver ikke brugt og har foreløbig vist sig umulige at sælge, og Erling Bonnesen mener, at der skal en håndsrækning til.

- Vi skal have dem i spil på en eller anden måde. Der tales jo mere lokalpoliti, og om at Skat skal udvide, så det kunne være muligheder. Eller statens ejendomsselskab (Freja, red.) kunne købe ejendommene, så salgsprisen kunne bruges til at nedbringe gælden, siger han.

Endelig nævner han, at man kunne samle FGU - Fælles Grunduddannelse - på Sydfyn i bygningerne, ligesom han fortæller, at han har rettet henvendelse om sagen til Pernille Rosenkrantz-Theil - uden dog at få svar.

- Nu er tålmodigheden ligesom opbrugt, og ministeren må på banen. Vi skal videre herfra, og derfor har jeg indkaldt til samråd, siger Erling Bonnesen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce