Annonce
Middelfart

Efter kåring: Nu skal Sofus og Annabell give deres maleri til dronningen

Annabell og Sofus havde efter dommernes mening begået et mesterværk med en dybde, som man kan udforske længe. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Fredag formiddag fandt Fjelsted Harndrup Skole frem til det maleri, der skal gives til dronningen, når hun har fødselsdag 16. april.

Fjelsted/Harndrup: Det var to stolte 3. klasses-elever, der fredag formiddag kunne lade sig hylde af skolekammeraterne i aulaen på Fjelsted Harndrup Skole.

Sofus Brødsgaard og Annabell Vanessa Borgsteds maleri blev ved en lille ceremoni kåret som det, der skal foræres til dronningen i anledning af hendes 80 års fødselsdag. Og nu skal de to elever så selv til København og give det til majestæten, dagen før hun fylder rundt 16. april.

Alle 98 kommuner i Danmark har besluttet at give Dronning Margrethe en gave i form af et maleri lavet af 3. klasses elever. Og i Middelfart Kommune var Fjelsted Harndrup Skole blevet udpeget til at slippe de kunstneriske kræfter løs.

Kravet til maleriet var, at det skulle indeholde frie fortolkninger af to motiver: Dronningen selv og et vartegn fra den pågældende kommune.

Annonce
Her er vindermaleriet. Privatfoto.

Et tæt felt

Syv malerier var med i opløbet på Fjelsted Harndrup Skole, og det var ud af dem, vinderen fredag skulle findes. To kunstnere, Steffan Herrik og Maria Teyken, var kaldt ind for at vurdere malerierne og kåre en vinder.

Og da de præsenterede vinderbilledet, lagde de ikke skjul på, at det havde været et tæt felt. Men valget faldt på Sofus og Annabells maleri, der forestillede den Ny Lillebæltsbro med et eventyrligt undervandsunivers nedenunder. Og det pirrede dommernes nysgerrighed.

- Der er noget her, vi ikke ved, hvad er, og det kan vi godt lide, sagde Steffan Herrik ved ceremonien.

Dedikerede til opgaven

Arbejdet med malerierne er foregået i billedkunsttimerne og har ført til mange snakke om kongehuset og Middelfart Kommunes vartegn. Det fortæller 3.-klassens billedkunstlærer, Pernille Illum Lundgaard, der også har set eleverne være meget dedikerede til at løse den særlige opgave. Flere af dem har endda spurgt, om de ikke kunne få lov at male videre på malerierne uden for billedkunsttimerne.

- De har knoklet, og de har lavet malerierne, som de selv synes, at de skulle være, siger hun.

Sofus og Annabell skal sammen med elever fra resten af landets kommuner overrække dronningen maleriet ved en ceremoni på Christiansborg Slot.

Sofus Brødsgaard var noget paf over, at det var hans og Annabells maleri, der blev kåret som vinder. Foto: Jonathan Møller Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce