Annonce
Odense

Efter historisk spadestik: Delte meninger om nyt Vollsmose

Borgmester og rådmand fik blandt andet hjælp af børn fra Lærkeparkens børnehus til at grave det første spadestik på Bygaden, der skal forbinde Risingvej med resten af Vollsmose. Foto: Nils Svalebøg
Der var mødt hundredvis op til første spadestik af Bygaden, der kommer til at være en af de nye tværgående veje i Vollsmose. Blandt fremmødte beboere vakte projektet både harme og glæde.

Mange var mødt op for at være vidne til det første spadestik, der markerer Vollsmoses nye Bygade og promenade tirsdag eftermiddag. Mens politikerne og børn fra Lærkeparkens børnehus fik jord under sålerne, stod beboere, pressefolk, politi og ansatte i projektet og kiggede på.

Et tiltrængt og historisk projekt for nogle. Et ødelæggende projekt for andre - blandt andet en større gruppe af ældre beboere, der har boet i Vollsmose i alt fra otte til 44 år, som var mødt op til den historiske begivenhed med borgmestertale og spadestik.

- Jeg er negativ, lød det fra Lohne Møllegaard, der sammen med sine naboer fik en kop kaffe og et stykke kage under den hvide presenning.

- Jeg er træt af, at området skal ødelægges. Vejen skal gå igennem en smuk skov, hvor alle dyrene nu forsvinder. Det er et område, der bliver ødelagt totalt. Nu får de (andre beboere, red.) en vej mere at køre stærkt på, sagde hun.

Annonce

- Vi får åbnet Vollsmose op, så beboere kan komme nemmere ind og ud og på tværs. Det fortsætter ikke med at være en lukket firkant, hvor man kun kommer, hvis man har et formål. Det åbner også op for nye udviklingsområder med erhverv på begge sidder af Bygaden.

Søren Damgaard, Årets Vollsmose-beboer

Ingen opbakning

Rundt om kaffebordet var hendes naboer enige i budskabet. De har svært ved at finde på noget positivt at sige om de nye tværgående veje, der skal gå igennem Vollsmose og bryde firkanten op.

- Der vil stadig være et rend af biler, og vores penge kunne være blevet brugt på noget meget bedre, mente Ulla Hansen, der har boet i Vollsmose siden 1975.

På den anden side af et langbord med kage og frugt stod en tilsvarende gruppe ældre beboere, som også har boet i Vollsmose i en menneskealder.

Her var der heller ikke opbakning at hente til projektet. Kritikken går på alt fra en nedbrydning af de grønne områder til farlige trafikale situationer mellem børn og bilister. Men Annelise Kristensen, der har boet i området i otte år, er uenig:

- Man skal ikke være så negativ, når der kommer folk med nye idéer. De nye veje betyder, at der kommer flere mennesker ind i området, forklarede hun og fortalte, at hun håber, at forandringen vil invitere flere folk med etnisk dansk baggrund og folk med højere lønninger ind i området.

Sneboldeffekt

Søren Damgaard, en aktiv stemme i bydelen og tidligere kåret som Årets Borger i Vollsmose, var på talerstolen ligesom politikerne. Han har været med inden over projektet i længere tid og kender til kritikken fra nogle beboere. Derfor har der også været et stort fokus på trafikale foranstaltninger, der skal sænke hastigheden, lød det fra ham. Han er glad for de muligheder, de nye veje fører med:

- Vi får åbnet Vollsmose op, så beboere kan komme nemmere ind og ud og på tværs. Det fortsætter ikke med at være en lukket firkant, hvor man kun kommer, hvis man har et formål. Det åbner også op for nye udviklingsområder med erhverv på begge sidder af Bygaden, sagde Søren Damgaard.

Den første på talerstolen var borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der kunne fortælle, at spadestikket ikke kun er begyndelsen på en ny vej men også begyndelsen på en sneboldeffekt for hele Vollsmose:

- Det er ikke bare en stor dag for Vollsmose men en stor dag for hele Odense. Det her er startskuddet for et årti med markante forandringer for Vollsmose. Om 10 år tror jeg, at mange vil have svært ved at genkende dele af Vollsmose, fordi det fysisk vil være så forandret, lød det.

Flere beboere og ansatte i projektet var mødt talstærkt op. Foto: Nils Svalebøg
Søren Damgaard (th) er yderst aktiv i Vollsmose og var med på talerstolen. Her sammen med borgmester, Peter Rahbæk Juel (S). Foto: Nils Svalebøg
Risingsvej skal forlænges og gå gennem Vollsmose. Tirsdag blev det første spadestik taget. Foto: Nils Svalebøg
Risingsvej skal forlænges og gå gennem Vollsmose. Tirsdag blev det første spadestik taget. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce