Annonce
Nordfyn

Efter fuld ungarsk chauffør i Bogense: - Udenlandske chauffører slipper for let

Det var lejrchef Rehne Jacobsen, Kyst Camping Bogense, der forsøgte at tøjle den ungarske chauffør. Foto: Dorthe Wolff
Jens Groot, kontorleder i organisationen Frie Danske Lastbilchauffører (FDL), mener, at udenlandske lastbilchauffører slipper for let, når de overtræder reglerne, som en fuld ungarsk chauffør gjorde ved Bogense Kyst Camping.

Bogense: Onsdagens historie om en fuld ungarsk chauffør, der ville med færgen fra Bogense til Tyskland, vakte stor opsigt. Chaufføren var hverken i stand til at vende eller bakke væk fra Bogense Kyst Camping. Et af mange eksempler på, at udenlandske chauffører ser stort på danske regler, mener Jens Groot, kontorleder i organisationen Frie Danske Lastbilchauffører (FDL)

- De slipper mange gange for let. Politibetjente- og anklagere er dårligt forberedte til de her sager. Jeg ved ikke, om politiet har svært ved at ringe til tungvognspolitiet, som egentlig burde tage sig af sagerne. Jeg har hørt, at man på bare 14 dage kan få kørekort til alt i Rumænien - så der er ikke noget at sige til, at der kommer sådan nogle mennesker, der ikke kan kende for og bag på en lastbil.

Det vil sige, at mange udenlandske chauffører kører på frihjul i Danmark?

- De kører meget på frihjul. Hvis du lægger alle de her ting sammen, bliver de ikke straffet som de danske. Hvis de bliver taget i en fotovogn, bliver bøden ikke sendt til Ungarn. Den bliver bare smidt i papirkurven. Og hvis de holder et sted, de ikke må, smider de også parkeringsbøden i skraldespanden. Nogle gange hører man om, at politiet har taget så og så mange udenlandske chauffører i at køre for stærkt, men vi får ikke noget at vide om straffen.

Hvorfor tror du, at udenlandske chauffører slipper så let?

- Altså hvis det havde været en svensk eller norsk chauffør, så ligger der en nordisk aftale om inkasso. Men det er besværligt, hvis bøden skal sendes til for eksempel Østeuropa, og ved inkassoinddrivelse ligger der også en minimumsgrænse på beløbet, og de bøder vi typisk snakker om i de her tilfælde, kommer ikke op derover. Og selv hvis man gav et kørselsforbud til sådan en som den ungarske chauffør, så ville det sandsynligvis ikke afskrække. I et andet østeuropæisk land som Rumænien kan du få et nyt navn og nyt ID-kort op til seks gange årligt.

Hvad skal der gøres ved problemet?

- Der skal mere tungvognspoliti til. Og så er det også vigtigt, at man etablerer et bedre samarbejde. De politibetjente- og anklagere, der kommer ud til sådanne situationer, er dårligt forberedte. Der mangler en ensartethed i, hvordan man skal håndtere de her sager. Hver politikreds har sin egen politijurist, og de kan jo ikke alle være eksperter i det hele - derfor skal man etablere et bedre samarbejde med tungvognspolitiet. Man indførte jo netop tungvognspolitiet til det her og afmærkede en masse millioner til det i Folketinget.

I en specifik sag som den tossede situation i Bogense ville det have oplagt være med en cabotagekontrol af ungareren. Men en cabotagekontrol varer typisk tre-fire timer på stedet i lastbilen, og derefter går der otte timer tilbage på kontoret med at lave rapporter, og det skal være en tungvognsbetjent, der skal gøre det, for de andre kan ikke. Så det tager jo lang tid, men det ville have været almindelig sund fornuft.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce