Annonce
Nordfyn

Efter fuld ungarsk chauffør i Bogense: - Udenlandske chauffører slipper for let

Det var lejrchef Rehne Jacobsen, Kyst Camping Bogense, der forsøgte at tøjle den ungarske chauffør. Foto: Dorthe Wolff
Jens Groot, kontorleder i organisationen Frie Danske Lastbilchauffører (FDL), mener, at udenlandske lastbilchauffører slipper for let, når de overtræder reglerne, som en fuld ungarsk chauffør gjorde ved Bogense Kyst Camping.

Bogense: Onsdagens historie om en fuld ungarsk chauffør, der ville med færgen fra Bogense til Tyskland, vakte stor opsigt. Chaufføren var hverken i stand til at vende eller bakke væk fra Bogense Kyst Camping. Et af mange eksempler på, at udenlandske chauffører ser stort på danske regler, mener Jens Groot, kontorleder i organisationen Frie Danske Lastbilchauffører (FDL)

- De slipper mange gange for let. Politibetjente- og anklagere er dårligt forberedte til de her sager. Jeg ved ikke, om politiet har svært ved at ringe til tungvognspolitiet, som egentlig burde tage sig af sagerne. Jeg har hørt, at man på bare 14 dage kan få kørekort til alt i Rumænien - så der er ikke noget at sige til, at der kommer sådan nogle mennesker, der ikke kan kende for og bag på en lastbil.

Det vil sige, at mange udenlandske chauffører kører på frihjul i Danmark?

- De kører meget på frihjul. Hvis du lægger alle de her ting sammen, bliver de ikke straffet som de danske. Hvis de bliver taget i en fotovogn, bliver bøden ikke sendt til Ungarn. Den bliver bare smidt i papirkurven. Og hvis de holder et sted, de ikke må, smider de også parkeringsbøden i skraldespanden. Nogle gange hører man om, at politiet har taget så og så mange udenlandske chauffører i at køre for stærkt, men vi får ikke noget at vide om straffen.

Hvorfor tror du, at udenlandske chauffører slipper så let?

- Altså hvis det havde været en svensk eller norsk chauffør, så ligger der en nordisk aftale om inkasso. Men det er besværligt, hvis bøden skal sendes til for eksempel Østeuropa, og ved inkassoinddrivelse ligger der også en minimumsgrænse på beløbet, og de bøder vi typisk snakker om i de her tilfælde, kommer ikke op derover. Og selv hvis man gav et kørselsforbud til sådan en som den ungarske chauffør, så ville det sandsynligvis ikke afskrække. I et andet østeuropæisk land som Rumænien kan du få et nyt navn og nyt ID-kort op til seks gange årligt.

Hvad skal der gøres ved problemet?

- Der skal mere tungvognspoliti til. Og så er det også vigtigt, at man etablerer et bedre samarbejde. De politibetjente- og anklagere, der kommer ud til sådanne situationer, er dårligt forberedte. Der mangler en ensartethed i, hvordan man skal håndtere de her sager. Hver politikreds har sin egen politijurist, og de kan jo ikke alle være eksperter i det hele - derfor skal man etablere et bedre samarbejde med tungvognspolitiet. Man indførte jo netop tungvognspolitiet til det her og afmærkede en masse millioner til det i Folketinget.

I en specifik sag som den tossede situation i Bogense ville det have oplagt være med en cabotagekontrol af ungareren. Men en cabotagekontrol varer typisk tre-fire timer på stedet i lastbilen, og derefter går der otte timer tilbage på kontoret med at lave rapporter, og det skal være en tungvognsbetjent, der skal gøre det, for de andre kan ikke. Så det tager jo lang tid, men det ville have været almindelig sund fornuft.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce