Annonce
Kerteminde

Efter formodet mord på ung kvinde og hendes søn: Langeskov Skole planlægger mindehøjtidelighed

Foran kvinden og hendes søns hoveddør har flere borgere i Langeskov lagt blomster, billeder og lys oven på meldingen om, at de to formodes dræbt i Syrien. Foto: Sofie Ejlskov Hugger
Kommunens medarbejdere slog alarm i sidste uge, da den formodede dræbte kvindes to piger udeblev fra deres daginstitution, og hendes ni-årige dreng ikke kom i skole.

Kerteminde: Torsdag var det endnu ikke lykkedes Kerteminde Kommune at få bekræftet fra de danske myndigheder, at en ung kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn natten til 16. februar blev dræbt i det nordlige Syrien af kvindens mand.

- Vi har godt nok ikke fået det bekræftet endnu, men vi er heller ikke mere blåøjede end, at med alle de ting vi ved, der kan vi godt se, at der er noget i historien, fortæller borgmester Kasper Olesen (S).

Kommunen blev først opmærksom på, at der var noget galt, da medarbejdere i de to overlevendes pigers børnhave slog alarm i sidste uge.

- De reagerer på, at de ikke har set pigerne i nogle dage, og det samme gør Langeskov Skole, hvor drengen går, fortæller Kasper Olesen.

- De gør lige præcis, hvad de skal, og de informationer bliver videregivet til vores integrationsmedarbejdere, der forsøger at få fat på familien.

Annonce

Tilbud om krisepsykolog

Hen over weekenden får integrationsmedarbejderne besked fra familiens omgangskreds i Langeskov, om at kvinden og den ældste søn er blevet dræbt i Syrien af manden.

Mandag tager kommunen kontakt til Udenrigsministeriet og senere kontakt til politiet.

- Så går vi ind i en tæt dialog med skole og daginstitution. Og den intensiverer vi, da det begynder at florere med billeder og nyheder fra de syriske medier, og man begynder at skrive om det på de sociale medier, siger Kasper Olesen.

Tirsdag deltog borgmesteren sammen med skoleleder ved Langeskov Skole, Klavs Norup Lauridsen (K) i en lille mindehøjtidelighed ved familiens lejlighed sammen venner af familien.

- Tirsdag holder vi også et forældremøde for drengens klasse, hvor vi fortæller, hvordan man som forældre kan støtte sit barn, når man får sådan en nyhed.

- Der går jo nogle grimme historier, og der har vi et tilbud om krisepsykolog til dem, der har behov for det, ligesom vores ansatte også har mulighed for at snakke med krisepsykologen, fortæller Kasper Olesen.

to unge piger i Syrien

Langeskov Skole planlægger at afholde en mindehøjtidelighed for drengen, der indtil for et par uger siden gik i 1. klasse, men afventer, at der kommer en bekræftelse fra de danske myndigheder på, at han er blevet dræbt.

- Indtil da prøver vi at tage vare på vores elever og være tæt på dem, der havde et kendskab til familien, siger Kasper Olesen, der opfordrer bekendte til familien til at kontakte kommunen, hvis de har behov for hjælp.

- Kvinden har også to unge piger, der er født i Danmark og har gået i daginstitution i Langeskov. De sidder nu hos noget familie i det nordlige Syrien. Har kommunen et ansvar over for dem?

- Sådan som jeg er blevet informeret, har vi ikke et ansvar for dem. Det er mere, om vi som land har et ansvar over for dem. Det mener, dem vi har snakket med, ikke vi har. Men vi ved det ikke 100 procent, fortæller Kasper Olesen, der har stor ros til kommunens medarbejdere for, hvordan de har behandlet en svær sag.

- Alle vore medarbejdere lige fra daginstitution, skole og integrationsmedarbejdere har gjort det helt fabelagtig på den måde, de har ageret i den her sag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce