Annonce
Indland

Efter flere kræfttilfælde hos mænd: Norge vil give gratis hpv-vaccine til drenge

Mette Søndergaard har valgt at få alle sine drengebørn vaccineret mod HPV. Foto: Michael Bager

Den norske regering foreslår at tilbyde drenge i 7. klasse gratis hpv-vaccine gennem børnevaccinationsprogrammet fra 2018. Begrundelsen er stigningen i hpv-relaterede kræfttilfælde hos mænd. Fynsk mor til tre håber, at den danske regering vil følge Norges eksempel.

I Danmark tilbydes der gratis vaccine mod hpv til piger gennem børnevaccinationsprogrammet. Men hvis drengene også vil have vaccinen mod virussen, som giver forskellige typer kræft hos både kvinder og mænd, skal de selv betale.

Den forskel i tilbuddet har skabt debat herhjemme, og i vores naboland Norge foreslår regeringen nu at tilbyde drenge gratis vaccine.

"Hpv-infektion er ikke en sygdom, som kun gælder kvinder. Andelen af hpv-relaterede kræfttilfælde hos mænd udgør 25 procent sammenlignet med kvinder. Men forekomsten af hpv-relateret kræft hos mænd er stigende. Det tilsiger, at både drenge og piger bør gives mulighed for beskyttelse. I tillæg vil det kunne give endnu bedre flokimmunitet", skriver Andreas Keus, kommunikationsrådgiver ved Helse- og omsorgsdepartementet, om begrundelsen for regeringens forslag i en mail til Fyens Stiftstidende.

Det norske forslag hilses velkommen hos fynske Mette Søndergaard, som er mor til tre drenge, som alle er hpv-vaccineret.

- Det er en god nyhed, og jeg håber, Danmark følger med. Jeg blev glad, da jeg hørte om forslaget, fordi vi på mange måder læner os op ad vores nordiske naboer, og derfor håber jeg, det kan smitte af, så det også kommer de danske drenge til gavn, siger den 46-årige odenseaner, som selv har betalt i omegnen af 10.000 kroner for at få sine sønner vaccineret mod hpv.

Den norske regerings ønske om gratis hpv-vaccine til drenge er fremsat i dens forslag til revideret nationalbudget. Forslaget går på at tilbyde alle drenge i 7. klasse vaccinen gennem børnevaccinationsprogrammet fra og med skoleåret 2018/2019. Stortinget har endnu ikke vedtaget budgetforslaget.

Annonce

Den fravalgte hpv-vaccine

I Danmark har debatten om bivirkninger efter hpv-vaccinen fyldt meget de senere år. Tvivlen ses tydeligt i tilslutningen til det vaccinationsprogram, det tilbydes gratis til piger, der er fyldt 12 år. Blot 17 procent af årgang 2003 er færdigvaccinerede.

Den lave tilslutning har fået fynboerne til tasterne. Fyens Stiftstidende har fået mange henvendelser fra borgere, der fortæller om deres holdning til vaccinen. Nu bringer vi en artikelserie om emnet.

Venter ikke på godkendelse

Men selvom Mette Søndergaard håber, at de danske politikere vil følge Norges eksempel, er der ikke meget, der tyder på det i øjeblikket.

Herhjemme følger politikerne Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og her lyder det fortsat, at man ikke anbefaler at give vaccinen gratis til drenge, fordi den endnu ikke er godkendt til at forebygge kræft i svælget, som er den hpv-relaterede kræftsygdom mænd oftest rammes af. Men i Norge vil politikerne ikke vente på Det Europæiske Lægemiddelagenturs godkendelse.

"Vaccinen giver god beskyttelse mod forstadier til hpv-relateret kræft hos kvinder og vil også sandsynligvis lige så effektivt kunne forebygge hpv-relateret kræft hos mænd. Vaccination af drenge kan derfor føre til en reduktion af hpv-relateret kræft blandt mænd", skriver Helse- og omsorgsdepartementet i Norge.

Humant Papillomavirus, som er den hyppigst seksuelt overførte infektion blandt kvinder og mænd, findes i over hundrede forskellige typer. Nogen af dem er ufarlige, mens andre øger risikoen for kræft hos både kvinder og mænd. I Danmark beskytter hpv-vaccinen mod type 16 og 18, som står for 70 procent af tilfældene af livmoderhalskræft.

Årsagen til at vaccinen ikke indføres fra skoleåret 2017/2018 skyldes ifølge den norske regering, at det tager tid at forberede ændringer i børnevaccinationsprogrammet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce