Annonce
Odense

Efter fiasko: Odense forsøger igen med bycykler

Donkey Republic opstillede onsdag de første 150 ud af 300 delecykler, som firmaet vil sende på gaden i Odense. Foto: Donkey Republic
Delecykeltjenesten Donkey Republic leverer 300 cykler til Odense, som kan lejes via en app. De første 150 kom på gaden onsdag, og håbet er, at de bliver en større succes end det bycykelsystem, som sidste år blev skrottet.

Før var de grå. Nu bliver de orange.

Det er en af de synlige forskelle på de bycykler, der indtil sidste år stod i Odense - det meste af tiden ubrugte i stativerne - og på de nye delecykler fra virksomheden Donkey Republic, som både virksomheden og Odense Kommune håber bliver en større succes, end de grå bycykler var.

300 styk skal opstilles i Odense, og de første 150 kom på gaden onsdag, oplyser Donkey Republic i en pressemeddelelse.

Virksomheden fremhæver selv, at cyklerne, der lejes via en app på mobiltelefonen lidt efter samme model som et elløbehjul, tilbyder fleksibilitet.

"Selvom man for eksempel ikke har taget cyklen om morgenen, men får brug for den senere på dagen, kan man hoppe på en Donkey efter behov. Man behøver heller ikke at bekymre sig for, om den bliver stjålet eller om den skal repareres. Vores Shepherds (mekanikere, red.) cykler rundt og reparerer defekte cykler, så cykelflåden holdes på et maksimalt niveau hele tiden", fremgår det af pressemeddelelsen.

Annonce

Straf for at parkere uhensigtsmæssigt

Netop mangel på fleksibilitet var noget af det, som det gamle bycykelsystem blev kritiseret for, fordi man var låst til at skulle hente og aflevere cyklerne i en af få stationer, der var placeret rundt omkring i byen.

Her fungerer de nye orange delecykler umiddelbart noget mere gelinde med nogle flere muligheder for at hente og aflevere på en række placeringer, der er udvalgt i samarbejde med Odense Kommune.

"Placeringerne defineres ud fra GPS-koordinater, som sikrer, at cyklerne ikke bliver afleveret på uhensigtsmæssige steder", oplyser Donkey Republic.

Det vil i princippet også være muligt at efterlade cyklerne uden for de zoner, der er fastsat, men det straffes, hvis det sker, med et ekstra gebyr oveni lejen.

En del af kollektiv trafik

Den ansvarlige rådmand for mobiliteten i Odense, by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), tror på, at Odense vil tage de orange delecykler til sig, selv om hun erkender, at Odense ikke havde succes med de tidligere grå bycykler. Hun peger blandt andet på den vigtige forskel med, at de gamle bycykler var "bundet" til nogle få stationer.

- Jeg er rigtig glad for, at vi fik lukket ned for det. Forskellen er, at hvis ingen bruger de her cykler, så er der ingen indtægt til virksomheden, og så tænker jeg, at så lukker de ned helt af sig selv, uden det har kostet skatteborgerne en krone, siger hun.

Rådmanden mener, at cyklerne skal ses i sammenhæng med den kollektive trafik, det vil sige busserne og på sigt også letbanen.

- Med delecykler bliver det let at komme fra den kollektive trafik til det bestemmelsessted, man skal til, efter man er stået af. Det tror jeg på, der kan være efterspørgsel efter, når nu den kollektive trafik ikke kan dække hver en afkrog af byen.

Donkey Republic er i forvejen til stede i København. Ifølge selskabet egne oplysninger med 2500 cykler, som dagligt benyttes cirka fire gange per cykel.

Til sammenligning blev de cirka 100 bycykler, der i juni og juli sidste år stod tilbage i Odense, tilsammen benyttet mindre end syv gange dagligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce