Annonce
Kerteminde

Efter dumpekarakter fra Dansk Industri: Kerteminde har brug for en erhvervschef

En erhvervschef, der kan servicere erhvervslivet, være i dialog, være opsøgende og skabe netværker vil kunne pynte på Kertemindes dårlige karakter for erhvervsvenlighed. Det mener Arbejdsmarkeds-, erhvervs- og vækstudvalget. Arkivfoto:
Sidste år nummer 66. I år nummer 75 - på Dansk Industris liste over erhvervsvenlige kommuner. - Vi er nødt til at levere mere service, lyder svaret fra arbejdsmarkeds-, erhvervs- og vækstudvalget.

Nordøstfyn: I Kerteminde Kommune kan politikerne næsten få nervøse trækninger, når man nævner den årlige undersøgelse af erhvervsklimaet, som Dansk Industri (DI) står for. For det er mange år siden, Kerteminde har ligget bare nogenlunde pænt.

Sidste år blev det til en plads som nummer 66 på listen over erhvervsvenlige kommuner, og det var nok til, at arbejdsmarkeds-, erhvervs- og vækstudvalget besluttede sig for, at det skal der gøres noget ved. De gik i gang med at undersøge, hvad der kunne gøres.

De nåede ikke at præsentere resultatet af deres indsats, før dette års undersøgelse forleden blev offentliggjort, og her er Kerteminde nu er helt nede og skrabe bunden som nummer 75.

- Det er jo slet ikke godt nok, og det var det heller ikke sidste år. Vi bliver simpelthen nødt til at have mere fokus på at servicere vores erhvervsliv, siger formand for arbejdsmarkeds-, erhvervs- og vækstudvalget Jens Gantriis (V).

Annonce

Kun en tredjedel af erhvervslivet har svaret

Der bliver lagt stor vægt på den årlige undersøgelse, Dansk Industri laver af erhvervsvenligheden i kommunerne. Spørgsmålet er, om der måske bliver lagt for stor vægt på den.

- Kertemindes 75.-plads bygger på svar fra 41 virksomheder. Det betyder, at det kun er cirka en tredjedel af dem, der er blevet spurgt, der faktisk har svaret, fortæller Jens Gantriis, formand for Arbejdsmarkeds- vækst- og erhvervsudvalget.

Man kan gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt det i denne undersøgelse som i så mange andre forhold er sådan, at det kun er dem, der er utilfredse, der giver lyd fra sig.

- Nordfyn har jo den effekt af at have en erhvervschef, at ud over at servicere erhvervslivet, så kan han også minde dem om, at det er vigtigt at svare, også hvis du er godt tilfreds, siger Jens Gantriis.

- Jeg må sige, at den meget dårlige placering, Kerteminde har fået, kom lidt bag på mig. Jeg har været rundt på en hel del erhvervsbesøg, men på de besøg har jeg aldrig oplevet kritik af kommunen.

Ud af rådhuset

Udvalget besluttede sidste år, at det kan være en rigtig god ide at lære af andre, så de gik i dialog med Nordfyns Kommune, der sidste år lå nummer fire og i år ligger nummer 12.

- Deres svar var, at vi ikke behøver at kaste os ud i en stor, forkromet løsning. De har opnået de gode resultater ved at flytte deres erhvervsindsats ud i en selvejende institution sammen med turismen, fortæller Jens Gantriis.

Det er en løsning, der ligger lige til højrebenet i Kerteminde, er de enige om i udvalget.

- Nu kan man ikke tale om, at vi flytter den erhvervsrettede indsats ud af rådhuset, for vi har slet ikke noget, konstaterer udvalgsmedlem Thomas Lindevang (K) tørt.

- Nej, men det skal vi have, og svaret for os er en erhvervschef - eller hvad titlen nu skal være, supplerer Knud Skov Ahrnkiel (M).

Kræver en investering

Og det er præcis, hvad udvalget nu vil præsentere byrådet for op til budgetlægningen: Et forslag om at trække erhvervsindsatsen ud i en selvejende institution med medarbejdere, der er dedikerede til at servicere erhvervslivet.

- Det lovmæssige erhvervsarbejde skal selvfølgelig fortsat være på rådhuset, men servicedelen skal væk fra rådhuset og ud i en selvejende institution. Det skal være sådan, at når erhvervschefen kommer, så behøver erhvervslivet ikke frygte, at det er én, der kommer med paragraffer i baglommen. De skal vide, at det udelukkende er hjælp, der er på vej, pointerer Jens Gantriis.

Fra udvalget ser man gerne, at det ligesom i Nordfyn bliver i en kombination med turismen, der i forvejen er selvejende.

- Der er i forvejen et meget tæt samarbejde mellem erhvervsindsatsen og turisme, ikke mindst fordi turisme er vores største erhverv, så det samarbejde ser vi da gerne, at der bygges videre på, siger Jens Gantriis.

- Men der skal tilføres nogle penge, for at det kan lade sig gøre. Vi foreslår mindst to medarbejdere. Om det er en, to eller tre millioner, vi putter i det, så er det jo en investering, vi vil få igen med renter.

Service er svaret på det hele

At det, der især kritiseres i DI-undersøgelsen, blandt andet er infrastruktur, skatter, afgifter og gebyrer og brug af private leverandører - der jo ikke ændres på af at ansætte en erhvervschef - tager udvalget med sindsro.

- Hvis vi med en god service og en god kommunikation med erhvervslivet kan sikre Kerteminde et bedre ry, så de føler sig godt tilpas og godt behandlet, vil de andre punkter blive mindre væsentlige for dem, siger Thomas Lindevang.

Det argument underbygges af DI-undersøgelsen, hvor Nordfyn scorer væsentlig bedre på infrastruktur end Kerteminde til trods for, at det er Kerteminde, der har både tog og nærhed til motorvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce