Annonce
forside

Efter dom til læge: Hård kritik fra Sundhedsstyrelsen af Svendborg Sygehus

Ifølge den ansvarlige overlæge er der ikke længere problemer med uddannelsesmiljøet på Fælles Akutmodtagelse i Svendborg. Foto: Katrine Becher Damkjær
  • Det stod skidt til på kirurgisk afdeling på Svendborg Sygehus i 2014, og da Sundhedsstyrelsen kom på kontrolbesøg igen i 2016, var det endnu værre.
  • Men det er der rettet op på nu, lover afdelingens overlæge.

Svendborg: Det var surt at være læge under uddannelse på Svendborg Sygehus i 2014, og to og et halvt år senere var det endnu værre.

Det viser to såkaldte inspektorrapporter, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, og det er dermed ikke usandsynligt, at Ærø-lægen Iza Alfredsen har en pointe, når hun i en klumme i Fyns Amts Avis hævder, at en patients død i 2013 skyldes kritisable forhold for uddannelseslægerne. Selv om landsretten har dømt en kvindelig uddannelseslæge i sagen.

Annonce

Lægesagen i Svendborg

En 40-årig kvinde blev ved landsretten den 31. august dømt for grov forsømmelse i behandlingen af en mandlig midaldrende patient i 2013.Den kvindelige læge var ansat i en uddannelsesstilling og fungerede som kirurgisk forvagt, da patienten kom ind med mavesmerter. Han blev indlagt, og da han var diabetiker, forklarede lægen i retten, at hun bad en sygeplejerske om at måle hans blodsukker. Det blev dog ikke gjort, og sygeplejersken mente ikke at have fået besked om det. Heller ikke i journalen blev de ordinerede blodsukkermålinger noteret.

Patienten døde siden af en svær hjerneskade på grund af for lavt blodsukker.

I byretten blev den kvindelige læge frikendt sammen med sin 54-årige bagvagt. I landsretten fik den 54-årige stadfæstet sin frikendelse, mens den kvindelige læge blev idømt en bøde 5000 kroner.

Sagen er søgt om at blive fremlagt for Højesteret.

Iza Alfredsen arbejdede på Svendborg Sygehus i 2013, og i en klumme i Fyns Amts Avis tirsdag beskrev hun arbejdsforholdene på afdelingen dengang og argumenterede for, at behandlingen, der førte til patientens død i 2013, var et resultat af systemfejl på systemfejl.

Under Sundhedsstyrelsens besøg på Kirurgisk Afdeling i maj 2014 bliver det blandt andet konstateret, at lægerne i uddannelse til almen medicin har fået en mangelfuld introduktion, at de ikke alle haft haft vejledersamtaler, at lægerne har en "høj grad af overarbejde", og at afdelingen i øvrigt benytter sig af vikarhold, der delvist består af medicinstuderende.

"De føler, at de bliver brugt som arbejdskraft", hedder det om uddannelseslægerne i rapporten, hvor det også kan læses, at besøget munder ud i en aftale om, at ledelsen skal rette op på tingene.

Det sker ikke.

Fra skidt til værre

Godt to år senere, den 3. november 2016, er Sundhedsstyrelsen igen på besøg, og efter samtaler med 8 speciallæger og 10 yngre læger erklærer styrelsen sig "bekymret" og konkluderer, at "afdelingen har store problemer med den lægelige videreuddannelse", og at "videreuddannelsen ved afdelingen på mange områder er forværret siden forrige besøg i 2014".

Styrelsen hæfter sig blandt andet ved, at planlagt undervisning ikke altid bliver holdt, og at de uddannelsessøgende lægers dagligdag er præget af, at der ofte ingen speciallæge er til at vejlede og rådgive dem.

Det overordnede indtryk hos Sundhedsstyrelsens folk er, at "produktion prioriteres højere end videreuddannelsen", og at hovedproblemet er dårlig arbejdstilrettelæggelse.

Overlæge: Det ser godt ud

Claus Vinther er overlæge på afdelingen og forsikrer, at der er sket en del siden kontrolbesøget i november 2016.

- Det ser godt ud. De handleplaner, der er lavet, har vi implementeret og lever op til, siger Claus Vinther, der har haft ansvaret for afdelingen siden 2013.

Han fastholder, at der er kommet styr på tingene på de kun godt 10 måneder, der er gået siden Sundhedsstyrelsens seneste visit, og han er ikke enig i med styrelsen i, at dårlig planlægning var årsagen til problemerne dengang.

- Den grundlæggende forskel er, at vi både i 2014 og 2016 havde ubesatte stillinger på grund af blandt andet orlov. Men nu er alle stillinger besat, og det betyder, at vi kan lave en god videreuddannelse, siger overlægen, der anerkender, at det tidligere har haltet.

- Når du står med en opgave, der eksempelvis normalt er ni til at løse, og du kun har syv, så er der noget, du som leder er nødt til at nedprioritere. Patienten kommer altid først, så nogle gange er man nødt til at prioritere vagt frem for uddannelse, siger Claus Vinther.

Hus forbi på Ærø-læges kritik

I sin klumme konkluderer Ærø-læge Iza Alfredsen, at arbejdsvilkårene på kirurgisk afdeling var så kritisable, da hun var der i 2013, at det var umuligt at varetage patienterne ordentligt. Og at det lige så kunne være hende, der var endt med en dom for grov forsømmelse.

Det kan Claus Vinther ikke genkende.

- Jeg havde lige overtaget afdelingen og kan ikke huske detaljer. Men hvis problemer var så grelle, som hun beskriver dem, så ville jeg have husket det, og så ville jeg have reageret. Patientsikkerheden har ikke været truet siger han.

Endelig har Iza Alfredsen fortalt, at hun dengang ikke turde sige fra på grund af frygt for repressalier fra ledelsen, og også her melder Claus Vinther hus forbi.

- Jeg har aldrig sanktioneret nogen, og folk må bestemt gerne udtale sig, siger han.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce