Annonce
forside

Efter Charlie Hebdo: Demokratiet er under pres

Anneline Köhler Juul mener, at demokratiet er under hårdt pres, men det er ikke kun på grund af terroren. Vi skal også skue indad.

Organisatoren af sommerens demokratifestival i Ollerup mener, at vi er nødt til at revidere vores forståelse af demokratiet

Der er brug for, at vi gentænker, hvad vil med vores demokrati, og om det faktisk er et ægte demokrati, vi har i Vesteuropa.

Det mener Anneline Köhler Juul. Hun er lige nu i fuld gang med at forberede en demokratifestivalen i Ollerup, der finder sted i forbindelse med grundlovsdag.

Hun peger på, at vi på bagkant af tragedien i Frankrig, der kostede i alt 20 mennesker livet, har brug for at se på, hvordan vi kan undgå større splittelser.

- Det enkle er at sige, at vi skal bekæmpe vold med kærlighed. Det svære er at finde ud af, hvordan vi gør det. En ting er dog sikkert: Vi opnår det ikke ved at skubbe mennesker fra os, fordi de for eksempel er muslimer, siger Anneline Köhler Juul.

Hun mener også, at der er noget galt med demokratiopfattelsen i Danmark.

- Vi vil gerne have mange til at stemme, når der er valg, og vi måler den demokratiske succes på stemmeprocenten, men vi glemmer at se på, om vælgerne faktisk forholder sig til indholdet i jagten på at få dem til at afgive deres stemme. Det er jo lige før vi vil stille stemmebokse op hos McDonald's og give en burger for en stemme, så længe folk stemmer. Det er bekymrende mener hun, og peger også på, at politikerne er på vej ud på et galt spor, fordi politik er bundet hårdt sammen med penge.

- Vi skal naturligvis være ansvarlige, men politik handler i sin grundessens om idéer. Ikke penge. Det har vi glemt, og derfor handler politik i dag mere om at forvalte pengene end i, hvilke samfund vi vil leve i. Der har vi et grundlæggende problem. Det er vi nødt til at gøre op med, siger hun og tilføjer, at det måske ikke har meget med terror at gøre.

- Nej, det har det ikke, men når den slags grusomme ting sker har vi en tendens til at standse op og tænke efter. Det kan vi passende også gøre nu, siger hun.

Læs mere i Fyns Amts Avis søndag

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce