Annonce
Sport

Efter buh-råb: Holdkammerat forsvarer Eriksen

Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Eric Dier mener, at de buh-råb, som Tottenhams fans forleden råbte mod Christian Eriksen, var uberettigede.

Christian Eriksens holdkammerat i Tottenham Eric Dier tager nu den danske landsholdsspiller i forsvar, efter at klubbens fans i kampen mod Norwich buhede af midtbanespilleren.

Det skriver BBC.

- Ligegyldigt hvad han har gjort, har han gjort det med de bedste intentioner. Så han har ikke fortjent dette fra nogen.

- Jeg kan ikke sige noget negativt om Christian. Jeg har spillet her næsten lige så længe som ham, og han har altid opført sig på bedste vis.

- Han har altid været den mest professionelle spiller, som jeg har kendt og en af de bedste spillere i Tottenham set over en længere periode, siger Dier ifølge BBC.

Buh-råbene faldt, da Christian Eriksen i onsdags var med til at vinde 2-1 hjemme over Norwich i Premier League. Her blev han skiftet ind efter 62 minutter, da Tottenham var foran 1-0.

Den seneste tid har der været vedvarende rygter om, at Christian Eriksen skulle være på vej til den italienske storklub Inter. Samtidig har danskeren ikke underskrevet en ny kontrakt med Tottenham.

Ifølge BBC var det grunden til tilråbene fra Tottenhams fans.

Christian Eriksen har spillet i Tottenham siden august 2013, hvor han skiftede fra den hollandske klub Ajax. Danskerens kontrakt udløber til sommer.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra BBC
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Stjernedrys i ovalen i Bolbro

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce