Annonce
Indland

Efter Bios-konkurs: Regionen skal betale redderløn for mindst 53 millioner

Lønkrav fra redderne i Bios kan koste Region Syddanmark dyrt.

Region Syddanmark skal betale mindst 53 millioner kroner til de tidligere Bios-reddere. Lønmodtagernes Garantifond har afvist at dække manglende løn og feriepenge til redderne.

Regningen for at overtage konkursboet efter ambulancetjenesten Bios bliver langt større end forventet for Region Syddanmark.

Lønmodtagernes Garantifond (LG) er på vej til at meddele de tidligere Bios-reddere, at man ikke vil dække manglende udbetalinger af løn og feriepenge, som redderne har til gode. Da regionen i forbindelse med overtagelsen besluttede at dække reddernes krav, såfremt LG ikke gjorde det, lander regningen nu på regionens bord.

Ifølge en foreløbig opgørelse fra Bios-reddernes forbund, 3F, udgør beløbet mindst 53 millioner kroner, men det kan vokse sig endnu større, når uklarheder om blandt andet forkert genebetaling og uberettiget træk af feriepenge er afgjort.

I et brev, der er sendt ud til redderne, begrundes beslutningen med, at regionens overtagelse af ambulancedriften var omhyggeligt tilrettelagt inden konkursen, og at regionen allerede inden konkursen besluttede hjemtagelse af ambulancedriften og fortalte offentligheden om det samt fravalgte muligheden for overdragelse til ny leverandør.

Desuden mener LG, at regionen på adskillige måder agerede som (den kommende) ejer og arbejdsgiver allerede inden konkursen, og at regionen havde en særdeles aktiv rolle i den periode, hvor det formelt var konkursboet, der drev virksomheden under den midlertidige driftsaftale. Derfor havde kurator for Bios reelt ikke havde noget råderum.

Annonce

På regionsrådsmødet den 26. juli tog regionsrådet stilling til forslaget om at dække reddernes løn og lønkrav bagudrettet.

"Det indstilles, at koncerndirektør Rikke Vestergaard bemyndiges til på Region Syddanmarks vegne at garantere de nuværende medarbejdere i BIOS deres løntilgodehavender (inkl. tillæg) fra og med datoen for skifterettens konkurs-erklæring, samt at indgå aftale om garantistillelse for julilønnen (såfremt dette efterfølgende viser sig nødvendigt) og endeligt at dække medarbejdernes berettigede bagudrettede lønkrav, såfremt disse ikke dækkes af Lønmodtagernes Garantifond."

Liberal Alliance og Nye Borgerlige stemte dengang imod, SF undlod at stemme og resten af partierne stemte for.

LÆS LØNMODTAGERNES GARANTIFONDS AFSLAG HER

Afslag på dækning under LG-garantien

LG har behandlet din anmeldelse af krav på løn mv. vedrørende din ansættelse i BIOS Ambulance Services Danmark A/S.
LG har ikke mulighed for at udbetale til dig.
Du skal derimod opgøre dine krav og rette dem mod Region Syddanmark:

Region Syddanmark
Damhaven 12
7100 Vejle

Det skyldes, at LG vurderer, at virksomhedsoverdragelsen af medarbejderne i BIOS Ambulance Services Danmark A/S til Region Syddanmark reelt må anses at være sket eller i hvert fald tilrettelagt forud for konkursen.
LG baserer dette på en vurdering af begivenhederne frem mod konkursen og i dagene umiddelbart efter konkursen, herunder
· at regionens overtagelse af ambulancedriften var omhyggeligt tilrettelagt inden konkursen,
· at regionen allerede inden konkursen besluttede hjemtagelse af ambulancedriften og kommunikerede offentligt herom samt fravalgte muligheden for overdragelse til ny leverandør,
· at regionen på adskillige måder agerede som (den kommende) ejer og arbejdsgiver allerede inden konkursen,
· at regionen havde en særdeles aktiv rolle i den periode, hvor det formelt var konkursboet, der drev virksomheden under den midlertidige driftsaftale og
· at kurator reelt ikke havde noget råderum.

Når en virksomhed skifter ejer, betyder det, at det er den nye ejer, der skal betale alle de krav på løn m.v., som medarbejderne har til gode.
Den nye ejer indtræder i alle aftaler om løn og ansættelsesvilkår i forhold til de medarbejdere, der på overdragelsestidspunktet ikke var opsagt og fritstillet.
Det betyder, at dine krav alene kan rettes mod Region Syddanmark og ikke mod LG.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce