Annonce
Fyn

Efter bandekonflikten: Politiet vil bryde bandernes fødekæde og stoppe rekruttering af unge

Selvom banden Black Army for længst er fortid, er flere af de tidligere medlemmer stadig aktive i den kriminelle verden. Det var også dele af det forhenværende Black Army, der i februar var involveret i bandekonflikten i Odense med flere skudepisoder. Foto: Tim K. Jensen
Politiet på Fyn har efter adskillige skyderier mellem stridende grupperinger sat flere initiativer i gang for at holde parterne fra bandekonflikten i kort snor og stoppe tilstrømningen af nye bandemedlemmer. Der er særligt fokus på de helt unge i laveste del af bandernes fødekæde.

Selvom Fyns Politi i juli fortalte, at bandekonflikten i Odense er afblæst, kører der fortsat en massiv indsats mod de stridende grupperinger og deres rekruttering blandt helt unge hang arounds.

Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) til Folketingets retsudvalg, efter udvalget har bedt ministeren kommentere en artikel om konflikten på Fyens.dk og desuden redegøre for den forebyggende indsats hos Fyns Politi.

- Det er afgørende, at politiet følger udviklingen i bandemiljøet tæt og iværksætter de nødvendige tiltag for at bekæmpe bandekriminalitet. Derfor er jeg også tilfreds med, at politiet udfører målrettede politiindsatser i området og har taget en række initiativer for at genskabe trygheden, lyder det blandt andet i det skriftlige svar fra ministeren.

Hækkerup henviser til en udtalelse fra Fyns Politi, der fortæller om visitationszone og den skærpede strafzone, som politiet tog i brug for at holde de stridende parter i skak i årets første måneder. Siden har politiet arbejdet på at registrere medlemmerne af de rivaliserende bandegrupperinger og afskære dem fra at få nye medlemmer.

Annonce

Vil stoppe rekrutteringen

Fyns Politi fortæller i udtalelsen, at man gennem patruljering og målrettede indsatser i både Vollsmose og Korsløkkeparken har registreret oplysninger om personerne blandt grupperingerne - herunder deres færden og deres køretøjer.

I politikredsen arbejdes der desuden sammen med kommunernes SSP-medarbejdere på at få styr på, hvem grupperingernes hang arounds er. Altså de mere løst tilknyttede børn og unge, som ses i selskab med bandemedlemmerne.

Forebyggelsesafdelingen ved Fyns Politi har særligt fokus på at identificere de helt unge i det laveste niveau af bandernes "fødekæde" for at afskære banderne fra at rekruttere.

Det sker med forebyggende indsatser, på baggrund af drøftelser i et nyoprettet mødeforum ved navn PSU (Problemskabende ungegrupperinger). Her deltager foruden Fyns Politis forebyggelsesafdeling også SSP, Børne- og Ungerrådgivningen samt Center for Familier og Unge.

Slagsmål og skyderier

Efter flere skyderier i starten af året opjusterede Fyns Politi i slutningen af februar og beskrev situationen som en reel bandekonflikt. Det skete, efter Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, kaldet NEC, vurderede, at der var en voldelig konflikt mellem to grupperinger i Odense i gang.

Konflikten blev indledt med et slagsmål i Bazar Fyn og efterfølgende flere skudepisoder i Vollsmose, der alle efterforskes af politiet.

Fem unge mænd med udenlandsk baggrund er desuden tiltalt for at have skudt efter en mand og hans fireårige søn på Bøgetorvet den 20. februar. Sagen kommer for retten i november, hvor der er lagt op til lange fængselsstraffe, hvis mændene findes skyldige.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce