Annonce
Fyn

Efter bandekonflikten: Politiet vil bryde bandernes fødekæde og stoppe rekruttering af unge

Selvom banden Black Army for længst er fortid, er flere af de tidligere medlemmer stadig aktive i den kriminelle verden. Det var også dele af det forhenværende Black Army, der i februar var involveret i bandekonflikten i Odense med flere skudepisoder. Foto: Tim K. Jensen
Politiet på Fyn har efter adskillige skyderier mellem stridende grupperinger sat flere initiativer i gang for at holde parterne fra bandekonflikten i kort snor og stoppe tilstrømningen af nye bandemedlemmer. Der er særligt fokus på de helt unge i laveste del af bandernes fødekæde.

Selvom Fyns Politi i juli fortalte, at bandekonflikten i Odense er afblæst, kører der fortsat en massiv indsats mod de stridende grupperinger og deres rekruttering blandt helt unge hang arounds.

Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) til Folketingets retsudvalg, efter udvalget har bedt ministeren kommentere en artikel om konflikten på Fyens.dk og desuden redegøre for den forebyggende indsats hos Fyns Politi.

- Det er afgørende, at politiet følger udviklingen i bandemiljøet tæt og iværksætter de nødvendige tiltag for at bekæmpe bandekriminalitet. Derfor er jeg også tilfreds med, at politiet udfører målrettede politiindsatser i området og har taget en række initiativer for at genskabe trygheden, lyder det blandt andet i det skriftlige svar fra ministeren.

Hækkerup henviser til en udtalelse fra Fyns Politi, der fortæller om visitationszone og den skærpede strafzone, som politiet tog i brug for at holde de stridende parter i skak i årets første måneder. Siden har politiet arbejdet på at registrere medlemmerne af de rivaliserende bandegrupperinger og afskære dem fra at få nye medlemmer.

Annonce

Vil stoppe rekrutteringen

Fyns Politi fortæller i udtalelsen, at man gennem patruljering og målrettede indsatser i både Vollsmose og Korsløkkeparken har registreret oplysninger om personerne blandt grupperingerne - herunder deres færden og deres køretøjer.

I politikredsen arbejdes der desuden sammen med kommunernes SSP-medarbejdere på at få styr på, hvem grupperingernes hang arounds er. Altså de mere løst tilknyttede børn og unge, som ses i selskab med bandemedlemmerne.

Forebyggelsesafdelingen ved Fyns Politi har særligt fokus på at identificere de helt unge i det laveste niveau af bandernes "fødekæde" for at afskære banderne fra at rekruttere.

Det sker med forebyggende indsatser, på baggrund af drøftelser i et nyoprettet mødeforum ved navn PSU (Problemskabende ungegrupperinger). Her deltager foruden Fyns Politis forebyggelsesafdeling også SSP, Børne- og Ungerrådgivningen samt Center for Familier og Unge.

Slagsmål og skyderier

Efter flere skyderier i starten af året opjusterede Fyns Politi i slutningen af februar og beskrev situationen som en reel bandekonflikt. Det skete, efter Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, kaldet NEC, vurderede, at der var en voldelig konflikt mellem to grupperinger i Odense i gang.

Konflikten blev indledt med et slagsmål i Bazar Fyn og efterfølgende flere skudepisoder i Vollsmose, der alle efterforskes af politiet.

Fem unge mænd med udenlandsk baggrund er desuden tiltalt for at have skudt efter en mand og hans fireårige søn på Bøgetorvet den 20. februar. Sagen kommer for retten i november, hvor der er lagt op til lange fængselsstraffe, hvis mændene findes skyldige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce