Annonce
Middelfart

Efter ballade og svineri: Kulturhus hyrer vagter for at øge trygheden

Kulturøen i Middelfart har fået vagt på efter uheldige episoder med grupper af unge og andre. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
Kulturøen i Middelfart sætter en vagt på, så man undgår uheldige episoder.

Middelfart: Middelfart Kommune forsøgte sidste år at komme problemer med ballade og svineri til livs på Kulturøen i Middelfart, som følge af primært grupper af unge, der holdt til på stedet.

I øjeblikket er et vagtselskab hyret til at være med til at genskabe trygheden, oplyser biblioteksleder Charlotte Pedersen, der uddyber, at beslutningen er taget af Kulturøens bestyrelse.

Kulturøen i Middelfart er et samarbejde mellem offentlige og private aktører, hvor blandt andet biografen Panorama og restauranten Mast har til huse.

SSP har tidligere skitseret, at unge på helt ned til 10-12 år har hængt ud på Kulturøen i grupper, hvor man har haft en larmende adfærd og ikke har taget hensyn til stedets øvrige gæster. Det har i visse tilfælde medført det, der bliver beskrevet som ballade og svineri.

Der foregår ikke nødvendigvis noget kriminelt, men nogle brugere og personalet har oplevet det som utrygt, og derfor besluttede Kulturøens bestyrelse i december 2019 at sætte gang i en tryghedskampagne, hvor en vagt eftermiddag og aften fører tilsyn og tager en runde på Kulturøen på forskellige tidspunkter i kortere eller længere tid ad gangen.

- Det handler ikke udelukkende om ungegrupper. Vi har også haft nogle borgere, som måske ikke har det så godt, og som har fyldt meget på en uhensigtsmæssig måde, siger bibliotekslederen, der tilføjer, at man også har et godt samarbejde med SSP om udfordringen.

Annonce

Muligvis også vagt i Nørre Aaby

Tryghedskampagnen bliver efter uge 3 evalueret, hvor man blandt andet skal afdække behovet for, hvordan vagten skal være til stede.

Er det ikke et drastisk skridt at sætte en vagt på?

- Jeg tror faktisk, at vi er et af de få kulturhuse i Danmark, som ikke har en vagtordning, påpeger Charlotte Pedersen.

Hun forklarer utrygheden med, at det kan være en konsekvens af, at flere og flere besøger Kulturøen.

Kulturøen oplyser, at man i 2019 slog besøgsrekorden fra 2018, hvor man sidste år talte ikke færre end 269.703 mennesker, der enten gik i biografen, på biblioteket, i restauranten og kaffebaren eller deltog i nogle af de mange forskellige arrangementer.

- Kernen er, at vi er lykkedes med at få skabt et aktivt hus med mange borgere, hvor der kommer gæster til alle mulige slags oplevelser. Når der kommer mange flere gæster, og huset bliver mere synligt, så finder nogle deres vej forbi, hvor det ikke er så hensigtsmæssigt, siger Charlotte Pedersen, der understreger, at Kulturøen også fortsat er for unge.

Biblioteketslederen tilføjer, at der også skal igangsættes en tryghedskampagne omkring biblioteket i Nørre Aaby, som også har været udfordret af grupper af unge, hvor en løsning med en vagt ifølge Charlotte Pedersen også kan komme i spil.

Det er foreningen bag Kulturøen, der ifølge Charlotte Pedersen afholder udgiften til vagtordningen. Hun henviser til kommunens læring-, kultur- og fritidschef Peter Wamberg på spørgsmålet om, hvad vagten koster, men det har ikke været muligt at træffe ham fredag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce