Annonce
Danmark

Efter alvorlig kemikaliesag i Varde: Minister erkender for lidt fokus på kemi

- Hele den her sag, som er så ufattelig ulykkelig for de medarbejdere, der er blevet syge af det her stof, er anledning til, at vi politisk skal lære af det, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på samrådet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Når otte medarbejdere på Sky-Light i Varde kan blive syge af at arbejde med et kemikalie, så viser det, at der er behov for mere fokus på kemisk arbejdsmiljø. Sådan var budskabet fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et åbent samråd fredag. Venstre og Enhedslisten er med på et første skridt.

Varde/Christiansborg: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skulle fredag svare på spørgsmål om kemisk arbejdsmiljø i et åbent samråd i Folketinget. Det skete på baggrund af kemikaliesagen på Sky-Light i Varde, hvor otte medarbejdere har fået kronisk astma og nedsat lungefunktion efter at have arbejdet med et kemikalie, der hedder PMDA. Budskabet fra ministeren var klart:

- Denne alvorlige sag er for mig et tegn på, at der er behov for en yderligere styrkelse af det kemiske arbejdsmiljø, sagde han.

Han erkendte, at kemi har været et underprioriteret område i mange år, når det gælder arbejdsmiljø på danske virksomheder.

Annonce

Sky-Light

  • I perioden 2009-2017 har Sky-Light brugt PMDA. Kemikaliet har vist sig at være skyld i, at otte medarbejdere har fået kronisk astma. Det er muligvis forbundet til en maskine, der blev indført på virksomheden i 2014.
  • Christian Juhl (EL) har bragt sagen op på Christiansborg.
  • Onsdag havde en delegation fra Sky-Light foretræde for beskæftigelsesudvalget i en halv time.
  • Fredag var beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om sagen.
  • Flere politikere vil nu besøge virksomheden.
  • Sky-Light er en plastikvirksomhed, der ligger i Vardes sydlige industrikvarter.

Klogere og mere målrettet

Beskæftigelsesministeren oplyste, at Arbejdstilsynet har været på 25 tilsynsbesøg på Sky-Light fra 2008 til 2019 og truffet 27 afgørelser om brud på arbejdsmiljøloven. Men der er ingen af de afgørelser, der omhandler PMDA. Ét af dem omhandler dog arbejdspladsbrugsanvisningen vedrørende stoffet.

- Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om Arbejdstilsynets indsats er god nok til at finde arbejdsmiljøproblemerne ude på arbejdspladserne, sagde Peter Hummelgaard.

Han fastslog derfor, at der er brug for det, som han kaldte "klogere og mere målrettede tilsyn".

Klar til første skridt

I foråret blev der lavet en ny arbejdsmiljøaftale, hvor partierne afsatte 460 millioner kroner ekstra til arbejdsmiljøindsatsen. Den skal nu udmøntes, og ministeren foreslog, at partierne i den udmøntning skal have fokus på det kemiske arbejdsmiljø.

- Vi er helt enige med ministeren i, at det er der brug for, lød svaret fra Hans Andersen (V).

Christian Juhl (EL) var også med på at lave en aftale om det. Men han ville videre endnu og stillede en række forslag om blandt andet informationskampagner og bedre uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter. Ministeren erklærede sig enig i meget af det, som Christian Juhl sagde.

- Vi fik nogle vigtige og nødvendige tilsagn fra ministeren. Blandt andet at det er vigtigt fremover at fortælle virksomhederne, at de skal være mere påpasselige med, hvordan de omgås kemi. Det vil jeg følge op på i det videre arbejde, fordi det er så stjernevigtigt, siger Christian Juhl efter samrådet, som han selv havde indkaldt til.

Også på samrådet fastslog han, at han ville holde øje med, om de positive toner fra ministeren udmønter sig i lovgivning og bekendtgørelser.

Ingen dom over virksomheden

På samrådet gentog Christian Juhl, at han mener, der er sket brud på arbejdsmiljøloven på Sky-Light. Ministeren ønskede dog ikke at fælde dom over virksomheden, sagde han.

Begge politikere gentog også på mødet, at de har tænkt sig at besøge Sky-Light for at tale med både ledelse og medarbejdere.

Det var næsten udelukkende Christian Juhl, der stillede spørgsmål på det næsten én time lange samråd. Hans Andersen (V) havde et enkelt indlæg, mens de øvrige partier enten ikke var til stede eller forholdt sig tavse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce