Annonce
Odense

Efter 22 år: Rema 1000 lukker forældet butik i Odense

Selv om der stadig er kunder til Rema 1000 i Bolbro, så er tiden løbet fra forretningen. Og med udgangen af marts lukker kæden forretningen. Arkivfoto: John Fredy
Efter 22 år er supermarkedet forældet. Til gengæld åbner kæden en ny butik ikke langt derfra.

Rema 1000-kæden er en af de supermarkedskæder i landet der ekspanderer allermest. Men nu går det den anden vej for kæden supermarked i Bolbro, der lukker med udgangen af marts. Det oplyser kæden selv i en pressemeddelelse.

Butikken på Middelfartvej 123 er 22 år gammel og er ikke længere tidssvarende i forhold til de krav, som kæden stiller til sine butikker.

- Vi har vurderet at en investering i en gennemgribende renovering ikke giver mening, butiksanlæggets alder taget i betragtning. Derfor er vi endt med tage beslutningen om, at butikken skal lukke, siger regionschef hos Rema 1000, Lars Dybdal.

Han glæder sig samtidig over, at man åbner en helt ny butik ikke langt derfra – på Rugårdsvej i det område, hvor det tidligere Nordisk Tekstil nu er ved at blive bygget om til boliger.

- Vi glæder os til at byde kunderne velkommen i vores nye butik på Rugårdsvej. Vi forventer, den åbner til april – og Bolbro-butikkens personale vil naturligvis få mulighed for at søge arbejde i den butik, siger Lars Dybdal.

Trods Rema 1000s farvel til Bolbro er der stadig dagligvarebutikker indenfor få hundrede meter fra den lukkede butik. Nabo Føtex er der stadig, ligesom Lidl og Fakta har butikker i området mellem Middelfartvej og Odense Stadion.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce