Annonce
Faaborg-Midtfyn

Efter 15 år med stækket udsigt: Stærekasser giver fortsat faaborgensere pip

Stærekasserne vakte mishag i Faaborg, da de blev bygget for 15 år siden, fordi de tog udsigten til Øhavet. Det projekt har mange faaborgensere fortsat ikke tilgivet byplanlæggerne. Foto: Torsten Cilleborg
Læsere synes boligerne ved Langelinie i Faaborg er grimme og stjæler udsigt. De bakkes op af lokalhistoriker og bygningsekspert Flemming Brandrup.

Faaborg: I en foranderlig verden vænner vi os til de fleste nyskabelser, men der findes altså moderne påhit, vi ikke sådan tager til os. Og husene, der i folkemunde kaldes "Stærekasserne", ved Langelinie i Faaborg, synes at høre til den kategori, hvis vi skal bedømme det ud fra de læserreaktioner, der er kommet efter en artikel her i avisen forleden.

Det er snart 15 år siden, de første beboere flyttede ind i et af de ni, høje rækkehuse, som virksomheden DTE vandt entreprisen på at få lov at bygge meget tæt på vandlinjen. Fiffige faaborgesere døbte dem fluks "Stærekasserne" på grund af træbeklædningen og deres karakteristiske, spidse form, og det gav fra starten kontroverser, at de blev placeret, så de stækkede udsigten fra købstaden til Øhavet.

I det hele taget var hele nytænkningen af havnefronten efter farvellet til Gelting-færgen i 1999 et stort diskussionemne omkring årtusindeskiftet.

Annonce

Jeg har altid ment, at det var synd og skam at pakke Faaborg ind i de hønsehuse. Havnefronten er blevet som alle andre havnebyer med hang til træhuse. De var en trend, som ikke harmonerer med det gamle havnemiljø.

Henny Aagaard.

Tabte kamp mod højt byggeri

Som vi fortalte i et interview med Lise Justesen, Chr. IX's Vej 13, den 6. oktober, var hun en af de borgere, der strittede meget imod det høje byggeri på havnefronten. Det blev en kamp, hun tabte, og det har hun lært at leve ved. Men som hun forklarede i artiklen:

"Man gjorde en by fortræd ved at lægge de huse foran den fine kulturskrænt, vi har op mod byen. Når man kommer ind med færgen fra øerne, kigger man lige ind i de brune bygninger - før det kiggede vi op over byen. Hvorfor tager man sådan noget væk? Jeg forstod det og forstår det stadig ikke, at man ville tage den skønhed væk".

Lise Justesen er tilsyneladende ikke den eneste, der står tilbage med undren og ærgrelse mange år efter, havnefronten fik sit make-over, og det er især "Stærekasserne", læserne reagerer imod i kommentarfelterne på Facebooksiden "Vores Faaborg".

Michael Søgaard skriver: "Jeg bryder mig stadig ikke om disse huse. De ligger alt for tæt på offentlig sti. Er blevet skældt ud af en beboer i et af husene, fordi jeg kom til at kaste et blik mod hans hus. Hvad havde de forventet, når man bygger og bor sådan. De burde aldrig have været bygget. Der skulle istedet have været åbnet op mod garagerne og så bygget noget spændende på deres placering."

Debbie Ann Eden: "Det sidste hus (længst væk fra roklubben) skulle aldrig have været bygget. Det ødelagde det flotte vue, der var fra hjørnet af gågaden/Jomfrulågen og ud over vandet."

Henny Aagaard: "Jeg har altid ment, at det var synd og skam at pakke Faaborg ind i de hønsehuse. Havnefronten er blevet som alle andre havnebyer med hang til træhuse. De var en trend, som ikke harmonerer med det gamle havnemiljø. Nybyggeri skal tilpasses den byggestil, det skal være en del af, ellers overtager det området på en uskøn måde."

Pete Johansen: "Stærekasserne har aldrig passet til miljøet. De er direkte grimme."

Neville Shipman Evan: "Det er det grimmeste jeg har set. Jeg håber, det bliver revet ned."

Janus Tobias Madsen: "En ting er arkitekturen. Problemet i Faaborg og med det byggeri er, at det ikke skaber varige tilflyttere. Der er nogle ret store problemer, der må tackles i Faaborg. Blandt andet at der simpelthen er for mange boliger uden bopælspligt. At infrastrukturen halter. At der ikke er en pendler-ekspresbus til Odense og så fremdeles. Man kunne faktisk gøre en del tiltag for at imødekomme dette."

Pæn havn, men Stærekasserne er for dominerende

Lokalhistorier og bygningsekspert, tidligere overlæge Flemming Brandrup, er ikke overrasket over reaktionerne:

- Overordnet set er nytænkningen af havnefronten vellykket. Der var nødt til at ske noget, da opmarchpladsen lå tom efter nedlæggelsen af færgeruten til Gelting, og de gamle pakhuse var revet ned. Nybyggeriet med bygningerne beklædt med træ og tagpap giver en slags pakhusæstetik, der bryder med det klassicistiske Faaborg på en god måde. Særlig godt fungerer anlæg af kanalen, roser Flemming Brandrup, som er formand for foreningen By og Land Faaborg, men som understreger, at han helt og holdent udtaler sig på egne vegne - også når det gælder "Stærekasserne".

- De er bygget for dominerende, for høje, og der er for mange af dem. Især burde de to vestligste huse være droppet, fordi de tager udsigten fra byen, vurderer han.

Flemming Brandrup mener dog, at byggeriet er blevet hjulpet ind i en sammenhæng med anlæg af havnebadet og den stadig udfærdige havnepark, og han tror også på, at beboelsesejendommen, der er under opførelse på hjørnet af Jomfrulågen, vil bidrage til indtrykket af sammenhængen. Til gengæld er han mere skeptisk overfor, hvordan "Stærkeasserne" vil passe sammen med nytænkning af asfalt- og garagepladsen ved den tidligere rutebilstation og banegård.

- Problemet er jo her, at "Stærekasserne" ligger i vejen for udsigten til Øhavet, for hvad der nu end skal bygges her, siger han.

Det synes I

I forbindelse med vores artikelserie "Da byen slog revner" om nogle af de kontroversielle projekter i Faaborgs nye historie, har vi spurgt læserne, om de har vænnet sig til den make-over havnefronten fik kort efter årtusindeskiftet.

Stærekasserne på Færgevej ud mod Langelinie er stadig en torn i øjet på mange, som det fremgår af denne artikel.

Næste afsnit i vores serie kommer til at handle om Helios, ikke mindst plastikbeklædningen af byens nye film og kulturhus.

Flemming Brandrup, lokalhistoriker og bygningsekspert, synes generelt havnefronten er blevet vellykket. Hans ros gælder dog ikke Stærekasserne. Foto: Torsten Cilleborg
Kanalen og bygningerne på havnen fremhæves som forbedringer. Foto: Torsten Cilleborg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce