Annonce
Faaborg-Midtfyn

Efter 13 år med til salg-skilt: Endelig ny ejer af Brobyværk Kro

Anne-Lise og Ib Jørgensen har været på Brobyværk Kro siden 1972. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Anne-Lise og Ib Jørgensen sælger deres livsværk til storgartner Claus Feldborg, som vil drive kroen videre.

Brobyværk: Efter 13 år er det endelig lykkedes Anne-Lise og Ib Jørgensen at finde en køber til deres livværk, Brobyværk Kro. Nu er der skrevet under på papirerne, og 15. februar er den snart 400 år gamle kro i hænderne på storgartneren Claus Feldborg, som vil fortsætte krodriften.

Det er en glæde for Anne-Lise og Ib Jørgensen, der nu ser frem til at nyde deres otium efter et arbejdsomt liv på på kroen.

Annonce
Claus Feldborg driver gartnerier på 80.000 kvadratmeter, en del af dem tæt på kroen. Arkivfoto: René Johansen

Jørgensens siden 1907

- Vi har nydt vores tid på kroen. Arbejdet har været en livsstil for os, men nu er vores tid på Brobyværk Kro også ved at være udløbet, siger 71-årige Ib Jørgensen.

Kroen har været på hans families hænder siden 1907, da det var Ib Jørgensens bedstefar, der overtog forpagtningen og siden købte kroen af godset Brobygaard. Anne-Lise og Ib Jørgensen begyndte af arbejde for Ib Jørgensens forældre på kroen i 1972 og overtog den selv i 1987, hvor de straks udvidede med 14 nye værelser.

Siden har de gjort kroen, hvis historie daterer sig tilbage til 1645, til et meget populært overnatnings-, spise- og feststed.

- Vi holder barnedåb og begravelseskaffe og alt det imellem, bemærker Ib Jørgensen.

Der er vemodigt for ham at skulle slutte en æra for tre generationers familieejerskab af den ikoniske bygning, men krofatter vælger at se det positive.

- Der kommer ny ejer med både mod, kapital, energi og ideer. Det bliver til glæde for lokalbefolkningen og gæster fra nær op fjern, siger han.

Gartner skal få kroen til at blomstre

Den nye ejer er fra overtagelsesdatoen storgartneren Claus Feldborg, 55, som står i spidsen for gartneriet Feldborg, der har særlig fokus på tropiske stueplanter. Gartneriet råder og 80.000 kvadratmeter væksthuse i lokalområdet.

Feldborg har produktion i både Danmark og Thailand samt kontor i Kina og beskæftiger 200 medarbejdere. Produkterne er også populære på fjerne markeder som USA, Australien og Japan.

Og koblingen fra gartnerivirksomhed til krodrift er netop, at Claus Feldborg har mange gæster, der har brug for overnatning og bespisning.

- Vi har ofte medarbejdere, kunder og forretningsforbindelser på besøg, som vi gerne vil tage os godt af. Dertil kommer, at jeg altid har haft en passion for Brobyværk, et område jeg har gode barndomsminder fra. Og så er jeg lidt fascineret af krodrift. Brobyværk Kro ligger fantastisk ned til åen, og den har potentiale til at udvikle sig som både overnatnings- og spisested, hvis man investerer lidt i den, vurderer den nye ejer.

Han er nu i gang med at sammensætte et team, der skal stå for den fremtidige drift.

Brobyværk Kro kan dateres tilbage til 1645. Kroen fik sine kongelige privilegier i 1732. Arkivfoto: Andreas Bastiansen

Prisen holdes hemmelig

Anne-Lise og Ib Jørgensen havde to kokke og to tjenere ansat. Dertil opvaskere og sæsonarbejdere.

Parret vil nu nyde samvær med børnebørn og stille og roligt finde ud af, hvad de skal stille op med deres ekstra tid.

- Det er der ikke skrevet nogen drejebog for endnu, siger Ib Jørgensen.

Brobyværk Kro blev sat til salg for 7,5 millioner kroner, men hvilken pris parterne er blevet enige om, er ifølge Ib Jørgensen "en dyb hemmelighed".

Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Fire millioner til flere pædagoger: Toppolitiker vil sende flest penge til børnehaver i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce